Ugandas pressefrihed truet

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Af Vibeke Quaade

Ugandas regeringsavis New Vision har mistet sin chefredaktør. Efter knap 2 år på posten afleverede belgiske Els de Temmerman sin opsigelse fredag den 24 oktober efter fyraften.

I den stod, at hun var blevet lovet redaktionel frihed ved sin tiltrædelse. Det løfte
gjorde sig ikke længere gjorde gældende, skrev hun og hun så sig derfor ikke i stand til at udføre sit job.

Temmermans afgang kommer efter, at 3 andre ledende medarbejdere ved New Vison havde sagt op i løbet af samme uge, og tyder på, at den relative pressefrihed, som medierne i Uganda har nydt godt af i en årrække, er truet.

For blot 3 måneder siden blev 3 medarbejdere på den populære radiostation Central Broadcasting Services (CBS) anholdt efter i længere tid at have talt præsident Musevenis regering durk imod om nogle varslede ændringer i loven om ejendomsret.

Tidligere på året, i maj 2008, var det ugemagasinet The Independent, der stod for skud. Redaktionslokalerne blev ransaget og chefredaktøren og 2 andre nøglemedarbejdere ført til afhøring anklaget for undergravende virksomhed.

Det skete efter en artikelrække i magasinet havde afsløret, at regerings-drevne torturkamre fortsat bliver brugt til at få politiske opponenter til at makke ret.

Officielt har torturkamre ikke eksisteret siden 2002.

New Visions administrerende direktør, Robert Kabushenga, afviser, at Els Temmermans afgang skyldes uoverenstemmelser om den redaktionelle linje.

Under overskriften “Visions redaktionelle uafhængighed er intakt” i avisen 27. oktober mere end antyder han, at Temmermans og de øvrige medarbejderes afgang skyldes deres manglende lederevner.

Uganda er et af de største modtagerlande af dansk udviklingsbistand.

Vibeke Quaade er informationsmedarbejder for Mellemfolkeligt Samvirke i Uganda