Lars Zbinden Hansen
skriver fra Lomé
Her i løbet af mandagen vil det vise sig, om præsident Teodoro Obiang Nguema Mbasogo igen har fået opbakning fra 103 procent af Ækvatorial-Guineas befolkning.
Det er faktisk sket før. Ganske vist kun i en enkelt valgkreds under præsidentvalget i 2002, da han blev valgt for tredje gang.
Ellers lader Obiang sig normalt indsætte i præsidentposten med en massiv støtte på mellem 90 og 100 procent.
Sådan har de officielle valgresultater set ud, lige siden han slog sin præsident-onkel ihjel i 1979 for selv at sætte sig på magten.
Internationale organisationer og observatører er ikke helt enige med Obiangs sammentællinger. Alle fire valg i de 32 år er blevet dømt ”fyldt med svindel og bedrag”.
Sådan vil det formentligt igen lyde fra udlandet, når stemmerne er talt op til den folkeafstemning, der blev holdt søndag i det lille olierige land mellem Cameroun og Gabon.
Landets Gud
Kritikken lægger sig næppe, selv om Obiangs strengt statskontrollerede radio har gjort omverdenen opmærksom på, at ”Landets Gud”, er ”i permanent kontakt med Den Almægtige” og ”kan beslutte sig for at dræbe, uden at nogen kan stille ham til regnskab og uden at havne i helvede”.
De største kritikere – og de er mange – af Obiangs diktatoriske og bund-korrupte regime anfører, at landets befolkning på knap 700.000 allerede er i et politisk helvede uden rettigheder af nogen art – medmindre Obiang er i venligt lune en dag.
De 300.000 stemmeberettigede kunne søndag svare ”ja” eller ”nej” på spørgsmålet, om de ønsker en ny forfatning med et senat ved siden af det eksisterende Repræsentanternes Hus (altså i givet fald et system som det amerikanske) samt et par yderligere revisioner, men ikke mindst:
Skal Obiang have mulighed for at sidde på præsidentposten i yderligere to gange syv år, og skal der oprettes en ny post som vicepræsident?
Svaret er nok givet på forhånd. I 2025 vil Obiang have været ved magten i samfulde 46 år og være 85 år gammel. Skulle svaret imod forventning blive et ”nej”, kan Obiang håndhæve sin ret fra den eksisterende grundlov fra 1995 og regere videre per dekret.
Heller ikke landets parlament kan stille meget op, hvis afstemningsresultatet ikke passer Obiang. Han godkender eller forkaster alle love, der bliver vedtaget.
Obiang skal sige god for valgte parlamentsmedlemmer, ligesom han suverænt udpeger ministre, dommere og guvernører i landets syv provinser. Han er øverstkommanderende for hæren.
Vink med en vognstang
Den skrøbelige opposition i landet har allerede fået et vink med en vognstang om, at man hellere må stemme ”ja” eller holde mund.
Oppositionslederen Marcial Abaga Barril blev arresteretd. 1. november, fordi han planlagde en ”nej”-kampagne op til dagens folkeafstemning. Myndighederne anklagede ham for mord.
Ifølge Afrika-direktøren for Human Rights Watch, Daniel Bekele, har anklagen mod Barril intet på sig. Bekele siger til internationale nyhedsmedier, at arrestationen af Barril er ”politisk motiveret og endnu et eksempel på præsident Obiangs offensiv imod oppositionelle stemmer”.
Iagttagere vurderer, at dagens folkeafstemning mere er et spørgsmål om at få bekræftet befolkningens støtte til den nye post som vicepræsident.
Obiang ventes at give embedet til sønnen, Teodorin, så han om føje tid kan overtage selve præsidentposten, og den store formue og olieindtægterne kan blive i familie-dynastiet for fremtiden.
Den enlige oppositionspolitiker i det 100 mand store parlament, Placido Mico, har vovet at sige til ugemagasinet Jeune Afrique, at søndagens reform af grundloven er et ”opspind”, der reelt blot skal ”sikre Obiangs diktatur og få anerkendt en familie-arvefølge”.
Statens penge – eller Obiangs
Obiang anslås af Forbes at være god for 600 millioner dollars, men magasinet er lidt på gyngende grund, eftersom det næsten er umuligt at skelne mellem præsidentens personlige formue og statens.
Kendt er det, at Obiang i 2003 deponerede en halv milliard dollars på sin konto med Riggs Bank i Washington D.C.
Den 40-årige søn, Teodorin, der allerede er vicepræsident for faderens regerende parti, er selv ganske velbeslået. Den ansete internationale NGO, Global Witness, rapporterede tidligere på året, at Teodorin i hvert fald har indsat 75 millioner dollars på konti i USA.
Præsidentsønnen farer verden rundt i sit private Gulfstream jet eller racer afsted i de 11 luksus-biler, han ny-indkøbte i slutningen af september.
Teodorin får officielt kun en beskeden gage som menig minister under faderen, men har alligevel råd til at bo i en villa til 35 millioner dollars i hovedstaden Malabo.
Tidligere i år kom det frem, at han har bestilt en luksus-yacht med biograf, restaurant, bar og svømmebassin til den nette sum af 2 milliarder kroner, og for nylig købte Teodorin minderige ting efterladt af den afdøde popsanger Michael Jackson for 2 millioner dollars.
Imens den hovedrige Obiang-familie ifølge en beregning fra det amerikanske udenrigsministerium i oktober i år trækker det gennemsnitlige bruttonationalprodukt per capita i Ækvatorial-Guinea helt op på 18.200 dollars, lever 3/4 af indbyggerne under Verdensbankens fattigdomslinje på 1,25 dollar om dagen.
35 procent dør, før de fylder 40, og 58 procent har ikke adgang til rent vand.
Obiang har lovet at rette op på skævhederne, men indtil videre ruller olie-millionerne ned i hans, familiens og nogle få loyales lommer, mens den jævne befolkning søndag fik lov at svare ”ja” eller ”nej”.
FAKTA:
Ækvatorial-Guinea er Afrikas tredje-største olieproducent efter Nigeria og Angola.
Menneskeretsorganisationer rapporterer jævnligt om overgreb på menneskerettighederne såsom tortur og vilkårlige anholdelser.
Landet er geografisk omtrent 2/3 af Danmarks størrelse.
Teodoro Obiang Mbasogo er p.t. formand for Den Afrikanske Union, mens sønnen, Teodorin er Ækvatorial-Guineas ambassadør ved UNESCO.
Landet opnåede uafhængighed fra Spanien i 1968.
—————–
Journalist Lars Zbinden Hansen korresponderer til U-landnsyt.dk fra Vestafrika. Han er bosat i Lomé i Togo.
