Danmark global vært for FNs lancering af rapport for 2011 om “Menneskelig Udvikling”

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

FNs årlige status om den “menneskelige udvikling” i alverdens lande får et markant dansk islæt i år, da den globale lancering foregår i København.

Arrangementet webcastes (sendes direkte over internettet) til hele verden og lanceringen foretages af Helle Thorning-Schmidt og chefen for FNs Udviklingsprogram (UNDP), Helen Clark.

Tilstedeværelsen af både den danske statsminister og 61-årige Helen Clark, som er tidl. premierminister i New Zealand, skal understrege begivenhedens internationale betydning.

Rapporten for 2011 bærer titlen “Bæredygtighed og Social Retfærdighed: En Bedre Fremtid for Alle” og den globale lancering finder sted onsdag den 2. november, kl. 11:30 – 13:00 i Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G på Christianshavn.

“Human Develop-ment Report 2011” sætter fokus på sammenhængen mellem bæredygtighed og social retfærdighed og argumenterer for, at de to ting er uløseligt forbundet.

Miljøforringelser forstærker nemlig sociale uligheder ved at ramme dem hårdest, der i forvejen er dårligst stillede. Samtidig forværrer uligheder i menneskelig udvikling ødelæggelsen af miljøet, konkluderer rapport-skriverne.

De store fremskridt i menneskelig udvikling over de sidste årtier kan ikke fortsætte, hvis vi ikke effektivt søger at bremse klimaforandringer, forhindrer yderligere forringelser af miljøet (og dermed vort eksistens-grundlag) og samtidig reducerer dybe uligheder både indenfor og imellem stater.

Rapporten fremhæver behovet for nye tilgange til udviklingsfinansiering og bæredygtig udvikling og kommer med konkrete forslag til hvordan. Der lægges således op til et vigtig bidrag til FN’s konference om bæredygtig udvikling, der finder sted i Rio de Janeiro i juni 2012.

Den gør status 20 år efter det store miljøtopmøde sammesteds i 1992.

Som altid indeholder den digre rapport et opdateret Human Develop-ment Index, der måler menneskelig udvikling i alle verdens lande, præsenteret på en rangordnet liste.

Hovedforfatteren til rapporten, Jeni Klugman, vil præsentere hovedpunkterne under den engelsk-sprogede lancering. Hun er nu skiftet til Verdensbanken, men var direktør for Human Development Report Office hos UNDP, da rapporten blev skrevet. Også den nuv. direktør for kontoret, Khalid Malik, er med på podiet.

UNDP udsendte sin første Human Development Report (HDR) i 1990, og det skabte straks debat. For rapporten introducerede begrebet menneskelig udvikling og udfordrede den traditionelle måling af udvikling ved at inddrage ikke-økonomiske parametre som uddannelse og sundhed.

Rapporten er siden udkommet årligt med udgangspunkt i skiftende udviklingstemaer samt med friske data og en fortsat udbygning af relevante indikatorer for menneskelig udvikling.

HDR er som følge af sin faglige tyngde blevet et vægtigt bidrag til den globale udviklingsdebat og sætter i flere tilfælde dagsordenen, hedder det.

Yderligere oplysninger hos:
Mette Fjalland, tlf. 51 83 62 28 og e-mail: [email protected]