Af Torsten Mandal, agronom specialiseret i u-lands/tropeforhold
Indlæg på udenrgsministeriets website, som vi tillader os at bringe her
I kronikken af udviklingsminister Ulla Tørnæs om, ”Fremtiden for dansk u-landsbistand” (hvor hun tegner skitsen til en ny strategi, red.), nævnes jord og landbrug kun i to bisætninger, selv om det er det vigtigste for de fattiges udgifter, indkomster og ernæring.
Der lægges op til at bl.a. ”privatsektoren” skal prioriteres endnu højere, og økonomisk fattigdom prioriteres lavere i forhold til andre problemer, der også er vigtige, men hovedsageligt skyldes fattigdom.
Jeg mener, at det er vigtigt at tage hensyn til, om privatsektoren i praksis især betyder veletablerede virksomheder med gode regnskaber over flere år og derfor ejet af de få og velstillede som i nogle af Danidas programmer.
Disse programmer kan hjælpe, men vil ofte også konkur-rere med de fattige selvstændige bønder, småhandlende og håndværkere, der samtidigt skal slås mod sult, sygdom og et endnu mere uforudsigeligt klima.
Mere kapital, gødning, eller anden indsats gør i reglen mest nytte, hvor der er mest mangel på den. Desuden er virksomheder ikke særligt interesserede i at udvikle innovationer, der let kan bruges af konkurrenter, eller kræver en større indsats i forhold til den enkelte virksomheds størrelse.
Afrika Kommissionens mandat og kompetence var IKKE at prioritere mellem privatsektor støtte og anden støtte; men at foreslå hvordan den private sektor kunne støttes og især øge antallet af job til unge, som (dav. statsminister) Anders Fogh Rasmussen havde valgt fra starten at prioritere.
Et af kommissionens danske medlemmer (den internationale chef i Folkekirkens Nødhjælp) har offentligt beklaget, at den blev brugt politisk til at begrunde mere støtte til private sektor på bekostning af andet.
Medlemmerne var forskellige slags økonomer, forretningsfolk og politikere, men ikke sagkyndige i de anvendte relevante naturviden-skabelige eller humanistiske fag for bæredygtig fattigdomsbekæmpelse og udvikling i troperne. Specialister kan argumentere overbevisende for der er brug for deres speciale til at bryde fattigdommens onde cirkel, og gør det.
Jeg er både uddannet i økonomiske og jordbrugsmæssige u-lands/trope forhold og har bl.a. seks års relevant erfaring fra forskellige dele af Afrika, hvor jeg mener at have gjort god gavn for penge, der stammede fra Danida.
Jeg har på kommissionens hjemmeside punkt for punkt forklaret, hvorfor det især er vigtigt at støtte bæredygtig, innovative, fattigdoms-bekæmpende landbrugs/’land-use’ udvikling også for de prioriterede initiativer. Se link http://www.africacommission.um.dk/en/menu/Report/Initiatives
Den utilstrækkelige prioritering af landbrug, af de fattiges uformelle private sektor, og af forskning i andet end virksomheders kommercielle behov, blev i øvrigt skarpt kritiseret i den efterfølgende debat. Selvbeskæftigelse nævnes som vigtig, men glemmes når det kommer til konklusioner og initiativer.
Intet fungerer rimeligt for de fleste i fattige tropiske lande, hvis jordbruget og miljøet ikke fungerer ordentligt og bæredygtigt.
Der er mange iværksættere, men talrige virksomheder i Afrika mangler kunder og købekraft. De ansatte kan ikke regne med at købe nok mad for deres løn, hvis der er tørke eller oversvømmelse, når lønnen er lav for at kunne konkurrere. Råvarerne fra jord- og skovbrug kan ofte ikke billigt nok produceres i tilstrækkelig mængde og kvalitet til at overkomme transportproblemer m.m. uden brug af bedre metoder.
Den infrastruktur, som den helt kommercielle private sektor har brug for hver dag, fungerer kun, hvis troperegnen kan komme ned i jorden, og ikke ødelægger elmaster, veje, jernbaner, kloakker, vandforsyning og damme. Strategerne og beslutningstagerne kommer sjældent ud på landet i regntiden, og fokuserer i stedet på problemer, der er nærmest by-eliten.
De grundlæggende årsager til fattigdom i troperne kræver ofte kompleks og relevant specialviden for at løse dem med metoder. der er bedst tilpasset trope/u-landsforhold.
Det store og voksende behov og ansvar for at hjælpe jordbrug og integreret vandforsyning dokumenteres i øvrigt i den nye rapport på link (http://www.ifpri.org/publication/climate-change-1) og flere andre på samme sted (International Food Policy Research Institute).
Verdensbanken og andre økonomiske institutioner har også fremhævet behovet for mere støtte til bæredygtigt jordbrug i u-landene. I en publikation fra IFPRI og forskere fra Verdensbanken og Kenya fremhæves behovet for billigere etableringsmetoder i bl.a. Kenya for meget nyttige og populære jord- og vandbevarende foderbuske, der fikserer kvælstof fra luften, giver godt brænde, og begrænser jord- og vanderosion.
Jeg skrev om billige effektive løsninger til dette, som jeg udviklede i Kenya i samarbejde med forsknings-institutioner (Life, ICRAF, KEFRI) og bønder, finansieret af Danida, link (http://www.iop.org/EJ/article/1755-1315/6/41/412031/ees9_6_412031.pdf?request-id=4abe35ed-c2cf-4765-9dcb-4fd5c90ccc55).
En stor udfordring i at få metoderne udbredt er, at de betyder, at bønder selv kan dyrke deres træ-frø, kraftfoder og binde luft kvælstof (i rodknolde) og kulstof (brænde). Det kan nemlig give private firmaer mindre at sælge. Tilsvarende er efterspørgsel efter løsninger, man ikke kender, begrænset.
I f.eks. Uganda, hvor Danida ikke er holdt op med at støtte landbrug, sådan som i mange andre lande, står ”landbruget for omkring 31 pct. af bruttonationalproduktet (2003/4), 33 pct. af eksportindtægterne og beskæftiger ca. 79 pct. af den erhvervsaktive befolkning (2005/06).
Langt størstedelen af landbrugsproduktionen leveres af småbønder med en gennemsnitsstørrelse på et landbrug på 0,9 hektar” (=90 m x 100 m). ”Økonomisk vækst og bekæmpelse af fattigdommen er derfor uløseligt forbundet med vækst i landbrugssektoren over en bred front. Potentialet for en forbedret situation anses at være til stede” (Danida.dk, Landeprofil).
Skandaler i dansk u-landsbistand har i reglen været indenfor støtte til de riges del af den private kommercielle sektor eller været en storm i et halv-fyldt glas vand. Det går derimod fint med at nå måltal for programmer, der støttede landbrug i Afrika i 2008, se link (http://www.um.dk/da/menu/Udviklingspolitik/.
Uforudsigeligt klima kræver stærkt øget landbrugsfaglig indsats, som Ulla Tørnæs antyder, hvis jord og vand ikke skal skylles bort langs overfladen, og tilpasninger skal fremmes.
Skal klimaforhandlingerne med u-landene lykkes i praksis, må der investeres meget, også med nye penge, men det kan kombineres med at binde mere kulstof i jord, træer og rødder.
Det haster; selvforstærkende klimaændringer i den modsatte retning er startet.
