Regeringen ønsker tæt samarbejde med NGOerne op til COP 15

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

På et dialogmøde holdt onsdag af Udenrigsministeriet i samarbejde med Statsministeriet og Klima- og Energiministeriet med en bred kreds af inviterede internationale NGOer blev der lagt op til samarbejde med civilsamfundet om en ny global klimaaftale.

Det skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelse torsdag.

I mødet deltog bl.a. WWF Int., CARE Int., Røde Kors Int., samt en række nationale NGO’er fra både i- og ulande, herunder Rusland, Brasilien, USA, Canada, Japan, Mali, Uganda, Bangladesh og Algeriet.

Under mødet blev det aftalt at prioritere en tæt og koordineret dialog mellem den danske regering og det internationale NGO-samfund frem til COP15.

På mødet fremlagde den danske regering prioriteterne for det danske værtskab for COP15, bl.a. at det er vigtigt at føre en åben proces og dialog med NGOerne.

Herefter fulgte en dialog med det internationale civilsamfund om centrale temaer for processen frem mod COP15, bl.a. status i forhandlingerne om reduktioner i udledninger af drivhusgasser, tilpasning til klimaforandringerne samt behovet for finansiering og teknologioverførsel.

Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) understregede under dialogmødet vigtigheden af en klimaaftale, som tager højde for de mest udsatte og fattigste lande. Ministeren påpegede konkret behovet for at en ny klimaaftale rummer betydelig finansiering til tilpasningsindsatser i udviklingslandene.

Klima- og Energiminister Connie Hedegaard (K) fremhævede behovet for at skabe tillid i forhandlingerne mellem industrilande og u-lande. Hun pegede i den forbindelse på nødvendigheden af en indsats fra begge grupper:

I-landene må vise klar vilje til at reducere deres CO2-udledninger og til at understøtte u-landenes indsats økonomisk, og u-landene kan f.eks. sætte mål for vedvarende energi og energikrav til bygninger.

Der vil være et lignede dialogmøde i maj og i oktober.

Kilde: www.um.dk