Principplan for dansk bistand mod terrorisme (4)

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Principplan for dansk udviklingsbistand til kampen mod den ny terrorisme (4)

Den danske bilaterale udviklingsindsats mod den ny terrorisme

Udviklingstiltag mod terrorisme i Asien
Den danske indsats forventes i Asien at koncentrere sig om Indonesien og Centralasien. Der afsættes til indsatsen i Asien ca. 30 mio. kr. i perioden 2004-2006. Hertil kommer den omfattende danske genopbygningsbistand og humanitære bistand til Afghanistan efter 11. september 2001.

Indonesien
Indonesien er et moderat muslimsk samfund, der endnu ikke er kommet på fode økonomisk eller politisk efter den finansielle krise i Asien i slutningen af 1990erne.

I de senere år er flere etniske og religiøse konflikter, især i regionerne Aceh og Papua, igen blusset op. Bombeattentaterne på Bali, oktober 2002, og Jakarta, august 2003, begået af lokale grupper, men med internationale forbindelser har bragt Indonesien i fokus med hensyn til bekæmpelse af den ny terrorisme.

Indsatsen vil tage sigte på fremme af demokratisering, respekt for menneskerettigheder, herunder ikke mindst kvinders rettigheder, konfliktforebyggelse og dialog mellem kulturer. Der vil blive lagt særlig vægt på at gennemføre sådanne tiltag i relation til uddannelsesområder.

Muligheden for at støtte modernisering af de særlige muslimske kostskoler, såkaldte pesantrens, vil blive undersøgt. Det gælder bl.a. i de områder, som terroristerne, der deltog i attentatet på Bali, kommer fra.

På indonesiske universiteter er der en tendens til, at radikale islamiske kræfter står uimodsagt.

Der eksisterer således et stort behov for at fremme dialog og diskussion i universitetsmiljøet, dels mellem forskellige fortolkninger af Islam, dels mellem forskellige religioner. Tiltag, der kan fremme en sådan dialog og diskussion, vil derfor blive tillagt vægt.

Udfra samme overvejelser vil der i samarbejde med civilsamfundsorganisationer blive forsøgt arrangeret seminarer for unge journalister om forholdet mellem religion og politik.

Endvidere vil der ligeledes med en lokal NGO som samarbejdspartner blive taget initiativ til at styrke dialog mellem religiøse ledere. Der vil blive søgt gennemført dels tematiske seminarer og medieprogrammer, dels konkrete projekter hvor modstridende moderate og radikale grupper vil skulle arbejde sammen.

Centralasien
De centralasiatiske republikker har vist sig sårbare over for de forgrenede terrornetværk, der med udspring i Afghanistan opererer i regionen.

Kirgizistan og Uzbekistan har oplevet reelle terrorhandlinger begået af grupper udgående fra baser i Afghanistan og Tadjikistan. Radikal religiøs ekstremisme har gennem de sidste fem år bredt sig i det ellers generelt religiøst moderate Centralasien. Det gælder navnlig blandt de 10 millioner mennesker i Fergana-dalen, der omfatter dele af Uzbekistan, Kirgizistan og Tadjikistan.

Alle 5 centralasiatiske republikker har siden uafhængigheden i 1991 i forskellig grad været præget af social ulighed, korruption, dårlig regeringsførelse og hårdhændet undertrykkelse af oppositionsbevægelser. Truslen fra terrorisme er blevet brugt som påskud for ikke at gennemføre politiske og økonomiske reformer.

Indsatsen koncentreres om støtte gennem civilsamfundet til opbygning af demokratiske institutioner og uddannelse. Der vil i indsatsen blive lagt særlig vægt på at styrke regionalt samarbejde, navnlig set i lyset af udfordringerne knyttet til Fergana-dalen og grænsen til Afghanistan.

Udviklingstiltag mod terrorisme i det mellemøstlige område

Indsatsen i det mellemøstlige område forventes at koncentrere sig om Yemen og Iran. Der afsættes til indsatsen i det mellemøstlige område ca. 45 mio. kr. i perioden 2004-2006. Indsatsen skal ses i nær sammenhæng med regeringens nye selvstændige initiativ rettet mod den arabiske verden inklusive Nordafrika samt udenrigspolitiske tiltag for at fremme fred i Mellemøsten.

Yemen
Yemen er et land præget af svage statsstrukturer og massiv fattigdom. Centralstyret har reelt kun kontrol i de større byer. En omfattende korruption i den offentlige sektor medvirker videre til at undergrave statsstrukturerne.

Det var i Yemen, at Al Qaida i 1992 gennemførte sin første terroraktion og mere end ti år efter er terrortruslen i Yemen stadig højaktuel. Ældgamle klantraditioner og tilhørende æreskodeks gør det vanskeligt for regeringen at tage fat om problemet for alvor og få afskåret linerne til internationale terrornetværk.

Samtidig begrænses regeringens vilje af den reelle risiko for at destabilisere landet. Der er i Yemen et stort antal radikale religiøse studiecentre, der modtager et stort antal udenlandske studerende.

Indsatsen vil tage udgangspunkt i et dansk samarbejde med et anerkendt menneskerettighedscenter i Yemen. Centeret har bl.a. hidtil modtaget støtte til at gennemføre en seminarrække, hvor embedsmænd indenfor politi og sikkerhedsvæsen og menige politifolk blev bragt sammen med henblik på at fremme forståelse og respekt for overholdelse af menneskerettighederne.

