Det er vigtigt at have særlig fokus på børn i humanitære krisesituationer. De er oftest de mest udsatte. Derfor har Danida netop afsat 17,3 mio. kr. til Red Barnets humanitære indsatser for børn i Etiopien, Somaliland og Uganda.
De 3 lande på Afrikas Horn har været præget af langvarige natur- eller menneskeskabte humanitære kriser.
Midlerne anvendes til skolebespisning i Etiopien, undervisning af børn i Somaliland, så de kan fortsætte i det formelle skolesystem og til en bred indsats med fødevarehjælp, undervisning og psykosocial støtte for børn i flygtningelejre i det nordlige Uganda.
Danmark har under medlemskabet af Sikkerhedsrådet lagt særlig vægt på børns vilkår. Det kom bl.a. til udtryk ved Sikkerhedsrådets vedtagelse af resolutionen om børn i væbnede konflikter og Danmarks indlæg i debatten herom.
Yderligere information hos Maren Balle i Danida tlf. 33 92 14 32
Kilde: www.um.dk