CKU introducerer sin Strategi for Kultur- og Udviklingssamarbejde

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Center for Kultursamarbejde med Udviklingslandene (CKU) i København introducerer i sit seneste nyhedsbrev onsdag sin Strategi for Kultur og Udviklingssamarbejde.

CKUs konkrete arbejde med kultur og bistand blev igangsat i sidste halvdel af 2004. Nogle af de vigtigste tiltag har handlet om at styrke kulturdimensionen i den danske bistand.

I 2004 fik CKU udvidet sit mandat og arbejdsområde til også at omfatte kulturbistand til de fattige lande i syd. Det betyder, at centret udover udveksling mellem kulturer nu skal arbejde med kulturen som et selvstændigt redskab og indsatsområde til at skabe en samfundsmæssig udvikling i de lande, hvor Danmark yder bistand.

CKUs primære opgave er her at medvirke til at omsætte den danske strategi for kultur og bistand fra 2002 til praksis. Dette indebærer støtte til de danske ambassader i udlandet for at integrere og fremme kulturen i de danske bistandsprogrammer.

Samtidigt arbejder CKU tæt sammen med Danida, danske NGOer og internationale udviklingsorganisationer for at sætte projekter og initiativer i gang, der støtter kulturen i u-landene.

Det er vigtigt, hedder det, at arbejdet i Syd er koblet sammen med de overordnede målsætninger for dansk udviklingsbistand, som er demokratisering og fattigdomsbekæmpelse.

CKU opererer her med en bredere forståelse af kultur, dvs ikke blot “kunst” men som et mønster af traditioner, sprog, værdier, adfærd mv. Dette åbner for en værktøjskasse med forskellige kulturinstrumenter, såsom:

– Kultur som økonomisk sektor bestående af design og kunsthåndværk mv., hvilket kan forbedre levevilkårene for de fattige.

– Opbyggelse af et rigt og pluralistisk civilsamfund, som arbejder for ytringsfrihed samt respekten for etnicitet og kulturel mangfoldighed.

– Forøgelse af mulighederne for kulturel udfoldelse til styrkelse af kreativitet, identitet, motivation og selvværd, som vigtige faktorer i en menneskelig udvikling

– Styrkelse af sociale bånd og netværk, der skal modvirke udstødelse af fattige og udsatte grupper, herunder kvinder og minoriteter

CKUs konkrete arbejde med kultur og bistand blev igangsat i sidste halvdel af 2004. Nogle af de vigtigste tiltag har handlet om at styrke kulturdimensionen i den danske bistand.

I forlængelse af symposiet om kulturudveksling mellem Europa og Asien i oktober 2004 i Hanoi, hvor CKU deltog aktivt, er der skabt et samarbejde med den danske ambassade i Vietnam. Dette har resulteret i en kontrakt, hvor CKU skal hjælpe ambassaden med at udarbejde en kulturstrategi for den danske bistand til Vietnam.

I første omgang har centret lavet en profil af kultursektoren i Vietnam og det hidtidige samarbejde med danske institutioner. På den baggrund vil CKU foreslå en række konkrete indsatsområder.

Ligeledes har der været tæt kontakt til ambassaden i Bangladesh, som forventes at udmunde i en lignende opgave i starten af 2005. I Bangladesh vil der være et stærkt fokus på at integrere kultur som et instrument i de eksisterende Danida-støttede programmer.

Et andet fokusområde i 2004 har været netværkssamarbejde i Syd. CKU har udarbejdet et projektforslag til Danida, som handler om udveksling af erfaringer og “best practices” mellem organisationer og mindre foretagender på kulturområdet.

Projektet skal gennemføres i samarbejde med UNESCO og relevante netværk for kulturel mangfoldighed. Vi afventer pt. den endelige godkendelse af projektet fra Danida.

CKU har også igangsat et initiativ til at fremme identitet og sproglig mangfoldighed blandt oprindelige folk. Konkret handler det om udveksling mellem Bolivia og Grønland, med et fokus på hvilken betydning kulturen har for samfundsmæssig og personlig udvikling i post-koloniale samfund. Dette vil blive belyst gennem kunst, workshops og foredrag.

Projektet sker som et samarbejde mellem den danske ambassade i Bolivia, Danida programmet for oprindelige folk i Bolivia, CKU og Grønlands Hjemmestyre. Det første besøg mellem de 2 lande forventes at finde sted i efteråret 2005.

