Sahelstaten Mali i Vestafrika, en af verdens fattigste nationer, bliver nyt programsamarbejdsland for Danida, har VK-regeringen (ikke uventet) besluttet, skriver dagbladet Politiken mandag.
Mali var kandidat i konkurrence med et andet fattigt Sahelland, Niger, som tidligere har været programsamarbejdsland, og hvor flere store danske NGOer arbejder, bl.a. CARE Danmark, der har HKH prins Joachim som protektor.
Mali derimod er et stort set ubeskrevet blad i dansk bistand, men har været ualmindelig stabilt politisk og økonomisk.
Landet er enormt i udstrækning, dobbelt så stort som Danidas 3 hidtidige programlande i Vestafrika – Benin, Burkina Faso og Ghana – lagt sammen.
Mali blev selvstændigt 22. september 1960 efter at have været en del af Fransk Vestafrika, hovedstaden, der hedder Bamako, ligger helt i vest, og den mægtige Niger-flod løber gennem en stor del af landet, som har 12,5 mio. indbyggere.
Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) siger til Berlingske Tidende tirsdag, at “Mali har et velfungerende demokrati”.
– Der har været holdt valg, og man er i gang med at decentralisere en række opgaver til det kommunale niveau. Landet har også en meget dynamisk regering med klare og målrettede strategier for, hvordan man vil bekæmpe fattigdommen indenfor FNs 2015 Mål, siger hun.
– (VK)-regeringen har yderligere lagt vægt på landets vilje til at bekæmpe korruption. Mali har netop udpeget en uafhængig rigsrevisor efter canadisk mønster, anfører Tørnæs overfor Berlingske.
Det seneste præsident- og parlamentsvalg fandt sted i Mali i 2002 og forløb fredeligt og landet har tiltrådt flere internationale konventioner, f.eks. om bekæmpelse af tortur og anden umenneskelig behandling.
Som et eksempel blev Malis tidl. diktator, Moussa Traore, der herskede fra 1968 til 1991, benådet sammen med sin kone og løsladt i 2002.
Titlen som programsamarbejdsland betyder, at landet får stor dansk bistand over en årrække, fordi Danida involverer sig i et længerevarende forpligtende samarbejde. Politiken skriver således, at Mali kan forvente ca. 200 danske bistandsmillioner om året.
Oprindelig var der 3 kandidater til at blive nyt programsamarbejdsland i Afrika. Den tredje kandidat, Etiopien, faldt bort efter interne uroligheder og fængsling af store dele af oppositionen i slutningen af 2005.
Etiopien er ellers med sine over 75 millioner indbyggere en afrikansk gigant i forhold til de 2 andre kandidater, der til sammenligning er politiske dværge og lidt uvenligt er kaldt endeløse nærmest folketomme sandkasser.
Valget af et ekstra afrikansk samarbejdsland kommer efter at VK-regeringen smed 2 fattige afrikanske lande ud af bistandsvarmen i 2002 – Eritrea på Afrikas Horn og Malawi i det sydlige Afrika. Dertil kommer Egyptens snarlige udtræden af Danida-klubben.
Danida har p.t. 9 andre afrikanske programsamarbejdslande: Egypten i Nordafrika (samarbejdet under afvikling), Benin, Burkina Faso og Ghana i Vestafrika, Kenya, Tanzania og Uganda i Østafrika og Mozambique og Zambia i det sydlige Afrika.
I Asien er samarbejdslandene Bangladesh, Bhutan, Nepal og Vietnam, og i Latinamerika Nicaragua og Bolivia i henholdsvis Mellemamerika og Sydamerika.
HER en sammenfatning af Danidas Perspektivanalyse af Mali i forbindelse med valget af nyt afrikansk samarbejdsland.
DOKUMENT
Byen Timbuktu er af mange forbundet med legendariske fortællinger om Malis gamle og rige kultur. En kultur som i dag finder sit moderne udtryk i musik, som ikke blot høres i Mali, men i hele verden.
De næsten 12 mio. indbyggere bebor et land, der geografisk ligger midt i Sahelområdet i Vestafrika. Landet grænser mod Algeriet i nord, Mauretanien i vest, det uroplagede Elfenbenskysten i syd samt en række andre lande i det fransk-talende Afrika (Niger, Guinea og Senegal, red.).
Malis store ørkenområde mod nord gør landegrænserne vanskeligt kontrollerbare. Som moderat muslimsk land er Mali klar til at tage ansvar for at sikre, at radikale islamiske grupper og potentielle terrorgrupper ikke opretter baser inde i Mali.
Derfor har myndighederne taget en række anti-terror skridt og yder herunder en aktiv indsats i det amerikansk ledede grænse-beskyttelsessamarbejde, “Transsahara Counterterrorism Initiative”.
På det regionale plan har Mali i en årrække skilt sig ud på grund af sin stabile politiske udvikling og har på den baggrund bidraget med en betydningsfuld og aktiv indsats i regionale organisationer, herunder det konfliktforebyggende og fredsskabende arbejde gennem ECOWAS og Den Afrikanske Union (AU).
