S-nej til at lade Robin Hood-skat gå til verdens u-lande

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Socialdemokraterne vil ikke bruge overskuddet fra en ny bankskat i EU på at støtte u-landene, og det møder kritik fra u-landsorganisationer herhjemme, skriver dagbladet Politiken fredag.

Både EU-kommissionen og socialdemokraterne i Europaparlamentet vil nemlig dele provenuet fra en såkaldt Robin Hood-skat på den europæiske finanssektors overførsler mellem EUs 27 medlemslande og kommissionen.

– Det er stærkt skuffende, at de løber fra at bruge penge på de fattigste udviklingslande, for det var oprindeligt grundideen med skatten, anfører Lars Koch, der er politisk chef i u-landsorganisationen IBIS, overfor Politiken.

EU-kommissionen forventer, at skatten årligt kan indbringe 400 milliarder kroner i EU. – Vi foreslår, at man tager halvdelen af de penge og sender direkte videre til u-landene, tilføjer Lars Koch.

Formand for de danske socialde-mokrater i EU-parlamentet, Dan Jørgensen, forstår ønsket, men vurderer, at sådan en målsætning med sikkerhed ville forhindre, at skatten blev til noget.

– Det har ingen politisk gang på Jord at forestille sig, at EU-landene vil sende penge den størrelsesorden videre til udviklingslande, siger han til avisen.

I stedet er det mere oplagt, vurderer han, at kæmpe for, at flere penge fra EU’s budget går til udviklingsstøtte og klima, når EU’s medlemslande »forhåbentlig« inden 2014 bliver endeligt enige om kommissionens skatteforslag.

Ideen om en international skat på finansielle transaktioner blev første gang fremsat af den nu afdøde økonom James Tobin i 1970erne.

Jesper Jespersen, der er professor i økonomi på RUC, anfører overfor Politiken, at det er forkert, når u-landsorganisationer fremfører, at “et oprindelig var meningen med skatten på finansielle transaktioner, at provenuet skulle gå direkte til udviklingslandene”.

Tobins sigte var, forklarer Jesper Jespersen, at begrænse dét, han opfattende som et »dysfunktionelt marked for spekulation«, ved at beskatte de mest spekulative former for investeringer.