Mineryddere på arbejde for fattige

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Af James Gould-Bourn
medarbejder i Folkekirkens Nødhjælp
artikel på Nødhjælpens website 09.05.11

Den 19. april kunne Folkekirkens Nødhjælp give et 40.000 kvadratmeter stort ”sikkert område” tilbage til beboerne i landsbyerne Mitondo og Kenani, som ligger i Katanga-provinsen i DR Congo.

Flere hundrede beboere fra Mitondo, Kenani og de omkringliggende landsbyer var samlet for at overvære overdragelses-ceremonien.

Den var kronen på værket efter en 9 måneder lang, tålmodig og krævende indsats fra den store danske humanitære organisations minerydningsgruppe.

Fjernet og tilintetgjort

Projektet løb fra februar til november 2010, og i den periode fik minerydningsgruppen identificeret, fjernet og tilintetgjort flere farlige objekter.

Fra de 2 områder blev der i alt fjernet 13 anti-personelminer, 21 stykker ueksploderet ammunition af forskellige slags og 115 stykker ammunition til håndvåben ved hjælp af både manuelle og mekaniske rydningsmetoder.

De farlige objekter er efterladt eller kasseret under den årelange konflikt mellem forskellige militære grupper og oprørere i det kæmpestore land i Afrikas hjerte.

Det har forårsaget, at området var utilgængeligt, indtil Folkekirkens Nødhjælp påbegyndte minerydningen, og de lokale landsbyboere har således ikke kunnet gøre brug af jorden.

Farligt landbrug

Landbrug er en meget vigtig del af tilværelsen for millioner af mennesker i DR Congo.

Dyrkning af jorden giver ikke blot fattige husstande bedre mulighed for at få mad på bordet.

Det tillader også bønderne at sælge deres varer på det lokale marked og tjene flere penge.

Men fordi der stadig ligger landminer og andet ueksploderet ammunition i jorden, har mange landsbysamfund ikke mulighed for at dyrke afgrøder, og det forringer deres levevilkår.

Tilbage til landbruget

Folkekirkens Nødhjælps initiativer til minerydning i DR Congo er en del af et større sammenhængende program, der omfatter både minerydning og fødevaresikkerhed.

Nu er den skjulte fare fra landminer og ueksploderet ammunition fjernet, og næste skridt bliver at iværksætte nogle fødevaresikkerheds-programmer, der giver udvalgte modtagere i Mitondo relevant landbrugsmæssig støtte i form af f.eks. såsæd, værktøj og viden om jordbrug (fra lokale konsulenter).

Ved at kæde de 2 programmer sammen, kan Nødhjælpen maksimere effekten af det udførte arbejde, idet man således kan sikre, at det ryddede område bruges produktivt til at forbedre levevilkår og fødevaresikkerhed på en sikker og bæredygtig måde.

Dette seneste indgreb supplerer et minerydningsprojekt i Mitondo, som Folkekirkens Nødhjælp gennemførte i 2009.

Dengang blev 27 anti-personelminer fjernet og et areal på 7.471 kvadratmeter ryddet og givet tilbage til lokalsamfundet.