Enhedslisten: Danmark skal ratificere FNs konvention om ”forsvindinger”

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

KØBENHAVN, 28. ktober 2010: Enhedslisten forslår torsdag Folketinget, at Danmark ratificerer FN’s konvention om beskyttelse mod tvungne forsvindinger og derigennem sikrer konventionens ikrafttræden.

Begrundelse:

Danmark har allerede underskrevet konventionen om beskyttelse mod tvugne forsvindinger i 2007. Ved at ratificere den nu, vil Danmark kunne blive det land, der udløser konventionens ikrafttræden og dermed bidrage til en udvidelse af de centrale internationale menneskerettighedskonventioner, som har til formål at beskytte det enkelte menneske mod overgreb fra statens side.

Konventionen om beskyttelse mod tvungne forsvindinger, blev vedtaget af FN’s sikkerhedsråd i 2006 (International Convention for the Protection of all Persons from Enforced Disappearance). Først og fremmest indfører den et absolut forbud mod tvangsforsvindinger. Et forbud, som ikke kan fraviges under nogen omstændigheder.

Konventionen fastslår også, at offeret eller pårørende har ret til retfærdighed og oprejsning, samt at tvangsforsvindinger udgør en forbrydelse både i fredstid og krig, og at de i visse tilfælde sågar kan udgøre en forbrydelse mod menneskeheden.

Konventionen pålægger deltagerstaterne at kriminalisere tvungne forsvindinger og at retsforfølge de ansvarlige. Samtidig forbyder den hemmelige frihedsberøvelser og uofficielle tilbageholdelsessteder som hemmelige fængsler. Endelig forbyder konventionen nok så vigtigt at overføre personer til lande, hvor de risikerer tvangsforsvinding.

På nuværende tidspunkt har 86 lande underskrevet konventionen og 19 ratificeret den. Der mangler altså kun ratifikation af et land mere, før den kan træde i kraft.

Nødvendigheden af at ratificere konventionen er senest beskrevet af advocacykoordinator Tue Magnussen fra RCT i en kronik i dagbladet information11. oktober 2010.

Institut for Menneskerettigheder i København, har beskrevet konventionen som central for menneskerettighedsudviklingen, og ideen stammer fra den argentinske nobelprisvinder Adolfo Perez Esquivel.

Tidligere udenrigsminister Per Stig Møller udtalte, at konventionen udfyldte et hul i det internationale menneskerettighedsværn, da Danmark underskrev den i 2007 ved FN’s generalforsamling. Så nu mangler vi bare at ratificere konventionen, og derved sikre en bedre beskyttelse af tusindvis af mennesker verden over.

Konvention definerer bl.a. tvungne forsvindinger som ”..arrest, varetægtsfængsling, bortførelse eller enhver anden form for frihedsberøvelse foretaget af statslige aktører eller af personer eller grupper af personer, der handler på bemyndigelse af, med støtte eller samtykke fra staten, efterfulgt af en benægtelse af at anerkende frihedsberøvelsen eller ved at skjule hændelser eller forhold omkring den forsvundne person, der placerer sådan en person udenfor lovens beskyttelse.”

Den fulde tekst til konventionen kan læses på engelsk på http://treaties.un.org/doc/source/RecentTexts/IV_16_english.pdf