Sportstøj fra mærkevare-firmaer fremstilles af kvinder i Asien under elendige forhold. Det viser en undersøgelse blandt 83 fabrikker i Sri Lanka, Fillipinerne og Indonesien fra fagforeningen 3F.
Ifølge undersøgelsen arbejder unge tekstilarbejdere, der syr vores sportstøj, under ekstreme forhold med daglige ydmygelser og til en løn, man ikke kan leve af.
ISÆR UNGE KVINDER
Unge asiatiske kvinder knokler fra tidlig morgen til sen aften på de fabrikker, der laver sportstøj til vestlige forbrugere. Alligevel bliver de ikke betalt en løn, de kan leve af.
Det konkluderer en ny undersøgelse af 83 tilfældigt udvalgte fabrikker, der beskæftiger over 100.000 ansatte i Sri Lanka, Filippinerne og Indonesien. Langt de fleste arbejdere er kvinder under 35 år.
Et stort antal af dem er ansat på korttidskontrakter og mange får ikke udbetalt den lovbestemte mindsteløn, der i sig selv ikke engang gør dem i stand til at forsørge deres familie.
MÆRKEVARER
Undersøgelsen er foretaget af tekstilarbejdernes globale organisation, ITGLWF. Den omfatter fabrikker, der blandt andet laver tøj for Nike, Adidas og Tommy Hilfiger.
– Alle disse firmaer burde sikre, at deres etiske regler bliver overholdt. Det er usmageligt, at så mange mennesker skal arbejde og leve under uværdige forhold, mens andre tjener tykt på deres elendighed, mener Birte Møller Jensen, rådgiver i 3F Solidaritet og Bistand.
14 TIMER OM DAGEN
I Sri Lanka viser undersøgelsen, at omkring 100 timers tvungen overarbejde pr måned er normalt på tøjfabrikkerne.
Arbejderne bliver trukket i deres basisløn, hvis de ikke producerer den daglige kvote, fastsat af firmaet.
Ofte er det umuligt at nå, selv, hvis arbejderne ikke holder pauser.
På en række fabrikker bliver de ansatte tvunget til overarbejde uden løn, indtil kvoten er opfyldt.
SEXCHIKANE O.A.
De Sri Lankanske tekstilkvinder bliver udsat for en lang række krænkelser: Mange har oplevet sexchikane og pres fra firmaets side om ikke at gifte sig.
På fire fabrikker i Sri Lanka tvinges kvinderne til at tage en graviditetstest ved jobsamtaler.
På tøjfabrikker i Filippinerne er billedet det samme.
En ansat fortæller, at den normale arbejdstid er tolv timer – fra seks morgen til seks aften – plus to timers tvungen overarbejde.
Ofte sker det i kvælende varme og uden adgang til drikkevand.
INGEN FAGFORENINGER
Under halvdelen af fabrikkerne i Filippinerne har fagforeninger.
Hovedårsagen er frygt for at blive straffet hvis de organiserer sig, fortæller arbejderne, ifølge undersøgelsen.
Generelt oplever de ansatte chikane fra både firmaer og myndigheder, når de forsøger at organisere sig i fagforeninger.
