Sådan lyder overskriften i Danidas månedsblad “Udvikling”, der i sit seneste nummer bl.a. sætter fokus på Caritas Danmarks nyligt godkendte landeprogram for Uganda.
Af Stefan Katic
Redaktør af Udvikling
(artiklen i uddrag)
U-landsstyrelsen tiltrådte bevillingen 7. maj, så nu bliver alle Caritas Danmarks udviklingsprojekter i Uganda samlet i ét program med fokus på familielandbrug med et budget på 23 millioner kr.
Den største enkeltbevilling på mødet gik ganske enkelt til Caritas Danmark, den katolske kirkes hjælpeorganisation. Hermed kan Caritas tage springet til et egentlig landeprogram i Uganda.
Det ligger fint i tråd med Danidas nye civilsamfundsstrategi, som netop går ud på at tilskynde NGOerne til at arbejde med hele landeprogrammer frem for traditionelle enkeltstående projekter.
Tanken er at opmuntre NGOerne til at følge Danske Banks slogan “Gør det du er bedst til” (og helst i færre lande!) frem for at skyde med projekt-spredehagl.
Fra lille til middelstor NGO
Med et årsbudget i omegnen af 40 mio. kr. er de 23 mio. kr. et betydeligt skub til Caritas, der hermed får en stigning på 30-40 pct. på udviklingssiden.
Der er dog stadig et pænt stykke vej op til NGOernes “top-10-liga”, som bl.a. tæller Mellemfolkeligt Samvirke, IBIS, Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Røde Kors. De har alle en såkaldt rammeaftale med Danida.
Den store Uganda-bevilling til Caritas skyldes et mangeårigt engagement i det østafrikanske land og en grundig forundersøgelse af organisationens kapacitet, som Danida har forlangt.
Et vigtigt element i det nye landbrugsprogram bliver at gøre mindre familiebrug markedsklare – det vil sige gå fra hånden-til-munden småbrug og til at kunne levere regelmæssigt og organiseret til et marked.
Efter Uganda er det nu ambitionen i Caritas på lignende vis at få Danida-aftaler om landeprogrammer i (Nordøst-)Indien, Niger og Bolivia.
Halvdelen får et ja
Dagen før styrelsesmødet havde Afrika-kommissionen fremlagt sine anbefalinger, og der blev der også uden omsvøb spurgt: Hvordan kan NGOerne understøtte Afrikakommissionens nye betænkning?’
Nu er det jo ikke styrelsen, der bestemmer, hvad NGOernes projektansøgninger skal handle om, men her var i al fald et gratis vink med en vognstang.
“Succesraten” for NGO-ansøgninger til Danida ligger i øvrigt på omkring de 50 procent. Det blev bemærket, at det egentlig var en pæn høj score, idet kun 10 pct. af ansøgninger inden for forskningsverdenen ender med at få en bevilling.
I forlængelse af denne drøftelse efterlyste styrelsen en samlet oversigt over, hvilke danske NGOer, der gennem årene har fået flere – eller færre – bevillinger igennem det nåleøje, som åbenbart ikke er så lille endda.
Læs mere på www.udvikling.dk og www.caritas.dk
