7 millioner til Red Barnet

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Da 6.000 indsamlere søndag havde været rundt med raslebøssen for Red Barnet var resultatet 7 millioner kr. Det er lidt bedre end sidste år, da beløbet havnede på 6,7 mio. kr., skriver organisationen i en pressemeddelelse

– Det viser, at vores sag har bred folkelig opbakning. Når vi får talt det hele sammen, så kommer vi op over 7 mio. kroner, og det er vi rigtig godt tilfredse med, siger Mimi Jakobsen, generalsekretær i Red Barnet.

Der var store udsving i indsamlingsresultaterne landet over, illustreret ved at lillebyen Sæby i Vendsyssel kunne stille med 23.405 kr. – mere end stenrige nordsjællandske Vedbæk, der præsterede 21.612 kr.

På grund af det gode vejr var mange ikke hjemme. Men de har stadig mulighed for at støtte via girokort og hjemmesiden www.redbarnet.dk

– Vi ved, at folk bruger det girokort, vi har husstandsomdelt i hele Danmark – så det præcise tal kender vi af gode grunde ikke endnu. Det glæder vi os til at se om nogle uger, siger Mimi Jakobsen.

Overskuddet fra landsindsamlingen går til arbejdet for børn i Den 3. Verden. Pengene bliver anvendt til arbejdet for børn i Angola, Bangladesh, Etiopien, Somaliland, Sierra Leone og Uganda.

Arbejdet for børnene omfatter bl.a. skolegang, hjælp i forbindelse med hiv/aids, beskyttelse mod overgreb som f.eks. børneprostitution og vold.