Et andet kerneområde er kulturen som en økonomisk sektor. Der har i den forbindelse været et konkret samarbejde med Danidas Privat Sektor program og den danske ambassade i Bolivia omkring et designerprojekt. CKU har hjulpet til med at finde designstuderende i Danmark, som kunne deltage i projektet, og vi har samtidig etableret kontakten til relevante grossister og messer i Danmark.

Kultur og mediepolitikker

På baggrund af udviklingen i 2004 er der grobund for optimisme indenfor kultur – og bistandsområdet. Der er igangsat flere spændende og perspektivrige tiltag som vil øge CKUs netværk og generere ny viden i 2005, anføres det.

Specielt rummer arbejdet med udformningen af kulturstrategier i Vietnam og Bangladesh mange udfordringer men også mange muligheder for fremtiden. Der er i høj grad tale om et pionérarbejde som forhåbentlig kan medvirke til at profilere CKU.

Samtidigt vil det give værdifulde erfaringer, som CKU kan bruge i dialogen med de andre danske ambassader og dermed medvirke til at skabe en bedre integration af kultur i dansk udviklingsbistand.

Syd/Syd kultursamarbejde

Den internationale kulturbistand indeholder ofte elementer af udveksling og netværk, som er rettet mod vores egen verden – eksempelvis samarbejde med vestlige kulturinstitutioner.

Dette har et potentiale, det kan skabe gensidig inspiration og medvirke til at opbygge kapacitet, men det indebærer også en risiko for, at man overser de muligheder, der ligger i udveksling på tværs i Syd. I mange tilfælde vil det være lettere og mere naturligt at udnytte den kulturelle rigdom og de erfaringer, der allerede findes blandt organisationer og praktikere inden for regionen.

På den baggrund har CKU udarbejdet et projektforslag til Danida, som handler om at etablere Syd-Syd netværk på bestemte kulturområder – teater, film, litteratur mv. Formålet er dels at udveksle “best practices” for brug af kultur i en udviklingsproces, dels at arbejde med fælles fortalervirksomhed for at forbedre kulturlivets vilkår i samfundet.

Projektet skal gennemføres i samarbejde med FNs Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur, UNESCO, og relevante netværk for kulturel mangfoldighed. Vi afventer pt. den endelige godkendelse af projektet fra Danida.

Kulturdimensionen i den danske bistand

Center for Kultursamarbejde med Udviklingslandene (CKU) har indgået en aftale med den danske ambassade i Hanoi omkring udarbejdelsen af en kulturstrategi for den danske bistand til Vietnam. For at løse opgaven trækker vi på et hold af internationale og nationale konsulenter baseret i Vietnam.

Arbejdet blev sat i gang i slutningen af november. Den første fase handler om at lave en profil af kultursektoren i Vietnam, herunder også den bistand der har været fra dansk side samt samarbejdet med danske kunstnere og kulturinstitutioner.

Profilen indeholder en række dybdestudier af relevante temaer som skal pege på behov, muligheder, barrierer og relevante aktører i Vietnam. På den baggrund vil CKU i starten af 2005 foreslå mulige indsatsområder, som senere skal ligge til grund for den endelige strategi.

Sideløbende med arbejdet i Vietnam har der været tæt kontakt til den danske ambassade i Bangladesh. Dette forventes at udmunde i en lignende opgave i starten af 2005 med udformning af en kulturstrategi. I Bangladesh vil der være fokus på at integrere kultur som instrument i de Danida-støttede programmer, der allerede er i gang.

Kulturudveksling mellem Bolivia og Grønland

På baggrund af en forespørgsel fra grønlandske kunstnere har CKU taget initiativ til et kulturelt udvekslingsprojekt mellem Bolivia og Grønland. Formålet er at fremme identitet og sproglig mangfoldighed blandt oprindelige folk med fokus på hvilken betydning kulturen har for samfundsmæssig og personlig udvikling i post-koloniale samfund.

Dette ligger i forlængelse af det nuværende arbejde med at udarbejde en konvention om retten til kulturel mangfoldighed, hvor såvel CKU som Grønlands Hjemmestyre har været meget aktive.

I første omgang vil projektet indeholde en rejse til Bolivia i efteråret 2005, hvor en grønlandsk delegation bestående af politikere, forskere og kunstnere vil deltage i fremførelser, udstillinger, workshops og foredrag. Senere er der planlagt et genbesøg i Grønland.

Projektet sker som et samarbejde mellem den danske ambassade i Bolivia, Danida-programmet for oprindelige folk i Bolivia, CKU og Grønlands Hjemmestyre. Der vil desuden blive udpeget en “værts-organisation” i hvert af de 2 lande – i Grønland forventes det at blive Grønlands Kulturhus i Nuuk.

Kilde: www.cku.dk