“Den Ny Verden – Tidsskrift for internationale studier” sætter i sit netop udkomne nummer spot på internationale retsopgør efter krigsforbrydelser, folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden.
Der gives en grundig og interessant gennemgang af emnekredsen, og vi nævner her kapitlerne med direkte eller indirekte relation til Den 3. Verden.
Erik André Andersen og Cecilie Felicia Stokholm Banke
Internationale retsopgør (indledning) (pdf, 200 KB)
Jørn Vestergaard – Den Internationale Straffedomstol – status 1998-2008
Den Internationale Straffedomstol blev oprettet i 1998 og trådte i kraft i 2002. Domstolen dømmer i sager om krigsforbrydelser, folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden. Domstolens jurisdiktionskompetence er imidlertid begrænset på en række punkter, som beskrives og diskuteres nærmere. Artiklen gennemgår desuden de igangværende sager, der vedrører situationer i Uganda, DR Congo, Den Centralafrikanske Republik og Darfur-provinsen i Sudan.
Jesper Ryberg – Den Internationale Straffedomstol – et skridt mod en mere fredelig verden?
Artiklen rejser kritiske spørgsmål om Den Internationale Straffedomstol. Er det rigtigt, at straffedomstolen bidrager til at forebygge fremtidige alvorlige internationale forbrydelser, som det hævdes fra mange sider? I artiklen fremføres nogle af pessimisternes argumenter, bl.a. kritik af formodningen om den generalpræventive effekt. Pessimisterne afviser ikke Den Internationale Straffedomstol, men sætter spørgsmålstegn ved optimismen.
Frederik Harhoff – Internationale retsopgør efter væbnede konflikter
Artiklen giver en kort oversigt over de nuværende internationale straffedomstole. Udover Den Internationale Straffedomstol, som er oprettet for at behandle sager om lokalt afgrænsede forbrydelser i det tidligere Jugoslavien, drejer det sig om Rwanda, Sierra Leone og Cambodja. Irak-domstolen regnes ikke med heriblandt, men til gengæld nævnes en ny Libanon-domstol, som er under oprettelse.
Desuden gennemgås straffedomstolenes procedurer med udgangspunkt i den internationale straffedomstol for det tidligere Jugoslavien, som er den domstol, der har fungeret længst.
Beth Dougherty – Retfærdighed og ansvar i Vestafrika – den særlige domstol for Sierra Leone i Vestafrika
Domstolen i Sierra Leone har siden 2002 behandlet sager mod ”dem, som bærer det største ansvar” for forbrydelser under borgerkrigen i 1990erne. Artiklen undersøger domstolens oprettelse, funktion og retslige historie, og den vurderer domstolens præstationer i forhold til rettidighed, omkostninger og lokal relevans. Ligeledes gøres der rede for de juridiske fremskridt, som domstolen har opnået.
Det internationale samfund kritiseres for kun at have ydet en meget begrænset støtte til domstolens arbejde, men alligevel vurderes domstolens arbejde som succesfuldt.
Mikkel Hesselgren og Tomas Martin – Retsopgøret mod De Røde Khmerer – et problematisk kompromis eller den gode løsning?
Domstolen i Cambodja behandler forbrydelser begået under Pol Pots kommunistiske regime i 1975-1979. Oprettelsen af domstolen har været længe undervejs, og artiklen belyser nogle af de vanskelige kompromisser, der er indgået for at komme så langt, bl.a. omkring domstolens interne regler. Nogle af de hovedmistænkte er i tidens løb afgået ved døden, mens de, som i dag sidder på anklagebænken, er langt oppe i årene.
Domstolen karakteriseres som en hybrid mellem nationale og internationale interesser med både fordele og ulemper, og debatten om de mange spørgsmål vil fortsætte længe endnu og må i høj grad stå ubesvaret hen, indtil domstolen er nået videre i sit arbejde.
Hanna Ziadeh – Iraks særlige tribunal – den mangelfulde retfærdighed
Artiklen gennemgår Bagdad-domstolens retssag mod den tidligere irakiske diktator Saddam Hussein, og der peges på det store potentiale, som retssagen havde for at bidrage til at genindføre retfærdigheden i den arabiske verden.
Desværre blev disse chancer ifølge forfatteren forspildt, og der peges på 3 aspekter, som underminerede domstolens legitimitet, nemlig manglende uafhængighed af domstolen og dommerne, manglende inddragelse af de omfattende forbrydelser, som Saddam Hussein havde begået (han blev kun dømt for én forbrydelse: Dujail-massakren i 1982), og forhastet og uprofessionel udførelse af dødsdommen.
Kristian Gustavussen og Louise Capion Hansen – FNs folkedrabskonvention. Spændingsfeltet mellem den nationale suverænitet og de universelle menneskerettigheder
Artiklen giver et historisk overblik over den internationale folkedrabslovgivning, og den analyserer lovgivningen i spændingsfeltet mellem den nationale suverænitet og de universelle menneskerettigheder. Artiklen skildrer videre Raphael Lemkins betydning for udviklingen af folkedrabsbegrebet, og bl.a. diskuteres hvilke befolkningsgrupper, der er og kan være omfattet af konventionen.
Nummeret er redigeret af Erik André Andersen og Cecilie Felicia Stokholm Banke
Den Ny Verden – Tidsskrift for internationale studier 2008:2
ISBN: 978-87-7605-292-8
85 kr. inkl. moms (+ ekspeditionsgebyr)
Bestilles via Nordisk Bogcenter
Se også www.diis.dk
