Næsten 64.000 valgsteder åbnede tidligt mandag i DR Congo (tidl. Belgisk Congo og Zaire) til et præsident- og parlamentsvalg, der af mange betegnes som helt afgørende for kæmpelandets spæde demokrati.
Lars Zbinden Hansen
skriver fra Lomé
Der er tale om en massiv valgoperation, der når som helst kan kæntre: 32 millioner stemmeberettigede, et land på 2/3 af Vesteuropas størrelse og en infrastruktur, der er gået i opløsning efter årtiers under-udvikling og syv år med det, som er kaldt ”Afrikas Verdenskrig” fra 1998 til 2003.
Her støttede Angola, Namibia og Zimbabwe den congolesiske regeringshær mod rebeller, som blev bakket op af Uganda og Rwanda. Anslået 4 millioner mennesker blev dræbt.
Statens evne til at regere de 71 millioner congolesere er så porøs, at det ansete amerikanske magasin, Foreign Policy, i sit årlige ”index for mislykkede stater” placerer DR Congo på en fjerdeplads efter Somalia, Tchad og Sudan.
På denne baggrund har bl.a. NGO’en International Crisis Group advaret om, at dagens valg er en afgørende prøve på, om det spæde demokrati kan holde, eller om DR Congo er på vej tilbage til udbredt ustabilitet, hvor et andet tilnavn, ”Afrikas syge mand”, får ny næring. Det kan gå både op og ned.
Mandag morgen meldtes der da også om både godt og dårligt nyt fra valget. I hovedstaden Kinshasa var valgstederne åbnet i god ro og orden, mens folk ventede i øsende regn på at komme til at stemme på en af de 11 præsidentkandidater og en af de 19.000, der stiller op til 500 pladser i parlamentet.
Valgmateriale bortført
Men samtidig rapporterede BBCs reporter i DR Congos næststørste by, Lubumbashi, at en kortege med stemmemateriale til mange af valgstederne for de 4,6 millioner stemmeberettigede i den sydøstlige Katanga-provins var blevet overfaldet af bevæbnede mænd og ikke nået frem.
Katanga-provinsen har siden begyndelsen af september været præget af voldelige sammenstød mellem tilhængere af de forskellige præsidentkandidater – stærkt ansporet af kandidaternes opfordring til vold.
Heller ikke i Kasai-provinsen i det nordøstlige DR Congo var stemmematerialet nået frem mandag formiddag – hverken stemmesedler, valgurner eller stemmebokse.
Opløbet til valgkampagnen, der formelt sluttede natten til søndag, borger heller ikke godt for udfaldet.
Lørdag blev Kinshasa omdannet til en mindre krigszone, da tilhængere af den siddende præsident, Joseph Kabila, tørnede sammen med hovedrivalen, Etienne Tshisekedis støtter fra partiet UDPS (L’Union pour la Democratie et le Progrès Social) i en voldsom kamp, som politiet slog ned med kugler og tåregas. Mindst tre blev dræbt.
Tshisekedi tilbageholdt
Volden var forudsigelig. Både Kabila og Tshisekedi havde indkaldt til valgmøder i nærheden af byens fodboldstadion, Stade de Martyrs, kun få hundrede meter fra hinanden.
Kritikere af den siddende præsident hævder, at Kabila med vilje planlagde sit valgmøde ved siden af Tshisekedis tilhængere for at skabe uro. Ifølge disse røster var hensigten at underminere Tshisekedis mulighed for overhovedet at føre valgkamp i hovedstaden.
Kabila henter sin største støtte i de østlige provinser, mens Tshisekedi menes at stå stærkt i hovedstaden i vest, men lørdag var det første gang under valgkampen, at Tshisekedi forsøgte at føre sin valgkamp ind i Kinshasa til byens10 millioner mennesker.
Han landede i lufthavnen først på eftermiddagen, men blev tilbageholdt af politiet i næsten otte timer – indtil en time før midnat, hvor tiden for lovlig kampagne udløb. Vejen ind til Kinshasas centrum var spærret af panserkøretøjer.
EU har sammen med FNs 20.000 mand store fredsbevarende styrke i DR Congo, MONUSCO, dadlet politiets håndtering af både lørdagens og de sidste to måneders valg-relaterede vold og uregelmæssigheder.
I en udtalelse fra EU-missionen hedder det, at der ”tages stærkt afstand fra Kinshasa-myndighedernes kaotiske og improviserede håndtering af flere præsidentkandidaters seneste møder, som begrænser ytringsfriheden, møder og demonstrationer”.
Krav om ny FN-chef
Selv om dette måtte lyde som en støtte til Tshisekedi, har det ikke afholdt ham fra at kritisere FN-styrken med den amerikanske diplomat Roger Meece i spidsen.
