Danmark bør ikke boykotte FNs konference om racediskrimination i 2009, anfører Institut for Menneskerettigheder (IMR) i København mandag i en presseudtalelse.
Det sker på baggrund af, at kritikere gør gældende, at islamiske stater vil benytte konferencen til at begrænse ytringsfriheden – “men vi forsvarer netop ytringsfriheden ved at deltage”, fastholder IMR.
FNs Menneskerettighedsråd er vært for konferencen om racediskrimination i april 2009 – den såkaldte Durban II konference. Og allerede nu er konferencen under kraftig international kritik fra både politikere og intellektuelle, der ønsker at boykotte konferencen.
Reaktionen kommer, fordi konferencens dagsorden ser ud til at blive domineret af spørgsmålet om ”krænkelser af religioner”. OIC (Organisationen af Islamiske Lande) har nemlig taget initiativ til at diskutere religionskritik på den kommende konference, der er en opfølgning på en tidligere konference i Sydafrika i 2001, Durban I.
Dengang var resultatet en erklæring, der netop lægger op til at gøre religionskritik og blasfemi til diskrimination – og dermed til en krænkelse.
– Resultatet af den første konference var forstemmende. Det lykkedes en gruppe af lande at sætte en dagsorden og indføre en blasfemi-resolution, som ikke hører noget sted hjemme i en menneskerettighedskontekst. Menneskerettigheder beskytter nemlig ikke religioner og ideer, men mennesker, anfører IMRs fungerende direktør, Hans-Otto Sano.
Boykot kan skade ytringsfriheden
Sano mener, at ytringsfriheden kan komme under alvorligt pres, hvis udviklingen fortsætter.
– Og det imødegår vi ikke ved at boykotte Durban II. Faktisk er en boykot en uhensigtsmæssig taktik, fordi vi så overlader det til en lille gruppe lande at definere grænserne for ytringsfrihed. Selv om en sådan erklæring ikke har juridisk betydning for FNs medlemslande, så vil det være et symbolsk signal, der passer dårligt med menneskerettighederne, mener Hans-Otto Sano.
Canada har allerede officielt meddelt, at man ikke ønsker at deltage i konferencen. Også lande som Frankrig, USA og Storbritannien overvejer at blive væk. Og det er en bekymrende udvikling, mener Hans-Otto Sano, fordi det netop handler om at stå sammen og deltage i en proces, hvor fælles spørgsmål kan diskuteres.
Hans-Otto Sano:
– Bliver Danmark væk, eller kan EU-landene ikke finde en fælles linje, kan det underminere FNs Menneskerettighedsråd, fordi det vil betyde, at vi så ikke kan respektere den erklæring, der måtte komme ud af Durban II. I sidste ende skaber det bare splittelse mellem den islamiske verden og andre lande, hvor vi hellere skulle arbejde for at finde fælles grund. Det er jo nødvendigt, at vi fortsat har en international dialog om racisme og diskrimination.
Ikke af sporet endnu
Hans-Otto Sano mener dog også, at det er for tidligt at reagere for kraftigt over for konferencen.
– Vi er altså kun der, hvor det handler om at få dagsordenen på plads. Det kan endnu nås, at Europa enes om at møde op og kæmpe for det princip, at det først og fremmest handler om mennesker og deres frihed til at tænke og tro.
Udenrigsminister Per Stig Møller (K) fastholder over for Weekendavisen, at konferencen ”ikke er kørt af sporet endnu”.
– Jeg vil ikke sige, at alle forberedelser kører, som de skal, og det bliver en svær proces. Vores opgave er at fastholde fokus på kampen imod racisme og gøre klart, hvad der er vores røde linjer, siger Per Stig Møller til avisen og understreger, at en ”rød linje” for Danmark er dér, hvor der kræves begrænsninger af ytringsfriheden .
Institut for Menneskerettigheder, Strandgade 56, 1401 Kbn K, tlf. 32 69 88 88, Fax 32 69 88 00, e-mail: [email protected], web: www.menneskeret.dk
