Ved indgangen til det nationale pressecenter – Norbert Zongo – i Burkina Fasos hovedstad, Ouagadougou, brænder en lille flamme, som pressecentrets medarbejdere i mere end 10 år har holdt i gang. Flammen slukkes først, når sandheden om mordet på journalisten Norbert Zongo kommer for en dag.
Lars Zbinden Hansen,
skriver fra Lomé
Zongo blev myrdet den 13. december 1998 efter at have boret lidt for dybt i en sag om et andet mord: på en chauffør for Francois Compaoré, bror til præsident Blaise Compaoré, som præsidenten forsøgte at dække over. Det var i hvert fald, hvad Zongo skrev i sin avis ”L’Independant”.
En af præsidentens sikkerhedsvagter blev idømt fængselsstraf for mordet på Zongo, men løsladt igen i 2006 på grund af ”manglende beviser”.
Organisationen Reporters Without Borders har kaldt løsladelsen, ja hele efterforskningen og retssagerne om Zongo-mordet for ”rent ud skandaløs” og ”vanærende” for retssystemet i Burkina Faso, som oversat betyder ”Landet af Retfærdige Mænd”.
Burkinske journalister ser en anklagende pil, der peger i retning af præsidenten selv, som da heller ikke har gjort meget for at få sandheden om Zongo-mordet frem.
EN NY ZONGO
Men Zongo-sagen er én af de sager, der bare ikke vil dø for Compaoré, og nu har Compaoré fået atter en Zongo at forholde sig til, nemlig Justin Zongo (uden familie-forbindelse til journalist Norbert – Zongo er et almindeligt navn i Burkina Faso, red.).
Justin er en ung studerende, der døde i politiets varetægt den 20. februar i år efter voldsomme studenter-demonstrationer i byen Koudougou – i øvrigt journalist Norbert Zongos fødeby. Demonstrationerne brød ud, efter at myndighederne havde lukket et universitet og forlænget skoleåret med et par uger.
Politiet hævder, at Justin døde af meningitis (hjernehindebetændelse). Det afviser faderen, Nagoukunba Zongo, der har sagt til pressen, at Justin ikke fejlede noget som helst, før demonstrationerne begyndte. Justin døde af politiets mishandling, siger han.
LØBSK VREDE
Justins død fik vreden til at løbe løbsk. Unge studerende satte ild til regeringsbygninger, politistationer og biler. Politiet svarede igen med tåregas og politistave. Seks studerende blev dræbt og flere hundrede såret under urolighederne, der bredte sig som en steppebrand ud over hele landet.
Justin og hans død er nu blevet et dagligt samtaleemne i Burkina Faso, men om han opnår samme mytiske status som sin unge kollega i Tunesien, Mohamed Bouaziz, der 4. januar i år satte ild til sig selv og dermed antændte den ”arabiske revolution”, får vi måske et fingerpeg om på fredag (08.04.).
Her har en koalition i fagforeningerne kaldt til generalstrejke i hele landet. Strejken ledsages af demonstrationer og marcher og kommer i kølvandet på både studenterurolighederne og et regulært mytteri i den burkinske hær, der startede natten mellem den 22. og 23. marts.
Den nat væltede soldater ud i Ouagadougous gader og skød i flere timer med maskingeværer op i luften og plyndrede mange af hovedstadens butikker. Soldaterne var utilfredse med, at en kollega var blevet dømt og fængslet for voldtægt. Også soldaterprotesterne bredte sig dagen efter til byer og kaserner over hele landet.
Oveni begyndte dommere og advokater at strejke, fordi de hærgende soldater trængte ind og raserede dommerkontorer og retsbygninger.
VOLDSOMT STIGENDE PRISER
Kort sagt: uro på flere fronter, samtidig med at der en generel stærk utilfredshed i befolkningen, over at priserne på basale varer som ris, hirse, madolie og sæbe hele tiden stiger og stiger og gør tilværelsen endnu hårdere for de i forvejen fattige burkinere.
I starten af urolighederne forholdt Compaoré sig lidt afventende. Han nøjedes først med at fordømme volden, men efterhånden som uroen bredte sig, lukkede han alle landets universiteter og fyrede nogle af de ansvarlige politifolk. Det satte blot ekstra skub i urolighederne.
Onsdag den 30. marts var den så gal, at Compaoré så sig tvunget til at indføre udgangsforbud mellem kl. 21 og 6 om morgenen. Han indkaldte ledende militærfolk til et møde og kunne bagefter på det nationale fjernsyn fortælle befolkningen, at han nu igen havde styr på situationen, og at udgangsforbuddet ville blive hævet igen. Det blev det i søndags (3. april). ”Krisen er overstået”, sagde han.
Det fik den ledende oppositionspolitiker, Bénéwendé Sankara, til at kræve Compaorés afgang.
Når hele landet er i oprør, og politiet skyder mod unge studerende, og Compaoré som den angiveligt øverstkommanderende ikke har styr på sine soldater, kan man ikke hævde, at krisen er afblæst, sagde Sankara, der med 5 procent af stemmerne blev nummer 2 ved præsidentvalget i november 2010. Compaoré fik over 80 procent.
SOLID OPBAKNING
Generalstrejken på fredag har solid opbakning. Organisationen bag strejken er en koalition af omkring 40 fagforeninger med det sigende navn: ”Den nationale koalition mod det dyre liv, korruption og straffrihed (”impunity”)”, og fredagens aktion bliver også støttet af en række studenterorganisationer, der nu er begyndt at bruge protest-slogans som ”Ud med Blaise”!
Hovedkravet fra de aktionerende er ifølge præsidenten for koalitionen, Tolé Sagnon, der samtidig er generalsekretær for en af de burkinske fagforeninger, at få ”sandheden og retfærdigheden frem om Justin Zongos død”.
Sagnon siger til ugemagasinet Jeune Afrique, at ”der er en alvorlig tillidskrise mellem de regerende og de regerede her i landet. Den måde regeringen har håndteret de seneste ugers krise på, har ikke løst mange problemer”.
Der er altså nok at se til for Compaoré, der i sine 24 år ved magten ellers har opbygget et internationalt image som den pæne, retfærdige og klarsynede mægler i lokale og regionale konflikter.
Men i Togo og i Guinea, hvor Compaoré mæglede i konflikter, var der heller ingen Zongo involveret.
Journalist Lars Zbinden Hansen har indgående kendskab til vestafrikanske forhold og er p.t. bosat i Lome i Togo.
