Kronik af Integrations- og Udviklingsministeren bragt Berlingske Tidende fredag den 5. november og gengivet her på u-landsnyt med tillladelse fra Berlingskes kronikredaktion og accept fra UM.
Af Bertel Haarder (V)
DET koster 100 gange så meget at hjælpe en flygtning i Danmark, som det koster at hjælpe en flygtning i Kenya. Der kan altså hjælpes langt flere for de samme penge, hvis de rige lande i Europa samarbejder med de afrikanske lande, der huser mange flygtninge.
Danmarks nye flygtningeaftale med Kenya viser, hvordan det kan gøres.
Meget er sagt og skrevet om behovet for at hjælpe flere flygtninge i nærområderne, dér hvor 95 procent af verdens flygtninge strander, fordi de ikke kan betale en menneskesmugler for at skaffe sig til Europa.
Millioner af flygtninge sidder fast i årevis i “midlertidige” lejre. Så mange tabte år. Så mange tabte skæbner. Nu sker der langt om længe noget. Danmark går nu forrest med en nærområdeindsats, der skal give disse mennesker nyt håb.
Der er brug for at gå nye veje og at gøre en større indsats dér, hvor problemerne findes. Det handler om at fjerne de barrierer, der står i vejen for, at flygtningene kan komme ud af lejrene – og hjem igen. Hundredtusinder af flygtninge spilder deres liv i nødtørftige flygtningelejre i fattige områder uden udsigt til at kunne vende hjem.
Både regeringer og de internationale organisationer har et ansvar for at hjælpe disse mennesker ud af deres håbløse situation. En sammenligning viser, at det koster 100 gange så meget at hjælpe en flygtning i Danmark, som det koster at hjælpe en flygtning i f.eks. Kenya.
Der kan altså hjælpes langt flere for de samme penge, hvis de rige lande i Europa, samarbejder med de afrikanske lande, der huser mange flygtninge.
Danmarks nye flygtningeaftale med Kenya viser, hvordan det kan gøres. Det er prototypen på den måde, hvorpå Danmark gerne vil samarbejde med de hårdest ramte udviklingslande om deres flygtningeproblemer.
Med aftalen vil Danmark hjælpe Kenya til at leve op til sine forpligtelser over for de 250.000 flygtninge fra især Sudan og Somalia. De er blandt de mest udsatte mennesker i hele landet. Kenya skal have hjælp for at kunne tage sig af dem.
Men samtidig er det vigtigt, at der gøres en indsats for, at både flygtninge og lokalbefolkningen i nærområdet får en bedre tilværelse indtil den dag, hvor det er muligt for flygtningene at vende hjem.
Første skridt er, at Kenya nu får en flygtningelov, så de mange flygtninge i landet ikke lever i et retligt tomrum. Det giver mere politisk fokus på deres skæbne.
Næste skridt er, at Danmark skal hjælpe Kenya med at kunne gennemføre loven i praksis. Det kræver både uddannelse af personale og opbygning af et asylsystem.
Tredje skridt bliver at hjælpe flygtningene hjem til deres hjemland.
Danmark er med aftalen gået forrest, men vi står ikke alene. Vore planer har allerede sat sig spor i EU. Udspillet er blevet modtaget positivt af de andre EU-lande og EU-Kommissionen. Kun i tæt samarbejde med vore EU-partnere er der udsigt til at kunne gøre noget effektivt ved flygtningeproblemerne.
FNs Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) har længe presset på for, at det internationale samfund skulle gøre mere for at hjælpe flygtninge til en værdig fremtid. FNs positive medvirken er afgørende for effektivt at kunne løse problemerne.
Målsætningen er selvsagt ikke flere lejre. Tværtimod. Der er ingen fremtid i at afvente skæbnens gang på ubestemt tid i en teltlejr. Alle mennesker har brug for vished om deres situation og deres muligheder i fremtiden.
Ideen er netop at få familierne ud af lejrene og ind i nye hjem. De skal vide, om de kan forvente at vende tilbage. De skal vide, hvad de selv kan gøre for at planlægge fremtiden og bygge et nyt hjem.
Sammen med FNs Flygtningehøjkommissariat vil Danmark derfor forsøge at forbedre og fremskynde behandlingen af asylsagerne i de mange lejre. Det vil ske på flere måder. Et vigtigt element er, at FN bliver bedre i stand til følge den enkelte flygtning undervejs. I alt for mange tilfælde sker det, at mennesker på flugt går “tabt” i systemerne, fordi ingen vil kendes ved dem.
