Det er glædeligt, at Storbritannien har haft kraft til at få en G8-beslutning gennemtrumfet til fordel for u-landene.
100 procent afskrivning af en samlet gæld på 40 mia. dollar (244 mia. kr.), som 18 af verdens fattigste lande skylder, er et markant resultat, skriver generalsekretær for Ibis, Vagn Berthelsen, indledningsvis i en kommentar onsdag på u-landsorganisationens hjemmeside, www.ibis.dk.
Af Vagn Berthelsen
Gældssaneringen kommer på et tidspunkt, da EU også har besluttet at øge bistanden markant inden år 2010, således at den samlede bistand fra EU-landene når op på 0,56 procent af BNI. Og 0,7 procent målet skal nås år 2015.
Det afgørende skridt kan komme senere i år, hvis u-landene får bedre handelsvilkår. Det besluttes i WTO og det er helt afgørende, at EU og USA holder op med at dumpe landbrugsprodukter i u-landene og holder op med at lægge hindringer i vejen for import af landbrugsprodukter fra u-landene.
WTO forhandlingerne får afgørende betydning for, om den øgede bistand og gældssaneringen vil skabe varige forbedringer, for bistand og gældssanering kan ikke stå alene.
Gældssaneringen er markant og vigtig, og viser først og fremmest, at det er et spørgsmål om politisk vilje. Derfor er det afgørende, at opmærksomheden og engagementet om Afrika og de fattige u-lande fastholdes.
MAKEPOVERTYHISTORY kampagnen, som Ibis står for i Danmark i samarbejde med FNs Udviklingprogram, UNDP, er central i den sammenhæng.
Og der er grund til at fastholde opmærksomheden, også på hvordan gældssaneringen er aftalt i detaljen:
Det er ikke klart endnu, om det er “nye penge” eller om midlerne i realiteten tages, helt eller delvist, fra andre u-lande. Det er heller ikke klart endnu, hvor langt tilbage gældssaneringen rækker. Den 100 procent gældseftergivelse dækker kun multilateral gæld.
Og endelig: Irak fik en gældssanering på 31 mia. dollars med et pennestrøg, her deler 18 lande 40 mia. dollars.
Koppen kan være halvt tom eller halvt fuld: Gældssaneringen betyder, at de 18 u-lande kan bruge penge, som de løbende har betalt tilbage, på uddannelse og sundhed til gavn for fattige mennesker. Det er vigtigt, slutter Vagn Berthelsen.
BAGGRUND
Af de 18 u-lande, som får eftergivet gæld, befinder de 14 sig i Afrika syd for Sahara. Det er Benin, Burkina Faso, Ghana, Mali, Mauretanien, Niger og Senegal i Vestafrika, Etiopien på Afrikas Horn, Rwanda i Centralafrika, Madagascar ud for Østafrika, Tanzania og Uganda i Østafrika samt Mozambique og Zambia i det sydlige Afrika.
2 lande ligger i Sydamerika, nemlig Guyana og Bolivia, og andre 2 i Mellemamerika – Honduras og Nicaragua.
Udover 40 milliarder dollar i afskrevet gæld til disse 18 lande har den britiske finansminister Gordon Brown stillet flere gældslettelser i udsigt.
Yderligere 9 lande bliver berettiget til 100 procents eftergivelse af gæld til en samlet værdi af 11 milliarder dollar i løbet af de næste 18 måneder, siger han.
Derpå vil endnu 11 andre lande modtage en lignende gældsafskrivning på 4 milliarder dollar, så det samlede beløb for eftergivelse af gæld når op på 55 milliarder dollar, svarende til godt 335 milliarder kroner.
– Vi er bevidste om den usle, ubarmhjertige og dybt rodfæstede fattigdom, som så mange lande og mennesker befinder sig i. Vi har været drevet af et indlysende behov for handling, sagde Brown, da han præsenterede gældspakken i sidste uge.