En genoptagelse af dansk bistand til Mali kan understøtte Malis fredsskabende arbejde i regionen og kan derfor ses som et supplement til den danske støtte til ECOWAS og AU.
Dansk tilstedeværelse i Niger, Burkina Faso, Mali samt Ghana og Benin (som alle tilhører kredsen af programsamarbejdslande kan desuden give Danmark en oplagt mulighed for at give støtte til mere sammenhængende regionale planer og derigennem fremme de stabiliserende kræfter i regionen.
Mali er kendt for sin konsensuspolitik, som har været med til at fremme den politiske stabilitet, der har præget landet siden nationalkonferencen i 1991.
Siden Malis første lokalvalg i 1999 har landet opnået markante resultater med decentraliseringsprocessen på grund af den politiske vilje til at gennemføre reelle reformer og Mali er på dette område blevet et foregangsland i regionen.
Menneskeretssituationen vurderes generelt som god, og der rapporteres ikke om systematiske krænkelser. Til problemerne hører diskrimination mod kvinder og problemer med økonomiske og sociale forpligtelser på grund af de begrænsede ressourcer.
Samarbejdet mellem regeringen og civilsamfundet er godt udbygget, og civilsamfundet indgår i et aktivt samarbejde om at føre nationale strategier og handlingsplaner ud i livet.
Mali ligger som nr. 174 fjerde sidst på UNDPs Human Development Index med en gennemsnitlig indkomst om året pr. indbygger på 371 US dollar. Ca. 72 procent af befolkningen lever under FNs fattigdomsgrænse.
Mali står over for nogle udviklingsudfordringer, som kræver, at landets knappe naturressourcer og økonomi i højere grad end i dag forvaltes på bæredygtig vis for at dække den hastigt voksende befolknings behov.
Der skal tages fat om de miljøproblemer, der truer landets livsgrundlag, herunder udpining af jorden, skovfældning med deraf følgende erosion samt ørkenspredning.
Naturressourcerne er Malis vigtigste indtægtskilde, og derfor er det afgørende for fattigdomsbekæmpelsen, at landbruget ikke alene effektiviseres, men også fornyes gennem diversificering og vekseldrift.
I fattigdomsstrategien fra 2002 tager regeringen disse udfordringer op og har navnlig sat fokus på institutionsudvikling og god regeringsførelse, styrket adgang til de i dag minimale sociale ydelser samt udvikling af infrastruktur og produktive sektorer.
Desuden sigter strategien mod at styrke kvindernes rolle i fattigdomsbekæmpelsen gennem ligestillingstiltag. Strategiens overordnede mål er inden 2006 at nedbringe antallet af fattige fra nu to tredjedele af befolkningen til kun at udgøre halvdelen, hvilket næppe er realistisk.
Mali når nogle af de mål, der sættes i strategien, men primært de mindre problematiske og ofte ad omveje, fordi det sætter sine begrænsninger, at statsapparatet er præget af et vist niveau af korruption samt manglende kapacitet og midler til at gennemføre gennemgribende ændringer.
Manglen på økonomiske ressourcer mindskes dog af, at landet i flere år har haft overskud på handelsbalancen fra salg af primært bomuld og guld.
Regeringen i Mali er ved at revidere fattigdomsstrategien og ønsker i en ny fase at give øget prioritet til miljø, landbrug og den private sektor, samtidig med at udbygningen af den sociale sektor fastholdes.
Mali modtager relativ meget udenlandsk bistand til bekæmpelse af fattigdommen, i alt 45,3 US dollar pr. indbygger om året. Der er et åbent og velfungerende samarbejde mellem regeringen og donorerne, og nogle af de større donorer som Verdensbanken og EU yder generel budgetstøtte.
Sektorspecifik budgetstøtte eksisterer inden for uddannelse og sundhed og støttes af de fleste donorer. Ved et programsamarbejde med Mali vil Danmark blive en af de ti største donorer og kunne indgå i tæt samarbejde med “like-mindede” donorer som Sverige, Holland og Canada.
Med de gode erfaringer, der er indhøstet med dansk støtte til vandsektoren, er der mulighed for på kort sigt at igangsætte et hurtigtvirkende samarbejde på et vigtigt område. Det kunne ligeledes være en god indgang til at bidrage til at skabe en tiltrængt sammenhæng mellem miljø, landbrug og vand. Et område, hvor der arbejdes på en sektortilgang.
Danmarks særlige kompetence inden for decentralisering, konfliktforebyggelse og terrorbekæmpelse vil kunne understøtte regeringens initiativer og supplere de øvrige donorers indsatser.
På sigt synes dansk støtte til forbedring af erhvervssektoren at være en mulighed i lyset af de åbninger, regeringen har skabt for udenlandske investeringer og partnerskaber.
I planlægningen af en dansk bistand til Mali må den begrænsede danske ressourcebase, som forstår og taler fransk og har erfaring fra Vestafrika, dog tages med i betragtning.
Med Malis vedvarende politiske vilje og forøget donorstøtte er der udsigt til, at Mali kan nå flere af 2015-målene end det ene – indenfor uddannelse – som nu synes inden for rækkevidde.
Kilde: www.um.dk
