Avis: Verdensnaturfonden i svære økonomiske problemer

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

87 procent af WWF Verdensnaturfondens egenkapital er forsvundet i det første år med den tidl. toppolitiker Gitte Seeberg som generalsekretær, skriver Ekstra Bladet fredag.

Det fremgår af det nyligt offentliggjorte årsregnskab for 2008-2009, som viser et underskud på 5,3 mio. kr. og at gælden er eksploderet. Nordea krævede kort før jul pant på 4 mio. kr. i organisationens inventar, varelager og tilgodehavender.

Hovedårsagerne er en dyr flytning til nye lokaler med bl.a. dobbelt husleje i en periode, en underskudgivende julegavekampagne og fratrædelse til fyrede medarbejdere.

Egenkapitalens udhuling fra 6,1 mio. til 768.000 kr. betyder, at besty-relsen ifølge loven om erhvervsdrivende fonde har skullet overveje en lukning eller foreslå en plan for genopretning af grundkapitalen. Bestyrelsen valgte det sidste.

Fonden bliver tvangsopløst, hvis egenkapitalen kommer under 300.000 kr., anfører Ekstra Bladet.

VERDENSNATURFONDENS EGEN FORKLARING:

Dårligt år for WWF
(Artikel 21. januar 2010 på websitet www.wwf.dk)

WWF Verdensnaturfonden kommer ud med et dårligt regnskab. Et minus på 5,3 millioner betyder at egenkapitalen er nede på 0,8 mio kroner. Det dårlige resultat kommer efter et år, hvor WWF har været meget aktiv særligt på klimaområdet, og opnået masser af medieomtale. Det har imidlertid ikke givet udslag i nye bidragskroner.

– Desværre viste vores sidste regnskabsår – 2008-09 – et stort underskud. Allerede kort tid efter jeg tiltrådte midt i året, stod det klart at vi ikke havde en passende balance mellem indtægter og udgifter, og jeg greb derfor ind. Det betød bl.a., at vi måtte sige farvel til et antal medarbejdere. Det har ikke været sjovt, men det var nødvendigt, siger Gitte Seeberg, generalsekretær i WWF Danmark.

– Så det har været et rigtig skidt år økonomisk. Vi har gjort alt hvad der stod i vores magt for at påvirke klimapolitikken. Vore medlemmer forventer, at vi går ind og kæmper hårdt for verdens klima og verdens natur, og det har vi gjort. Men vi er kommet ud med et underskud, fortsætter Gitte Seeberg.

Bestyrelsesformand i WWF Verdensnaturfonden Steen Riisgaard siger:

– WWF gik ind i året med et aggressivt budget, fordi vi ønskede at være ledende stemme i mediedebatten ved COP15 (klimakonferencen, red.). Det lykkedes. Med det blev også dyrere end forventet. Samtidig viste det sig vanskeligt at skaffe indtægter på grund af den globale finanskrise. Gitte Seeberg greb resolut ind straks efter sin ansættelse og har oprettet økonomien, så der igen er balance mellem indtægter og udgifter.

Også en række andre faktorer har spillet ind.

Gitte Seeberg:

– Finanskrisen har betydning. Vi har mistet en lille million på en arv, der bestod af aktier. Mens vi ventede på at få den udbetalt, styrtdykkede aktierne nemlig. Og vi har mistet penge ved sidste års julehandel, hvor vi havde underskud på salg af tøjdyr som julegaver. Det var det år, da julehandelen gik i stå. Vi har budgetteret for optimistisk, med indtægter der aldrig kom.

– Endelig har vi haft udgifter til en kontorflytning. Vi bor nu i en tidligere industribygning i Københavns Nordvestkvarter, og der er vi flyttet ud for at spare i husleje. Men flytningen har været dyrere end forventet det før-ste år, bl.a. på grund af 3 måneder med dobbelt husleje. Endelig er vi ramt af løn til fratrådte medarbejdere. Det har betydet ekstraomkostnin-ger i sidste regnskabsår.

Til gengæld er der lys forude.

– Nu er vi igennem, og vi har fået styr på sagerne. Vi har fået flere indtægter og færre udgifter og kan koncentrere os om at bevare klodens dyreliv og rige natur, og kæmpe for klimaet – for det er dét, vi helst vil, siger generalsekretæren.

Yderligere oplysninger hos kommunikations- og marketingschef, Rasmus Helveg Petersen, mobil: 31 75 72 39 og e-mail [email protected]