Ny undersøgelse: Ordentlig mad halverer børnedødeligheden

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

En undersøgelse fra Læger uden Grænser (MSF) i det vestafrikanske land Niger når frem til, at mad med høj næringsværdi er det vigtigste våben i kampen mod underernæring, som hvert år rammer 195 millioner børn, skriver MSF i en pressemeddelelse onsdag.

De første resultater af undersøgelsen blandt en stor gruppe børn i Niger viser, at børn, der modtog et fødevaretilskud med høj næringsværdi, havde 50 procent lavere dødelighed end børn, der ikke modtog fødevaretilskuddet.

Undersøgelsen blev foretaget mellem juli og december i 2010, hvor et fødevaretilskud blev uddelt til omkring 150.000 børn.

De opmuntrende resultater understreger behovet for, at mad med høj næringsværdi skal være en hjørnesten i international fødevarehjælp – særligt i områder hvor underernæring er udbredt. Det er ikke nok med kvantitet, man er også nødt til at tænke på kvaliteten af den mad, der uddeles, hedder det.

– Undersøgelsen er rigtig interessant, fordi den dokumenterer, at forebyggelse i stor målestok virkelig betaler sig. Hvis vi skal reducere dødelighed hos børn og skabe en markant forskel, er undernæring noget, vi kan og skal gøre noget ved, fortæller Ann-Sophie Iuel-Brockdorff, medicinsk programmedarbejder hos Læger uden Grænser.

Undersøgelsen kommer samtidig med, at danske forskere fra Institut for Human Ernæring ved Københavns Universitet sammen med MSF arbejder på at udvikle et billigt ernæringsprodukt til såkaldt moderat underernærede børn, hvoraf der skønnes at være 36 millioner på verdensplan.

Fordi problemet med underernæring er så stort, er prisen afgørende for at kunne behandle de moderat underernærede børn:

– Vi forbereder i øjeblikket et studie, hvor vi vil se på effekten af specialproducerede fødevareprodukter til børn, der lider af moderat underernæring. De nye resultater fra Niger understreger behovet for, at vi finder den rigtige sammensætning af mineraler og vitaminer til at bekæmpe underernæring, særliengt når det gælder helt små børn, siger Ann-Sophie Iuel-Brockdorff.

Hun arbejder tæt sammen med forskerne fra Københavns Universitet på projektet, der bl.a. støttes af Danida.

Underernæring svækker immunforsvaret; det betyder, at underernærede børn har større risiko for at dø af sygdomme som malaria, luftvejsinfektioner og diarré.

Ved at supplere kosten med et næringsrigt tilskud og tilbyde effektiv forebyggelse og behandling af sygdomme som f.eks. malaria, vil man kunne styrke kampen mod børnedødelighed.

Det anslås, at der er omkring 195 millioner underernærede børn i verden. Underernæring bidrager hvert år til mere end 1/3 af alle dødsfald blandt børn under fem år.

Yderligere oplysninger hos:
Sune Juul-Sørensen, webredaktør og kommunikationsmedarbejder
Læger uden Grænser (MSF), tlf. 39 77 56 18
e-mail: [email protected] og web: www.msf.dk