Den egyptiske regering bliver af 27 organisationer for menneskerettigheder anklaget for at udelukke visse politiske kræfter fra den såkaldte “nationale dialog”. Det skriver den egyptiske avis Al-Masry Al-Youm på dets website.
Organisationerne er bekymrede for at udelukkelsen er en fortsættelse af det for nyligt afsatte regimes marginaliseringspolitik gennem de sidste 30 år.
Vicepremierminister Yehia al-Gamal holdt onsdag, hvad regeringen anser for at være en omfattende “national dialog” med 160 repræsentanter for forskellige politiske kræfter, intellektuelle, offentlige personer og unge fra revolutionen i januar.
Dialogen med titlen “Hen imod en ny social kontrakt”, havde til formål at diskutere, hvordan man overvinder politiske og økonomiske problemer, som landet og befolkningen har lidt under i de seneste 30 års autokrati og diktatur.
I torsdagens erklæring sagde menneskerets-NGOerne, at regeringen havde udelukket partierne Wafd, Tagammu, Nasserist og Ghad, samt menneske-retsforkæmpere og civilsamfundets organisationer.
At udelukke bestemte organer fra dialogen rejser spørgsmål om udvælgelseskriterierne, og dermed bekymring for revolutionens mål og resultater, siger organisationerne.