Det thailandske nytår blev fejret med vand …og dødsfald

Forfatter billede

Den thailandske nytårsfest Songkran er netop blevet fejret i vanlig stil med masser af vand og glade mennesker. Festlighederne har dog en bagside med dødsfald og kriminalitet.

THAILAND 15. april 2011: Songkran festlighederne er løbet af stablen over hele Thailand fra d. 13.-15. april. Det er blandt andet blevet fejret med diverse Guinness rekordforsøg med verdens største vandpistolkamp og afrundes i dag med en kæmpe menneskebølge, hvor de forventer over 43.000 deltagere skriver Bangkok Post.

Men der er også en bagside til al vandpjaskeriet, det thailandske Center for Vejsikkerhed meldte tidligere i dag om foreløbigt 116 dræbte og 1760 mennesker er kommet til skade i trafikken i løbet af Songkran, hvoraf 30% er under 20 år.

For at komme ulykker og kriminalitet under Songkran til livs er der indført forbud mod salg af alkohol og der kan da også spores en lille nedgang i antallet af f.eks. trafikulykker i forhold til sidste år melder Centret for Vejsikkerhed.