Indsatsen vil prioritere projekter med sigte på at styrke de statslige myndigheder og civilsamfundet indenfor menneskeretsspørgsmål samt at fremme frie og retfærdige valg. Der vil i indsatsen blive lagt særlig vægt på at øge kvinders og de unges muligheder for at deltage aktivt i samfundsudviklingen, eksempelvis gennem støtte til kurser for kvindelige journalister.

Samtidig vil der blive søgt etableret et samarbejde med Tyskland og Holland om uddannelse i de såkaldte stammeområder i det nordlige Yemen, hvor der vurderes at være en særlig høj risiko for etablering af terrorceller med mulig forbindelse til Al Qaida.

Iran
Iran er midt i en brydningstid mellem en reformfløj anført af præsidenten og en stærkt reformfjendtlig fløj domineret af konservative gejstlige, der i mange tilfælde har bremset reformtiltag, især på det politiske og sociale område.

Det politiske liv er derfor præget af modsætningsforhold, der truer med helt at sætte en stopper for reformprocessen. Frustrationerne blandt Irans unge over de manglende politiske, økonomiske og sociale fremskridt er stor. Det iranske samfund udfordres endvidere af radikale islamiske bevægelser og eksistensen af terrorceller.

Indsatsen vil i første omgang blive rettet mod tiltag, der kan styrke respekten for menneskerettighederne, herunder navnlig ytringsfrihed, kvinders rettigheder samt flygtninge og indvandreres rettigheder. Mulighederne for at yde støtte til tiltag med sigte på fremme af god regeringsførelse vil endvidere blive undersøgt.

Udviklingstiltag mod terrorisme i Afrika

Indsatsen i Afrika vil blive koncentreret om Niger og Kenya. Der afsættes til indsatsen i Afrika ca. 30 mio. kr. i perioden 2004-2006.

Niger i Vestafrika er i fare for at blive en ny fejlslagen stat. Landet gennemlevede i midten af 1990erne en politisk krise, der i høj grad var med til at svække statens kapacitet og evne til at sikre selv de mest grundlæggende ydelser for befolkningen.

I den periode var den politiske opposition hårdt presset, og derfor voksede der en helt ny politisk opposition frem omkring de islamiske lokalcentre, der i stadig stigende grad stod for uddannelse, sundhedstjeneste og informationsspredning. Støtten til dette arbejde kom fra fundamentalistiske velgørenhedsorganisationer, der samtidig bevirkede en hidtil uset religiøs drejning af det politisk liv.

Det var den baggrund, som den nye demokratiske regering overtog i 2000 efter en forbilledlig overgangsproces til demokrati. Nigers problem er, at det som ét af verdens fattigste lande med et meget svagt statsapparat stadig har svært ved at udgøre et positivt alternativ til den fremvoksende islamiske radikalisme.

Kenya er brudlinjestat mellem kristne og muslimske befolkningsgrupper. I Afrika er det de muslimske lande og de muslimske befolkningsgrupper i blandede stater, der marginaliseres mest. Det har skabt brudlinier i Vestafrika og i stigende grad også i Østafrika, herunder Kenya.

Det er på den baggrund, at den stigende transnationale islamiske mobilisering finder sted, og det styrker modsætningsforholdene mellem befolkningsgrupperne.

Kombinationen af en tiltagende vandring til byerne, en høj befolkningsvækst med overvægt af yngre aldersgrupper, utilstrækkelig økonomisk vækst og staternes manglende evne til at sikre basale serviceydelser og tilpasse indsatsen til ændringerne i samfundet skaber en farlig modsætning mellem muslimske og kristne grupper.

Det giver samtidig ny baggrund for, at politiske ekstremister kan skabe bred opbakning til terrorstrategier og mobilisere store grupper i byerne med krav om, at de unge og generelt svage afrikanske sekulære stater skal afløses af religiøse fundamentalistiske styrer.

Indsatserne i Niger og Kenya skal målrettes efter en konkret og løbende analyse af potentialet for fremvækst af religiøs ekstrem fundamentalisme/politisk radikalisering, der kan skabe baggrund for støtte til terrorisme. Indsatsen koncentreres i første omgang om udsatte islamiske byområder og byområder med økonomiske/sociale/religiøse brudlinier og i opbrud.

I alle 3 lande vil der være fokus på
(1) at styrke kvinders muligheder for horisontal organisering, ikke kun i hovedstaden, med henblik på at øge deres indflydelse på samfundsudviklingen og muligheder for at deltage i de politiske processer;
(2) at forbedre adgangen til voksenuddannelse og faglig træning i byområder, ikke mindst for piger og kvinder;
(3) at fremme jobskabelsesinitiativer i byområder med henblik på at styrke horisontal økonomisk udvikling.

I Niger søges det derudover at sætte fokus på
(1) at styrke statens rolle og position i udsatte lokalområder;
(2) at fremme sekulære alternativer til lokale religiøse monopoler inden for grundlæggende serviceydelser (uddannelse, sundhed, lokalpolitik);
(3) at nedbryde lokale informationsmonopoler ved at skabe bredere adgang information (fx udbredelse af lokalradioer).

SLUT

Udenrigsministeriet, januar 2004