Målsætningen er at sætte flere udviklingslande i stand til at opfylde Genève-konventionens krav og leve op til deres forpligtelser i praksis. Det vil sikre en effektiv beskyttelse af flygtninge og hurtig asylsagsbehandling i nærområdet.
Danmark har også foreslået en global repatrieringsfond. Der skal være penge, så de mennesker, der ønsker det, kan vende hjem igen hurtigst muligt.
I Kenya sidder der i dag i lejre i ørkenen på grænsen til Somalia 3.000 flygtninge, som ikke kan rejse hjem, fordi FNs Flygtningehøjkommissariat ikke har penge til at hjælpe dem af sted. Det er den slags situationer, den nye fond skal råde bod på.
Jeg har personligt omdelt forslaget til alle mine kolleger, såvel indenrigsministeren som udviklingsministrene i EUs Ministerråd. I alt skønnes det, at 2-3 mio. mennesker i Afrika kunne vende hjem, hvis de fik hjælp til det.
Også EU-Kommissionen er på banen med forslag om at styrke asylbehandlingen i 5 lande i det Nordlige Afrika: Algeriet, Marokko, Mauretanien, Libyen og Tunesien. Sammen med Holland vil Danmark gerne bakke op om Kommissionens initiativ.
Formålet er at sætte landene i stand til at håndtere flygtningestrømmen gennem Nordafrika, at opbygge viden og kapacitet inden for asyl- og indvandringsområdet i landene og styrke retssikkerheden for flygtninge og asylansøgerne.
Det skal ske ved at udvikle en national asyllovgivning i de 5 lande, ved at støtte og træne lokale NGOer inden for flygtningeområdet og ved at styrke informationsindsatsen over for administrationen og især grænsekontrollen.
Regeringen har igangsat konkrete nærområdeindsatser i 4 afrikanske lande. Ud over hvad der allerede sker i Kenya, drejer det sig om Zambia, Tanzania og Somalia. Resultatet er, at stadig flere flygtninge nu kan vende hjem.
I Zambia er der stor tilfredshed med det såkaldte Zambia Flygtninge Initiativ. Her er hjælp til selvhjælp nøglen, der skal gøre det muligt for flygtningene at vende tilbage til en ny tilværelse i Angola.
De fleste flygtninge langs grænsen har siddet i årevis i overfyldte lejre. Uden beskæftigelse eller uddannelse. For at gøre det lettere igen at skulle stå på egne ben støtter vi træning og uddannelse for dem, der skal vende hjem. I dag kan man se angolanske flygtninge og zambianske murere arbejde side om side under byggeriet af den ny skole i Mayukwayukwa.
Også i Zambia er det vigtigt, at vi giver den fattige lokalbefolkning mulighed for at skabe sig et bedre liv. Her har Danmark bl.a. støttet et vaccinationsprogram for kvæg, der hurtigt hjælper de fattige bønder til større kvæghold og dermed bedre økonomi. Det bidrager til udviklingen af lokalområdet. Hver uge vender nye flygtninge hjem.
Da jeg for nylig besøgte Kigoma i Tanzania, så jeg, hvordan den danske støtte gør det muligt for flygtninge at vende hjem til Burundi. I et fattigt land som Tanzania presser flygtningestrømmen ikke kun jorden, vandet og miljøet til det yderste, men også menneskerne i lejrene og i området.
Her er Danmark klar med støtte, der skal forhindre spændinger mellem flygtningene og de lokale. Det sker f.eks. ved at uddanne flygtningene i håndværk og landbrug, så de bedre kan klare sig, når de vender tilbage. Og ved at hjælpe lokalbefolkningen med rent vand og skolegang. Det forebygger risikoen for konflikter mellem lokalbefolkningen og de 650.000 flygtninge i Tanzania.
Det er naturligt, at Danmark går forrest, når det gælder om at udvikle nye former for nærområdeindsatser. Trods vores beskedne størrelse regnes vi blandt de udviklingspolitiske stormagter. Der står respekt om vores internationale indsats.
Der er altså god grund til at tro, at Danmark gennem en fokuseret indsats kan bane vejen for nye fælles løsninger på et problem, som alt for længe har fået lov til at ligge uløst.
Flygtningene i lejrene har ikke brug for løs snak. De har brug for handling. Hvis Danmark ved nytænkning kan mobilisere det internationale samfund, er vejen banet for at give nyt håb for tusinder af flygtninge rundt om i verden, slutter Bertel Haarder sin kronik i Berlingske Tidende.
Læs også “Analyse: Flygtninge er heller ikke populære i nærområderne”, 26.10.04, under rubrikken International bistand ude i menuen til venstre.
