Oversvømmelser kræver dødsofte over hele kloden

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Mens alverdens medier er rettet mod Brisbane, Australien, hvor 26 indtil videre har mistet livet, stiger dødstallene hurtigere i Colombia, Brasilien, Sri Lanka og Sydafrika. Det skriver Information på hjemmesiden torsdag.

I Colombia har regnmasser skabt oversvømmelser, der berører over 2,2 millioner mennesker og har slået over 300 ihjel.

Fem regioner i landet er erklæret i undtagelsestilstand, og hundredtusinder af hjem er ødelagt foruden veje, broer, landbrugsområder m.m.

»Byer er fuldstændig forsvundet under vand. Familier er flygtet til midlertidigt husly i nærliggende byer,« rapporterede i sidste uge Guillermo Torro, katastrofechef i bistandsorganisationen Oxfam, der appellerer om international hjælp til Colombia.

I Brasilien er dødstallet oppe over 500 efter det jordskred der torsdag rystede regionen nord for Rio de Janeiro. Skredet blev forårsaget af den voldsomme regn, der har fået floder til at løbe over deres breder. Der ledes stadig efter overlevne, mens regnen i området fortsætter.

I Sydafrika meldes områderne omkring Johannesburg og Pretoria ramt af oversvømmelser og det sydafrikanske National Disaster Management Centre meldte i går om 32 omkomne og mere end 1.000 fordrevet af oversvømmelser fra deres ødelagte hjem i provinsen, der er erklæret nationalt katastrofeområde.

Det forventes, at voldsom nedbør på ny vil ramme området i den kommende weekend.

Også det asiatiske kontinent er ramt. I Sri Lanka er der meldinger om voldsomme oversvømmelser og mudderskred, der har fordrevet over en mio. mennesker fra deres hjem. 23 meldtes i går omkommet.

»I de 37 år, jeg har boet i Batticaloa har jeg aldrig oplevet noget som dette. 90 pct. af den lokale befolkning er ramt. Alle søger sig til, hvad de kan finde af højtliggende bygninger,« sagde onsdag UNICEF’s lokale sundhedschef Kirupairajah Gowriswaran fra en af de hårdest ramte byer.

En bedring i vejrsituationen i Sri Lanka forventes ikke før februar.