Benin: Præsidentvalg i fordragelighed – men ny valgrunde venter

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Lars Zbinden Hansen
skriver fra Lomé

Efter 2 udsættelser lykkedes det søndag (13. marts) at gennemføre præsidentvalget i Benin i Vestafrika – et land, der har modtaget betydelige bistandsmidler fra Danmark.

Valget, der var planlagt til 27. februar, er blevet udsat 2 gange på grund af problemer med et nyt elektronisk vælger-registreringssystem, der forhindrede folk i at få deres valgkort. Hvor mange vælgere, der IKKE nåede at blive registreret, inden fristen udløb i lørdags, er der stadig intens debat om.

Den siddende præsident, Boni Yayi (58), der stiller op til genvalg – ifølge forfatningen for sidste gang, sagde efter valget til det franske nyhedsbureau, AFP, at kun meget få vælgere ikke var blevet registreret, mens kilder i oppositionen hævder, at der stadig manglede valgkort til flere hundredtusinde vælgere.

Nøjagtig hvor mange af de omkring 3,5 millioner stemmeberettigede, det drejer sig om, vil først komme for en dag, når alle stemmer er talt op. Ifølge den nationale valgkommission, CENA, forventes valgresultatet at foreligge enten onsdag eller torsdag.

Yayi er favorit til at vinde valget, selv om han ikke helt har viklet sig ud af anklagerne om at være involveret i en ”Madoff álá-Benin”-skandale – en Ponzi-plan, der i 2010 ruinerede tusindevis af beninske små-sparere.

2 modkandidater forventes at få så mange stemmer, at hverken Yayi eller nogen anden af de 14 kandidater får absolut majoritet i første runde. Det kræves der ifølge forfatningen for at have vundet valget.

Man skal derfor ud i anden runde om 2 uger – og i god tid inden 6. april, hvor den siddende præsident skal være trådt tilbage.

Den ene af Yayis stærke modkandidater, Adrien Houngbedji, kan betegnes som den ”evige to-er” i Benin. Han har stillet op ved samtlige valg siden den nationale demokratiske forsoning i 1990, og i år er det hans sidste chance. Ved næste valg vil den 69-årige Houngbedjis være faldet for aldersgrænsen på 70 år.

En tredje kandidat, der sagtens kan gå hen og overraske, er Yayis efterfølger som direktør for Den Afrikanske Udviklingsbank, 58-årige Abdolaye Bio Tchané, tidligere finansminister i Benin.

ABT, som han kaldes, stiller op for første gang, og er valgets ”dark horse”. Han er meget populær blandt de unge, der udgør en massiv del af vælgerskaren.

Benins præsident må sidde i 2 perioder, og siden 1990 har Benin noget ukarakteristisk for Afrika været præget af fredelige, demokratiske overdragelser af magten, senest i 2006, da den gamle ”kamæleon” og tidligere diktator, præsident Mathieu Kérékou, forlod posten uden nogen form for dramatik.

Flere iagttagere, bl.a. valgobservatører fra det Vestafrikanske Økonomiske Fællesskab, ECOWAS, hæfter sig da også ved, at den gode demokratiske fred og fordragelighed igen var det stærkeste kendetegn ved valget søndag trods de mange tekniske problemer.

Journalist Lars Zbinden Hansen har indgående kendskab til vestafrikanske forhold. Han bor i Togo i regionen.