Tema i bladet Udvikling af Jeppe Villadsen.
Kan Afrika få for meget aids-medicin? Bruger Vesten for mange penge på bekæmpelse af aids, når aids-kurven i mange afrikanske lande har været stabil i flere år, mens børn dør af diarré?
Disse spørgsmål tager Udvikling op og følger de mange aids-milliarder rundt i Tanzania, Kenya og Uganda.
I Afrika dør flere mennesker af banale sygdomme, som let kunne undgås, end af aids. Alligevel er det aids, der tiltrækker de helt store donor-milliarder.
Faktisk er støtten så massiv, at den skaber voldsomme problemer flere steder på kontinentet.
I Uganda bugner lagrene med den dyre, livsforlængende ARV-medicin, mens der mangler penge til billige kondomer.
Sundhedssystemet i Kenya magter ikke at distribuere de store mængder af medicin, og i Tanzania lukker sundhedsklinikkerne én efter én, fordi lægerne søger mod aids-sektorens mange donorpenge.
– Der er en enorm skævvridning i fordelingen af ressourcer, siger Sanne Olsen, der er sundhedsrådgiver på den danske ambassade i Tanzania.
– Almindelige børn med diarré kan ikke blive behandlet. Kvinder, der skal føde, kan ikke få hjælp til fødslerne – den slags er der stadig samlet set langt, langt flere mennesker, der dør af, end af aids.
Peter Njoroge fra University of Nairobi er enig:
– De sidste fem-ti år er de penge, der plejede at gå til familieplanlægning og andre områder inden for reproduktiv sundhed, blevet drastisk beskåret. I dag går alle pengene til hiv/aids-området, der modtager uforholdsmæssigt mange ressourcer i forhold til det øvrige område, hvor der stadig er meget store udfordringer, siger han.
Sanne Olsen advarer mod, at de almindelige sundhedssystemer bryder sammen, hvis man ikke går ind og styrker dem generelt og arbejder i bredden på at få selve sundhedsstrukturen til at fungere.
– Det vil sige få basisbemanding ud til basisklinikker og få medicinleverancerne og laboratorierne til at fungere. Ellers kan de store, enkeltstrengede programmer være med til fuldstændigt at slå bunden ud af systemet, siger hun.
KNAP SÅ SEXET
Alligevel vælger mange donorlande med USA i spidsen at hælde penge i en bekæmpelse af aids, der er helt ude af proportioner.
Aids er blevet defineret som altdominerende indsatsområde, uden at afrikanerne er blevet taget med på råd. Det mener den amerikanske Harvard-forsker Daniel Halperin.
– Det er hul i hovedet at tilrettelægge støtten så snævert omkring en enkelt eller nogle få sygdomme. Mange andre offentlige sundhedsbehov i udviklingslande bliver samtidig ignoreret, siger Daniel Halperin.
– En helt overvældende del af støtten, ikke mindst af den amerikanske, bliver givet specifikt til aids-bekæmpelse. Fordi det er en sygdom, vi kender fra os selv, og som de seneste år er blevet placeret øverst på den globale dagsorden, siger han.
Daniel Halperin mener, at man i stedet bør give sundhedssystemerne i landene et generelt løft.
– Det er måske mindre synlig og ikke så sexet, men vil have langt større effekt i modtagerlandende, siger han.
Med kommentaren ’Putting a plague in perspective’ i New York Times rettede han i januar en skarp kritik mod den internationale hiv/aids-indsats.
Det udløste et ramaskrig i det amerikanske udviklingsmiljø.
Argumenterne fra de vrede NGOer var, at de vil miste mange af de midler, der doneres til aids-bekæmpelse. For eksempel fra Georges W. Bush’ PEPFAR-pulje.
Med sine 15 mia. dollars over fem år alene rettet mod at bekæmpe og behandle hiv/aids er PEPFAR historisk uden sidestykke.
Imens dør ti millioner børn, og en halv million mødre i udviklingslande om året af sygdomme, som i vidt omfang kunne undgås.
Hele temaet om aids i Afrika kan læses i det seneste nummer af Udvikling eller på www.udvikling.dk
