Udenrigsminister Lene Espersen deltog tidligere i dag i London-konferencen om Libyen. På mødet var der enighed om, at tiden nu er kommet til at sætte ekstra kraft på den politiske proces i Libyen. Der er behov for en reel våbenhvile nu og her, og så må den libyske befolknings legitime krav om politiske reformer imødekommes.
Det hedder i en pressemeddelelse fra udenrigsministeriet, at det blev understreget, at en våbenhvile ikke måtte føre til en fastfrysning af situationen eller en de facto opdeling af landet.
Der var på mødet også enighed om at etablere en international kontaktgruppe, som vil overse og koordinere det internationale samfunds støtte til Libyen og det libyske folk.
Mødet havde samlet udenrigsministre og repræsentanter fra en bred kreds af lande og organisationer, der støtter op om eller tager aktivt del i gennemførelsen af FN’s sikkerhedsråds resolutioner om Libyen.
Deltagerkredsen omfattede udover NATO-medlemmerne, FN og en række arabiske lande og organisationer.
Lene Espersen udtaler ifølge pressemeddelelsen: ”Dagens møde markerede den brede internationale opbakning, der fortsat er til indsatsen i Libyen. Ikke mindst hæfter jeg mig ved de arabiske lande og organisationers fortsatte klare tilslutning til indsatsen. Det er med stor effektivitet lykkedes at afværge, at Gaddafi fik og fortsat får held til at gennemføre brutale og hensynsløse overgreb på den libyske befolkning. Det kan vi med rette være stolte over. Men løsningen på Libyens udfordring er ikke militær. Vi må insistere på en betingelsesløs og reel våbenhvile nu. Og så er det vigtigt, at vi nu får sat ekstra kraft på en politisk proces, så den libyske befolkning kan komme til orde og fastlægge sin egen fremtid”.
På mødet markerede deltagerne også klart den fortsatte og bredde tilslutning til gennemførelsen af Sikkerhedsrådsresolutionerne 1970 og 1973, viljen til at yde humanitær bistand til det libyske folk og til at støtte en bredt funderet demokratisk transition i Libyen.
Nato’s overtagelse af missionen i Libyen blev hilst velkommen, og der blev udtrykt fuld opbakning til, at de militære operationer fortsættes så længe, at Gaddafi ikke opfylder betingelserne i Sikkerhedsrådets resolutioner (1970 og 1973) og i stedet fortsætter sine overgreb på den civile befolkning.
Det blev slået fast, at det er op til den libyske befolkning at udpege en libysk regering. Der var dog samtidig enighed om, at Gaddafi ikke længere kan betragtes som en legitim leder af det libyske folk.
”Gaddafi har ingen rolle i et nyt og reformeret Libyen. Det har vi allerede sagt med klar stemmeføring – og det har vi med stor enighed bekræftet i dag”, siger Lene Espersen.
