Mere end 20 danske kunstnere har doneret egne værker til en online velgørenhedsauktion til fordel for Det Danske Hus i Palæstina (DHIP).
Det drejer sig bl.a. om Roald Als, Kirsten Justesen, Erik A. Frandsen, Leif Sylvester, Tal R, Bjørn Nørgaard og Ursula Munch-Petersen.
Auktionen startede den 15. september og løber indtil d. 29. september. Indtægterne fra auktionen går ubeskåret til DHIP.
Det Danske Hus i Palæstina (DHIP)
DHIP blev officielt indviet i september 2010 og har hjemme i den gamle bydel i Ramallah.
DHIP Ramallah ledes af direktør Nathalie Khankan. DHIP har også en aktiv, lokal rådgivningskomité, der består af repræsentanter for forskellige kulturelle og erhvervsmæssige områder i Palæstina.
DHIPs bestyrelse er placeret i Danmark og består af formand Sune Buch Segal, forfatter Hanne-Vibeke Holst, tidligere sundhedsminister Jakob Axel Nielsen, rektor for Odense Katedralskole Jens Thodberg Bertelsen, filminstruktør, tidl. TV2-direktør Jørgen Flindt Pedersen, Mellemøstekspert Michael Irving Jensen og gymnasielærer Ulla Lundberg.