Dansk-indisk kulturarv slår dørene op

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

I lørdags slog den tidligere danske guvernørbolig i Tranquebar dørene op.

Bygningen i den lille sydindiske fiskerby er blevet gennemrestaureret i samarbejde mellem danskere og indere og med Nationalmuseet som drivkraft.

Tranquebar eller Tarangambadi, som byen egentlig hedder, var dansk handelssstation i årene 1620-1845.

Den ligger ca. 300 km syd for Chennai (tidl. Madras) i delstaten Tamil Nadu i det sydøstlige Indien.

Dansker-tiden har efterladt to kirker, et fort og et par andre bygninger, blandt andet Guvernørboligen der blev købt af den danske stat i 1784. Det var bolig for den danske guvernør i byen frem til 1845, da Danmark solgte sine indiske besiddelser til Storbritannien.

”På godt og ondt har dette hus dannet ramme om kulturmøder i kolonitiden,” skriver Nationalmuseet i en pressemeddelelse.

I årevis var bygningen skråt over for byens fort forfaldet, og naturen havde mere og mere overtaget søjlerne, indtil det næsten virkede, som om det var slyngplanterne, der holdt søjlerne – og ikke omvendt.

Det var på det tidspunkt Nationalmuseet trådte til i samarbejde med den indiske kulturarvsorganisation INTACH med støtte fra et anonymt dansk fond, der åbenbart har kastet sin kærlighed til den tamilske by med den danske kolonihistorie.

Resultatet blev en genskabelse baseret på gamle planer og tegninger og nøje overvåget af Nationalmuseet, der siden 2004 med Tranquebar Initiativet har forsket i kolonitidens og nutidens Tranquebar.

I lørdags åbnede bygningen så med dansk og indisk deltagelse. I fremtiden vil den gamle guvernørbolig danne rammen om et kulturhus og Tranquebars bibliotek – som er blevet udvidet med en lille samling bøger om byen og området doneret af danske og udenlandske forskere.

Forhåbentlig bliver det også værdsat af de lokale beboere.