Amnesty: EU må presse Kina om menneskerettigheder

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Op til topmødet mellem EU og Kina i Beijing mandag den 5. september gør Amnesty International status over de områder, som EU tidligere har udtrykt bekymring for.

Ved det seneste EU-Kina ministermøde i 2005 udtrykte EU bekymring i forhold til menneskerettighederne i Kina på især 4 områder:

1) behovet for frigivelse af fanger fra demokratibevægelsen, som stadig er fængslet
2) behovet for at lempe mediecensuren
3) behovet for reform af systemet med “genopdragelse gennem arbejde”
4) behovet for at ratificere konventionen om de borgerlige og politiske rettigheder

Amnesty International finder ikke, at fremskridtene hidtil har været tilfredsstillende på områderne, skriver Amnesty Danmark i en pressemelding fredag:

1) Fængslede fra Tiananmen:
16 år efter begivenhederne på Den Himmelske Freds Plads i Beijing er dusinvis af personer stadig fængslet, og de kinesiske myndigheder nægter at gennemføre fyldestgørende og uafhængige undersøgelser.
F.eks. sidder Yu Dongyue stadig fængslet for sammen med 2 andre unge mænd at have smidt maling på et portræt af Mao Zedong, som hang på Tiananmen pladsen.

2) Ytringsfrihed:
I løbet af de seneste 6 måneder har myndighederne tilføjet nye juridiske, teknologiske og politiske måder til at overvåge og begrænse udtryksmulighederne i forskellige medier samt adgangen til information. Herunder også begrænsninger på områder, hvor indbyggerne tidligere har haft frihed, såsom private web logs på
internettet.

3) Genopdragelse gennem arbejde:
De kinesiske myndigheders har tilsyneladende indenfor de seneste måneder sænket tempoet for at fjerne eller reformere systemet. Et forslag til en ny lov, som skal
“korrigere ulovlig opførsel”, synes ikke at leve op til internationale normer.

4) Ratificering af konventionen om borgerlige og politiske rettigheder:
Kinas vilkårlige fængslinger af menneskeretsforkæmpere, den udbredte brug af dødsstraf, tortur og anden form for mishandling samt den manglende umiddelbare adgang til en forsvarere er alle brud på de fundamentale rettigheder, som er
beskyttet af konventionen.
Ratificering af konventionen vil være et vigtigt skridt henimod at forpligte den kinesiske regering til at stoppe denne praksis. Trods lovning om det modsatte er regeringen endnu ikke fremkommet med en konkret tidsramme for ratificering.

“Den kinesiske regering mangler stadig at fremlægge en sammenhængende plan til reformer og skridt til forbedring af menneskerettighederne”, anfører Amnesty International.

Yderligere oplysninger hos pressechef Stig Nielsen, Amnesty International, tlf. 33 45 65 65