De sociale medier har spillet en vigtig rolle i de mellemøstlige opstande. Facebook og Twitter har ændret verdensordenen, men det er ikke helt enkelt at uploade billeder og information, når man skal holde sig ude af problemer med tyranniske regimer
Af Bertel Henning
kommunikationsrådgiver i Mellemfolkeligt Samvirke
artikel på MS website 22. marts 2011
Sociale medier og mobilteknologi har vist sig at være helt centrale redskaber for demonstranterne i Mellemøsten.
Tusindvis af informationer, planer og billeder er lagt på nettet og delt via YouTube, Facebook og Twitter til gavn for både demonstranter og internationale medier. Demonstranterne ved, at sociale medier er det bedste sted at holde sig opdateret og opdatere andre.
Men det er efterretningstjenesterne i Libyen, Egypten, Jordan og Tunesien også klar over, og de bruger store ressourcer på at finde og standse dem, der kritiserer regiment.
Derfor må aktivister i Mellemøsten tage særdeles utraditionelle metoder i brug for at kunne dele informationer uden at risikere arrestation, fængsel eller det der er værre.
Ahmad Alzghoul er aktiv i at støtte og koordinere de folkelige opstande. Han forklarer, at selv i Jordan, hvorfra han arbejder, og hvor der endnu kun har været få demonstrationer (og de fleste støtteerklæringer til andre lande), er det farligt at være for åben i støtten til reformkræfterne.
Han kender selv folk, der er blevet tæsket af politiet blot for at lægge de ”forkerte” ting på nettet.
Sådan er vilkårene i nærmest hele Mellemøsten. Overalt kigger efterretningstjenesterne med i det, folk laver på nettet, og anholdelser er tit kun baseret på, hvad den anholdte har skrevet på nettet.
CYBERAKTIVISME PÅ tværs af grænser
Så der er god grund til at være meget varsom, når man tager sin mellemøstrevolutionære aktivisme online. Heldigvis findes der fikse løsninger på den slags udfordringer:
Ahmad Alzghoul:
– Hvis vi gerne vil oprette en gruppe på Facebook, der går imod regeringen eller kongen her i landet, får vi vores venner Paris eller andre byer til at gøre det for os, så vi ikke umiddelbart kan sættes i forbindelse med gruppen. Vi sender mails med indholdet til vores venner, som så administrerer gruppen derfra. Det er sværere for efterretningstjene-sterne at holde øje med e-mails, så på den måde beskytter vi os selv.
Ahmad Alzghoul forklarer, at han og hans venner i Jordan gør det samme for andre aktivister, der heller ikke kan være åben kritiske i deres hjemlande.
På den måde ser det ud, som om kritik af Jordan kommer fra eksempelvis Egypten, mens kritik af Egypten måske kommer fra Yemen. Kritik af Yemen bliver lagt på nettet fra Paris eller Rio de Janeiro og så fremdeles.
Det er et stort og stadig voksende netværk af cyberaktivister, der på den måde holder sig orienteret under diktatorernes radarer:
– Jeg har kontakt med aktivister i Egypten, Libanon, Bahrain, Tunesien, Algeriet, Yemen, Palæstina og Marokko. Og jeg har venner i Tanzania, Kenya og Brasilien, der hjælper med at uploade ting. Det er let at finde folk rundt om i verden, der vil hjælpe, og som jeg selv kan hjælpe, siger Ahmad Alzghoul.
Han har 1.300 venner på Facebook og administrerer grupper med omkring 10.000 medlemmer. Når han lægger vigtige oplysninger ud, fortæller han, at der kun går få timer, før de er nået ud til selv de fjerneste afkroge af Mellemøsten. – Det går ekstremt stærkt, siger han.
Men de mange undvigemanøvrer stopper ikke her:
– Vi laver også falske profiler med falske e-mailadresser for at forvirre myndighederne, og vi går kun på nettet fra cafeer med trådløst internet. Desuden går vi ikke på nettet det samme sted for mange gange, og vi sørger for at skifte mellem forskellige browsere – det er alt sammen med til at sløre os, fortæller han.
– Og så gør vi en stor indsats for at få folk i andre lande til at fjerne sikkerhedskoderne fra deres eget trådløse internet, så alle kan gå på det og uploade billeder og informationer uden, at efterretningstjenesterne kan spore det til en bestemt person.
MANGE SLAGS oplysninger – energi til at fortsætte
Oplysningerne, der spreder sig som steppebrande over hele Mellemøsten, er både af den rent praktiske slags, som hvor og hvornår folk mødes eller råd om enkel førstehjælp til folk, der er ramt af tåregas eller gummikugler, men det vigtigste er faktisk noget helt andet, mener Ahmad Alzghoul:
– Folk føler, at der er støtte til dem, når de kan se billeder fra andre lande, hvor der er støttedemonstrationer. Det giver folk energi til at fortsætte, så vi gør alt, hvad vi kan for at vise dem vores støtte. Selv folk der aldrig før har protesteret bliver nu inspireret til at gå på gaden, og det gør en kæmpe forskel, siger han.
Læs mere på www.ms.dk
