Ny rapport om kvinders betydning for at skabe fred

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Krig, konflikt og kvinder

Forsøg på at skabe varig fred efter krig og konflikt vil ikke lykkes, hvis
halvdelen af befolkningen er udelukket fra fredsprocessen. Så enkel er
konklusionen i en ny rapport om kvinder og fredsopbygning, der lanceres torsdag
den 28. september af udviklingsminister Ulla Tørnæs.

“Beyond Victimhood: Women’s Peacebuilding in Sudan, Congo and Uganda”, er
udarbejdet af International Crisis Group og finansieret af udenrigsministeriet
som et led i indsatsen for at gennemføre Sikkerhedsrådets resolution 1325 om
kvinder, fred og sikkerhed. Rapporten finder, at hvis kvinder involveres i
fredsprocesserne, så får sikkerhedsaspektet en mere fremtræden rolle, og det er
langt mere sandsynligt, at fredsaftalerne vil holde. Alligevel er kvinderne
marginaliseret i de formelle fredsprocesser, og de er stærkt underrepræsenteret
i sikkerhedssektoren som helhed.

Uganda er uden sammenligning det af de tre lande, hvor kvinderne er stærkest med
i fredsbevægelsen, og alligevel indeholder rapporten en række anbefalinger til
Ugandas regering om bl.a. at styrke demobilisering og reintegration af
flygtninge og interne fordrevne.

Udviklingsministeren vil på mødet præcisere, hvordan temaet “kvinder, fred og
sikkerhed” vil blive yderligere styrket i danske aktiviteter til løsning af
kriser og konflikter. Maya Mailer fra International Crisis Group fortæller om
ICG og om baggrunden for rapporten, hvis konklusioner og anbefalinger
præsenteres af Vanessa Farr, der er en af forfatterne.

Kai Vittrup, der er chef for FN’s politi i UNMIS (Sudan) vil sammen med Birthe
Hald, programchef i Dansk Røde Kors, kommentere rapporten ud fra egne
erfaringer.

For eventuel yderligere information kontakt chefkonsulent Dorthea Damkjær, tlf.
33920902.

Udenrigsministeriet, den 25. september 2006