KOMMENTAR
Af Finn Balslev
civiløkonom og tidl. chefkonsulent i Danida
Er nul-tolerance over for korruption i u-landene mulig? Nej, fordi:
* administratio-nerne er svage og ineffektive
* administrationerne er præget af en kultur, der mere eller mindre accepterer korruption og misbrug af pengemidler
* den store korruption udøves ofte af statsledere og andre magthavere og legitimerer hermed den lille korruption
* dette sammen med dårlig løn og fattigdom gør den lille korruption nærliggende og legitim længere nede i systemet
* vi kan som donorland ikke gå efter de syndere i u-landene, der praktiserer korruption, på samme måde som vi kan i Danmark, hvor vi med sanktioner i hånden kan gå efter Stein Bagger, Peter Brixtofte og Roskilde Bank
* vores eneste sanktion over for korruption og misbrug af u-landsmidler er at lukke kassen i. Men det vil i så fald gå ud over målgruppen for vores bistand og ikke ramme de skyldige
* eftersom u-landsbistand er et samarbejde mellem suveræne stater, kan vi som donor ikke blande os ret meget i modtagerlandets interne forhold
Kan vi som donor gøre noget for at begrænse korruptionen? Ja, herunder:
* sikre, at der altid foreligger gennemarbejdede regerings- og programaftaler med modtagerlandet, hvor der er taget højde for
1) udøvelse af kontrol, 2) indsigt i de administrative procedurer, 3) adgang til løbende besigtigelser af de finansierede aktiviteters resultater samt 4) regler for pengestrømmene
* indgå samarbejdsaftaler med modtagerlandets revisionsmyndigheder og evt. med private revisionsfirmaer på stedet
* sikre, at de danske ambassader i modtagerlandene altid er bemandet med folk, der har særlige kvalifikationer inden for økonomistyring, kontrol og finansiel forvaltning
* bruge forhandlingsvejen snarere end sanktionsvejen i bestræbelserne på at fjerne tilløb til korruption og misbrug
* samarbejde med andre donorer og internationale organisationer i bekæmpelsen af korruption i modtagerlandet
Hvordan skal vi håndtere konstaterede tilfælde af korruption og misbrug?
Det kunne vi gøre ved at:
* sikre tilstedeværelse af regelsæt og format for ambassadernes indberetning af korruptions- og misbrugstilfælde til Udenrigsministeriet med forslag til problemløsning
* videregive indberetningerne herom til Rigsrevisionen
* samarbejde med Rigsrevisionen om foranstaltninger til de konkrete korruptionssagers løsning
* sikre en åben kommunikation med det politiske system og offentlig-heden om disse sager i form af pressemeddelelser og indarbejdelse i revisions- og årsberetninger
Afslutningsvis:
I håndteringen af korruptions- og misbrugssager (og andre problemer) inden for u-landsbistanden er det vigtigt ikke at vise berøringsangst og lukkethed.
Hvis opbakningen bag den danske u-landsbistand skal bevares, må både politikere, revisionsmyndigheder og den danske offentlighed erkende og forstå de store vanskeligheder, som u-landssamarbejdet altid har været – og vil være – forbundet med.
———-
Indlægget er stillet til rådighed for u-landsnyt af forfatteren, som var Danidas “økonomidirektør” i samfulde 16 år.
Yderligere oplysninger hos Finn Balslev, e-mail: [email protected]
