Fattigdom, korruption og stor ungdomsarbejdsløshed. Ingredienserne til et folkeligt oprør a la Egypten er mere end til stede i dagens Tanzania.
Men selv om kommentatorer og observatører livligt drager paralleller til scenerne fra Kairo, bliver det næppe Tanzania, der lægger scene til Afrikas næste revolution
Af Manja Kamwi
kommunikationsrådgiver for Mellemfolkeligt Samvirke i Tanzania
(artikel i MS-nyhedsbrev torsdag)
”Alle diktatorer og udemokratiske ledere på dette kontinent må ryste over denne historiske begivenhed,” skrev underviser på Dar es Salaam universitet, Dr. Azaveli Lwaitama i The Citizens før Mubaraks endelige exit.
Ligesom mange andre kommentatorer mener han, at begivenhederne i Kairo kan sprede sig til andre lande på kontinentet – båret af Afrikas unge, der ”mere og mere er klar til forandring.”
Også Dr. Alexander Makulilo fra Dar es Salaam Universitet mener, at der kan drages paralleller mellem Tanzania og begivenhederne i nord.
– Situationen her adskiller sig ikke væsentligt fra Egyptens. Når regerin-ger ikke formår at stille med de mest grundlæggende (service)ydelser og ikke formår at bekæmpe korruption, tyer folk til ekstremisme for at vælte regimet, sagde han sidste uge.
Han understregede dog samtidig, at trods lighederne er det tvivlsomt, om tanzanianerne kan mobiliseres til masseprotest, da det er en meget lille del af befolkningen, der har adgang til internettet og de sociale netværk.
Der er ringe tvivl om, at en stor del af Tanzanias godt 42 mio. mennesker er klar til forandring; spørgsmålet er bare, om fattigdom, korruption og utilfredshed kan samle folket mod det etablerede politiske system.
Israel Ilunder, koordinator for ungdomsorganisationen YPC, der bl.a. mobiliserer unge til at tage del i den demokratiske udvikling, tvivler på, at tiden er moden til masseprotester i Tanzania.
– Der er stor utilfredshed blandt i sær de unge. Ungdomsarbejdsløsheden er stor, det samme gælder korruptionen og der er meget få beviser for, at regeringen kan og vil ændre situationen. Samtidig har vi set nylige eksempler på, at demokratiet er blevet sat til side af statsmagten, som f.eks. i Arusha, hvor der blev slået brutalt ned på oppositionens demonstration, siger Israel Ilunde.
I Arusha blev 3 mennesker dræbt efter sammenstød mellem demonstranter og politi.
– Men den del af befolkningen, der har ressourcer til at organisere og mobilisere folk, har det stadig for godt til, at de umiddelbart kan se nogle fordele i at gå på gaden i masseprotest. De befinder sig i en komfort-zone, hvor de lige akkurat har midler til at få hverdagen til at hænge sammen og gå mætte i seng, forklarer Israel Ilunde.
Han vurderer, at så længe det er tilfældet, kommer der ikke masse-protester i det store østafrikanske land.
I begyndelsen af 2011 var der spredte demonstrationer på en række af landets universiteter. De studerende har krævet, at det daglige beløb, de får til mad og bolig, sættes op.
– Men det er ikke en dagsorden, der kan samle folk i Tanzania. Det er jo et luksuskrav for alle de fattige, der må gå sultne i seng noget nær hver ene-ste dag og ikke har muligheder for at protestere, anfører Israel Ilunde.
Uanset hvad følges begivenhederne i Egypten nøje i lande som Tanzania. Og selv om ”tiden ikke er moden” for folk til at gå på gaden i dag, er præ-sident Mubaraks fald en inspiration for millioner af fattige – og en advarsel til ledere, der ikke følger demokratiets spilleregler.
”Vi bør alle stå sammen som globale afrikanere og fremme godhed og storhed for Afrikas fremtid, for vi har alle sammen kollektivt lidt alt for længe,” lød opfordringen fra professor Mwesiga Baregu i avisen The Citizens den 6. februar 2011.
Se mere på www.ms.dk
