Oscarkjole som nødhjælpsuniform…

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Susanne Biers Oscarkjole designet af Elise Gug er på listen, når Dansk Flygtningehjælp og Lauritz.com holder auktion over unikke effekter og begivenheder til støtte for flygtninge i verdens brændpunkter.

Auktionen kører fra 7. juni til 21. juni og “kombinerer kulturelle oplevelser, luksusdesign og humanitært arbejde”, skriver organisationen på sit website.

Susanne Bier er ikke den eneste kvindelige berømthed, der støtter auktionen. Caroline Wozniackis specialdesignede ketsjer fra turneringssejren i Dubai og Kylie Minogues gallakjole fra SAND båret under et photo shoot i New York kan også rekvireres.

– Det er helt vildt med den opbakning, vi har fået. Fra Brøndby til FCK, fra Søren Pind til Dennis Knudsen og fra Mindfulness og meditation til Stand-up show. Jeg kunne faktisk godt selv finde på at byde på Mikkel Hansens originale spillersæt og hårbånd, siger projektkoordinator Niklas B. Larsen.

Ni ud af ti af verdens flygtninge er enten fordrevet i deres eget land eller flygtet til et naboland i deres egen region. Netop derfor er det væsentligt at rejse midler til det humanitære arbejde i verdens brændpunkter.

– Der er selvfølgelig langt fra kurophold, livsstilsprodukter og kulturelle arrangementer til situationen i verdens brændpunkter, siger leder af indsamlingsafdelingen i Dansk Flygtningehjælp, Henriette von Essen-Leise, og lægger til:

– Men samarbejdet med Lauritz.com og støtten fra de mange kunstnere, sportsstjerner og virksomheder giver os mulighed for at kombinere spændende lokale tilbud med et internationalt humanitært engagement – vi tror på, at det kan være en effektiv cocktail.

Dansk Flygtningehjælp arbejder i 33 lande fordelt på 3 kontinenter og bistår hvert år mere end en million flygtninge. De indsamlede midler styrker den store danske NGOs mulighed for at reagere på akutte kriser, hedder det.

Man kan se, hvilke effekter og events, der kan bydes på her
http://flygtning.dk/index.php?id=3102

og hvad buddene nu ligger på her
http://www.lauritz.com/ItemList/CustomItemList.aspx?OnlyActive=0&LanguageId=1&article=0&ItemCollectionId=1979&SelectedTab=0&PageIndex=0