Socialdemokraterne beskylder nu direkte udviklingsminister Søren Pind (V) for at tegne et løgnagtigt skønmaleri af regeringens udviklingsbistand, skriver Berlingske torsdag.
Partiets udenrigsordfører, Jeppe Kofod, har efterprøvet oplysninger, som Pind kom med for åben skærm mandag:
– Han sagde flere gange, at de borgerliges u-landsbistand i dag udgør 0,9 procent af bruttonationalindkomsten (BNI). Men ifølge regeringens egen opgørelse giver Danmark 0,84 pct. (af vor BNI i bistand om året, red.), og bistandsprocenten fortsætter nedad til 0,8 i 2012 og 0,76 i 2013 – det laveste niveau nogensinde under VKO, anfører Kofod.
Kofod gør gældende, at det i finansloven for 2010 hed, at regeringen ville øge bistanden fra et niveau på 0,8 procent af BNI, og at denne formulering gentages i regeringsgrundlaget fra februar 2010.
Men i regeringens økonomiske “genopretnings-aftale” senere samme år står der tværtimod, at ud-viklingsbistanden i 2013 kun vil udgøre 0,76 pt. af BNI. Det var ved den lejlighed, at regeringen og Dansk Folkeparti kappede endnu et par milliarder af bistanden til verdens fattige nationer.
Søren Pind replicerer bl.a., at “dét, S taler om, er noget de mener måske kan ske i 2013, men der er utroligt mange ubekendte. Hvordan ser økonomien ud til den tid, hvad er BNI og så videre. Lad os nu forholde os til virkeligheden”.
Jeppe Kofod er ikke tilfreds: – Pind kan ikke fremlægge dokumentation for sine påstande, og de oplysninger, vi baserer os på, er regeringens egne.
—————–
KOMMENTAR
UHADA – SØREN PIND!
Af Jesper Søe
Journalist med u-landsforhold som speciale
Det er vist sjældent, Søren Pind er taget ved vingebenet som her.
Vi er stadig nogle, der godt kan huske, hvordan han i maj i fjor, da “genopretningsaftalen” kom på plads, beskyldte oppositionen for reelt at være ansvarlig for de nye u-landsbesparelser, fordi den ikke gik med i “pakken” med de omfattende økonomiske sparetiltag frem mod 2013.
Underforstået: Så kunne S+SF+R have bremset sparekniven på dette punkt.
Oppositionen var til gengæld så sur, at den kort efter undlod at stemme for Pinds nye store strategiplan for bistanden fremover. En politisk meget usædvanlig ting i dansk bistands historie. Og med en meget vred udviklingsminister som resultat.
Men at besparelserne lå der, og at de var store, har der af gode grunde aldrig hersket tvivl om. Ikke før nu. Hvor selvsamme minister slår det hele hen og ikke vil stå ved konsekvenserne – se meget mere om forløbet på http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/25-05-10/dansk-folkeparti-satte-sig-igennem-kommunerne-slip
Til gengæld har Pind vundet nogle værdifulde point i valgkampen. Han har for åben skærm både på DR og TV 2 bildt seerne ind, at virkeligheden er en anden – at VKO skam ikke har sparet så meget på midlerne til Den 3. Verden.
Og så ellers kritiseret S+SF+Rs valgløfte om at hæve bistanden uden at sige, hvornår Danmark igen skal være oppe på at afsætte en hel procent af vor nationalrigdom (BNI) til u-landshjælp, sådan som niveauet var, før VKO kom til.
Når de 3 partier er tilbageholdende hermed skyldes det jo nok, at det omgående vil udløse milliarder i ekstra bistand til verdens fattige, hvis der allerede i dag var fastsat et målår som f.eks. 2015.
Ganske enkelt fordi VK-regeringen de seneste 10 år har sparet så meget og så længe på bistanden, at det er en økonomisk meget tung opgave at indhente det gigantiske efterslæb (se også neden for) og hæve bistandsmidlerne til deres gamle niveau fra SR-regeringens dage.
Og da ikke mindst, hvis det skal ske over relativt få år.
Andre har lært den lektie. For hvordan var det nu lige efter valget i 2007, da Anders Fogh Rasmussen kunne fortsætte som statsminister, selv om Venstre tabte 6 mandater?
Jo, Fogh gik skam ud med et løfte om, at regeringen ville bestræbe sig på at nå 1 procent-målet, nok mest til benefice for Ny Alliance. Dog uden at sætte årstal på og snart efter var det løfte glemt og borte – se også http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/22-11-07/politiken-vk-g-r-med-til-h-ve-u-landsbistanden-til
I stedet galopperede sparebanden videre.
I dagens politiske billede er hovedsagen, at oppositionen – hvis den får magt som agt – vil give sig i kast med at indhente efterslæbet i bistanden OG generelt bevæge bistandspolitikken i en anden retning. Helt anden retning.
For efter alt at dømme vil der være få steder på statsbudgettet, hvor der bliver lavet så meget om som i sammensætningen af u-landsrammen på finansloven. Der tales om omlægning af midler på mindst en milliard for at sikre en mere fattigdomsorienteret indsats. Igen forudsat, at der ellers kommer et nyt politisk flertal og en ny regering.
GIGANTISKE TAB FOR BISTANDEN UNDER VKO
Det er flere gange forsøgt regnet ud, HVOR meget nedskæringerne i u-landsmidlerne samlet set løber op i gennem de 10 år med VKO, hvis man sammenholder det med den forrige SR-regerings niveau, altså dengang vi ydede den berømte ene procent af vor nationalrigdom (BNI) i bistand om året.
Med andre ord hvor stort det reelle tab er.
Forsigtige bedømmelser lander på mellem 20 og 30 milliarder, fordi besparelserne hober sig op år efter år, når man bliver ved med at spare, og fordi det beløb, bistandsprocenten beregnes af – Danmarks national-husholdning – er så stort. Det gør en markant forskel, om man udtager 1 procent af en sum i denne størrelsesorden eller nøjes med 0,8 pct.
20 til 30 milliarder kr. er betydeligt mere end Danmark yder i u-lands-bistand på et helt år (ca. 15 mia. kr. p.t.). Andre beregninger over de akkumulerede tab lander på 35 til 40 milliarder i perioden 2002 til 2011. Nogle endnu højere.
Så man kan vist roligt sige, at Dansk Folkeparti ikke nøjedes med håndører, endsige hatten fuld, nej de fik både i pose og sæk.
Verdens fattige fik sig til gengæld en lang næse. Og vi taler vel at mærke om de virkeligt fattige; dem, der må (over)leve for få kroner om dagen. Et niveau, de færreste danskere overhovedet kan forestille sig.
——————
Kommentaren er stillet til rådighed for U-landsnyt.dk af forfatteren.
