Provinsaviserne nedprioriterer dækningen af verdens u-lande

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Ritzaus Bureau skærer ned på dækningen af Sydøstasien, Afrika og Latinamerika efter mandskabsbesparelser på udlandsredaktionen.

Det er kundernes ønsker, primært provinsaviserne, der ligger bag beslutningen, men det mener Mellemfolkeligt Samvirke (MS) er en fejlprioritering, skriver fagbladet “Journalisten” i sin marts-udgave.

– I det daglige skal det være historier, som læserne kan identificere sig med. Og dér står Afrika ikke på dagsordenen. Derfor nytter det ikke, at vi er kloge på Afrika, hvis det er Spanien og andre lande, de efterspørger, siger leder af udlandsboblen, Frank Jørgensen, til “Journalisten”.

I stedet er det Europa, Kina og USA, der er øverst på Ritzaus fokusliste nu.

Men beslutningen er beklagelig for danskerne, der i forvejen har et unuanceret indtryk af, hvad der foregår i regioner som Afrika og Sydøstasien, mener Mellemfolkeligt Samvirke.

– De fleste danskere tror f.eks., at kun 30 procent af børn i u-landene går i skole. Det rigtige tal er 90 procent. Generelt tror danskerne, at situatio-nen er meget mere forfærdelig, end den er, anfører kommunikations-chef i MS, Vibeke Vinther, til “Journalisten”.