MS-ansatte får antikorruptionskodeks

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Mellemfolkeligt Samvirke (MS) har vedtaget fælles antikorruptionsregler for sine ansatte.

I forvejen indgår sådanne etiske regler i organisationens aftaler med partnerorganisationer i udviklingslandene, fremgår det af en artikel i det seneste elektroniske MS-nyhedsbrev fredag.

Mellemfolkeligt Samvirke støtter fattige mennesker i at få indflydelse på deres egne livsvilkår, så de ikke bliver snydt. En integreret del af dette arbejde er at bekæmpe korruption i alle dens former – fordi korruption strider mod MS-værdier, og fordi korruption især rammer verdens fattige.

Arbejdet med at bekæmpe korruption omfatter bl.a. oplysning, vedtagelse af etiske regler mod korruption – og at de efterleves i praksis.

Det gælder selvsagt også for MS selv og MS-partnerorganisationer. Tidligere har man vedtaget sådanne regler blandt f.eks. partnerorganisationer i Tanzania, og i dag indgår reglerne som en fast del af MS-partnerskabsaftaler i alle lande.

Nu har MS desuden vedtaget tilsvarende regler for MS-ansatte og udviklingsarbejdere. Reglerne skal sikre, at alle arbejder på en ansvarlig måde, og at de offentlige midler, man forvalter, bruges på betryggende vis – og at MS-værdier overholdes og ikke kompromitteres af f.eks. korruptionsadfærd.

Sammen med de etiske regler er der udarbejdet en såkaldt whistleblower (sladrehank) mechanism, dvs. regler for, hvordan ansatte skal reagere og håndtere situationen, når de opdager eller får mistanke om korruption. Reglerne er udformet, så der samtidig er en beskyttelse af den, der opdager korruption.

– En stor del af vores arbejde består i at støtte fattige mennesker i at bekæmpe korruptionen. Det er derfor helt afgørende, at vore interne retningslinjer er på plads, så ingen er i tvivl om, hvordan de bør og skal reagere, hvis de har mistanke om korruption i det daglige arbejde, siger generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, Frans Mikael Jansen.

MS har særlig fokus på bekæmpelse af korruption i sine udviklingsrogrammer i Kenya, Mozambique og Uganda. Se mere på http://ms.inforce.dk/sw105184.asp