Ønske om at forbedre forhold for tempelprostituerede og deres børn

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

NEW DELHI, 17. august, 2010: Et ønske i form af en ansøgning om juridiske tiltage til at forbedre forholdene for de tempelprostituerede og deres børn i delstaten Andhra Pradesh i det sydlige Indien viser en øget velvilje til at se nærmere på problemet. Dette skriver Expressbuzz.

Det er estimeret af der alene i Andhra Pradesh findes omkring 27.000 tempelprostituerede.

Specielt i grænseområdet mellem Karnataka og Andhra Pradesh er den religiøse tradition at indvie pigebørn til et hindu-tempel særligt udbredt, og selvom politi og myndigheder holder skarpt øje med de forbudte indvielser, sker mange i små landsbytempler eller hjemme hos brahminpræsterne.

De fleste tempelprostituerede er i dag fra kasteløse familier, som ikke kan overkomme den prismæssige byrde at gifte en datter bort. Kvinderne lever ikke mere som respekterede dansende gudinder, sådan som var traditionen og sædvanen før de kristne missionærer og den indiske elite i 1930´erne fratog devadasierne (de tempelprostituerede) dansen Sadir og kaldte den Bharatanatyam. De var fra da af blot simple prostituerede, som udover indvielsen ikke yderligere havde forbindelse til de rituelle gøremål i templerne. I 1960´erne foretog den sidste devadasi officielle ritualer i et tempel.

Devadasiernes børn lider også under deres mødres skæbne, da fædrene ikke er juridisk bundet til at stå ved faderskabet eller tage ansvar. De fleste børn er derfor faderløse og oplever i stor udstrækning diskrimination i landsbyen, i skolen og i det etablerede samfund; de er både kasteløse og børn af prostituerede.