Tshisekedi hævder, at FN blander sig i DR Congos indre anliggender og direkte støtter Kabila. Lørdag krævede han, at Meece bliver skiftet ud med en ny FN-chef, der er mere ”upartisk og kompetent”.
Det internationale samfund fik også et skud for boven med sit ”51 års støtte til Afrikas værste diktatorer”, hed det fra præsidentkandidaten.
Den 79-årige jurist Tshisekedi, der både har været minister under præsident Mobutu Sese Seko, der døde i 1997, og en af diktatorens argeste modstandere, menes at komme ind på en andenplads, når stemmerne er talt op.
40-årige Joseph Kabila, som militæret i 2001 håndplukkede til præsidentembedet efter attentatet på faderen, Laurent-Desiré Kabila, tippes til at vinde valget for anden gang. Første gang var i 2006, hvor Kabila fik 58 procent af stemmer mod Jean-Paul Bemba på andenpladsen med 42.
Bemba har siden 2008 siddet i en celle i Haag anklaget for forbrydelser begået af hans milits i Den Centralafrikanske Republik i 2002-2003. Han anmodede for nylig Straffedomstolen om amnesti for at stille op ved det congolesiske valg men fik afslag.
Vinderen løber med det hele
I januar i år fik Kabila ændret forfatningen, så man ved præsidentvalg ikke længere skal ud i en anden runde for at finde vinderen.
Ved dagens valg er det kandidaten med flest stemmer, som vinder (altså ”winner takes it all” i første runde). Dette menes at styrke Kabilas kandidatur, som i forvejen rider på effekten af at være siddende præsident.
Kabila har for nylig været under anklage for at have solgt ud af nogle af statens miner til absurd lave priser for at skaffe penge til sin valgkamp. I midten af juli i år kom det frem, at der var afhændet aktiver i statens mineselskab, Gecamine, til den israelske forretningsmand, Dan Gertler, der står Kabila-regimet nær.
En tredje kandidat med en teoretisk spinkel chance er 52-årige Vital Kamerhe, der var Kabilas kampagneleder under valget i 2006. Han blev senere formand for nationalforsamlingen, men lagde sig ud med Kabila og forlod UDPS for at danne sit eget parti UNC (L’Union pour la Nation Congolaise).
Iagttagere frygter, at den megen vold op til valget vil gentage sig, når resultatet af præsidentvalget forventes at foreligge den 6. december.
En indflydelsesrig congolesisk forretningsmand, Bizima Karaha, forudser overfor BBC, at ”den siddende præsident vinder, og at taberne vil skabe kaos – eller prøve at skabe kaos”.
Karaha advarer om de dybe ”Balkan-lignende” spændinger i DR Congo og sammenligner valget med situationen i Elfenbenskysten, hvor et valg tidligere i år udviklede sig til den værste vold i det vestafrikanske kakaolands historie.
”Den eneste forskel er, at den siddende præsident vinder her” ulig i Elfenbenskysten, hvor Laurent Gbagbo blev arresteret og væltet fra magten.
FAKTA:
Valget overvåges af internationale observatører, bl.a. hundredvis fra en række NGO-er, 280 fra SADC-landene i det sydlige Afrika, 146 observatører fra EU og 60 fra det amerikanske Carter Center.
Resultatet af parlamentsvalget bliver ifølge den Uafhængige Nationale Valgkommission først annonceret den 13. januar.
Alle 11 kandidater til præsidentvalget er mænd. En af dem er Mobutus søn, Francois-Joseph Mobutu.
DR Congo ligger helt i bund på FNs indeks for menneskelig udvikling, Human Development Index (nummer 187 af 187 lande) trods enorme forekomster af kobolt (der bl.a. bruges til komponenter til mobiltelefoner), diamanter (30 procent af verdens reserver), guld, kobber og bauxit.
Gennemsnitslevealderen er 47,8 år
Det gennemsnitlige bruttonationalprodukt (BNP) er på 320 dollars om året pr. indbygger
33 procent af befolkningen er analfabeter
DR Congo er med 2,3 millioner kvadratkilometer verdens sjette-største land og strækker sig øst-vest over to tidszoner.
Nord-syd er det så stort, at det i den østlige ende i Europa ville svare til strækningen fra Stockholm til sydspidsen af Italien. I den vestlige er afstanden lig med en tur fra Skotland ned til Pyrenæerne.
DR Congo er også kaldt “Afrikas mørke hjerte”. Det enorme land med kontinentets sidste store regnskov grænser op til ni andre stater.
Landet har anslået over 150.000 km landeveje, men under 3.000 km er asfalterede.
DR Congo opnåede uafhængighed fra Belgien i 1960
—————
Journalist Lars Zbinden Hansen korresponderer til U-landsnyt.dk fra Vestafrika. Han er bosat i Lomé i Togo.
