Ros fra censurbekæmper: Ny Danida-strategi støtter kunstnerisk frihed

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

NGOen Freemuse, der kæmper mod musikcensur og for kunstnerisk frihed verden over, er glad for, at Danidas nye strategi for demokratisering og menneskerettigheder vil støtte kunstneres ret til at ytre sig frit, skriver Freemuse i en pressemelding.

I Danidas oprindelige udkast til strategien var hverken kunstnerisk ytringsfrihed eller kulturel mangfoldighed nævnt, anfører NGOen. Det påpegede Freemuse overfor Danida. Det samme gjorder Dansk Kunstnerråd og Dansk Pen.

Derfor er det glædeligt at kunne notere sig, at i det færdige strategipapir, som Danida nu har offentliggjort, står inkluderet, at Danmark skal give støtte til kulturel mangfoldighed og kunstnerisk ytringsfrihed.

– Det er et vigtigt signal, Danida hermed sender til sine samarbejdslande, siger Ole Reitov, som er programchef i Freemuse, der har sit verdenssekretariat i København.

Han lægger til:

– I mange lande – ikke mindst i Afrika – er det i høj grad kunstnerne, som er i stand til at udtrykke og formulere befolkningens frustrationer over korruption og fattigdom. Kunstnerne når ud til alle – også analfabeter – og af samme grund trues og forfølges mange kunstnere af politiske despoter.

– Derfor er det vigtigt, at Danida har skærpet sin kulturelle og kunstneriske profil i forbindelse med den nye strategi.

Freemuse henviste i sit høringssvar til en tale, udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) holdt i februar ved Kulturudvalgets og Udenrigsudvalgets høring om kultur og udvikling.

Ministeren påpegede, at politiske og økonomiske virkemidler ikke gør det alene.

– Kulturel mangfoldighed og et levende kulturliv er også betinget af fred og frihed, respekt for menneskerettighederne samt velstand og udvikling. Det er det, vi arbejder på at sikre – også gennem dansk udviklingsbistand, sagde Ulla Tørnæs.

Hun henviste til Danmarks ratificering af UNESCO-konventionen om kulturel mangfoldighed og nævnte, at Danida ”målrettet arbejder med at inddrage den kulturelle dimension i udviklingssamarbejdet.”

Vil styrke samarbejde med NGOer

I den nye strategi nævnes, at Danida vil ”styrke samarbejdet med internationale NGOer [ikke-statslige organisationer], som arbejder for fremme af demokrati og menneskerettigheder.”

– I en tid, hvor der kan være en tendens til at kun arbejde med nationale organisationer er dette et meget postivt signal, anfører Ole Reitov og uddyber:

– Organisationer som Freemuse og International Pen fokuserer globalt på kunstnerisk ytringsfrihed. Vi kan bidrage med viden og netværk, vi kan lave kampagner. Men et samarbejde med bistandsorganisationer og demokratiske regeringer er vigtigt for at arbejdet kan få den nødvendige gennemslagskraft.

F R E E M U S E – Freedom of Musical Expression
OLE REITOV, PROGRAMME MANAGER
Nytorv 17, 3rd floor, 1450 Copenhagen K
Tel: 33 32 10 27
Mobile: 23 23 27 65
E-mail: [email protected]
Web: www.freemuse.org

– the worlds largest database on music censorship