Danmark ingen model for u-lande i sin behandling af kriminelle unge

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Af Brendan Sweeney,
IMR, Institut for Menneskerettigheder
International afdeling

Danmark har ikke noget at bryste sig af, når det drejer sig om behandling af unge, der kommer på kant med loven, og dansk praksis kan ikke bruges som forbillede for lande som Malawi, Uganda, Tanzania eller Nepal.

Det var nogle af de opsigtsvækkende konklusioner, man nåede frem til efter et internationalt seminar om “Juvenile Justice”, der fandt sted i den forløbne uge på Institut for Menneskerettigheder (IMR). Seminaret blev også brugt til at lancere 2 nye bøger om, hvordan retssystemet behandler børn og unge i forskellige lande set ud fra et menneskeretligt synspunkt.

Den første bog hedder “Juvenile Justice in Transition” og er baseret på 6 års samarbejde mellem IMR og partnere i Malawi, Uganda, Tanzania og Nepal. Den anden bog, “Juvenile Law Violators, Human Rights and the Development of New Juvenile Justice System’ sammenfatter bidrag fra eksperter i Asien, Afrika og Europa.

Jørgen Jepsen, som er medredaktør på begge bøger, lægger ikke skjul på, at udviklingen i Danmark går den forkerte vej: – Situationen er kritisk. Hvis man kigger på nyheder i dagens avis, kan man læse, at ifølge Justitsministeriet kommer et voksende antal unge i voksen-fængsler.”

Denne holdning bakkes op af Charlotte Flindt Pedersen, som er team leader i International Afdeling, DIHR, der i flere år har arbejdet med Juvenile Justice i IMRs samarbejdslande:

– Selv om vi i forhold til mange steder i udlandet har en relativ ideel lovgivning på området for håndtering af unge, som havner i retssystemet og der er sat mange penge af til at støtte unges rehabilitering, står resultaterne ikke mål med indsatsen.

– Her kan vi lære af arbejdet i vore fattige samarbejdslande, hvor man har erkendt vigtigheden af et koordineret og styrket samarbejde mellem de relevante institutioner og aktører, dvs. skabe en samlet målsætning hos alle aktører, der går ud på at undgå, at den unge havner i fængselslignende situationer og mod en reintegration i samfundet.

Birgit Lindsnæs, som er vicedirektør for DIMR og leder af Internationale Afdeling, åbnede seminaret. Hun understregede vigtigheden af FNs 1989 Konvention om Barnets Rettigheder og barnets tarv i retssystemet:

– Relativt set er “juvenile justice” et nyt område. Tidligere har man koncentreret sig mere om børns adgang til skoler og børnearbejde, og ikke så meget om det, der sker når unge kommer i konflikt med loven. Men mange børn sidder i umenneskelige fængsler rundt omkring i verden, og det er meget vigtigt at fokusere på denne gruppe.

De to bøger, der blev lanceret ved seminaret den 21. november, er:

– ”Juvenile Justice in Transition – Bringing the Convention on the Rights of the Child to work in Africa abd Nepal.” (Johnny Juhl Sørensen & Jørgen Jepsen, red.), The Danish Centre for Human Rights 2005

– “Juvenile Law Violators, Human Rights and the Development of New Juvenile Justice Systems” (Eric L. Jensen & Jørgen Jepsen, red.), Hart Publishing, Oxford 2006.

Yderligere oplysninger hos Klaus Slavensky, DIMRs informationschef på 32 69 88 32