Mens regeringen og finanslovspartneren Enhedslisten er enige om at øge midlerne til oplysning om u-landsbistand fra 2012, er der til gengæld stor forskel på parternes opfattelse af, hvordan pengene skal bruges.
Af Lotte Dahlmann,
journalist og medlem af U-landsnyts redaktion
Det skal blive spændende at følge forhandlingerne i december mellem Enhedslisten og udviklingsminister Christian Friis Bach (R) om fordelingen af de 234 millioner kroner i ekstra midler, som er vedtaget på finansloven for 2012.
I den seneste uge har U-landsnyt påvist, at regeringen og Enhedslisten hovedsagligt er enige om de helt store linjer for u-landsbistand.
Spørger man parterne om detaljerne, fremgår det, at regeringen og Enhedslisten angiveligt står et pænt stykke fra hinanden på flere centrale punkter.
Det gælder blandt andet spørgsmålet om at iværksætte en køreplan for at nå målet om at yde 1 procent af bruttonationalindkomsten (BNI) i udviklingsbistand og udmøntningen af bistand formidlet igennem de danske u-lands-NGOer.
Oplysning om u-landsbistand
Som led i finanslovsaftalen er der bebudet en lille stigning i midler, der skal gå til at styrke oplysningsaktiviteter om udviklingsbistand. Forud for valget gav Socialdemokraternes udenrigsordfører Jeppe Kofod udtryk for, at det stod højt på ønskelisten, blandt andet fordi området er blevet beskåret under den borgerlige regering.
Aftalen mellem Enhedslisten og regeringen rummer imidlertid intet om, hvordan oplysningsaktiviteter mere konkret skal styrkes. Faktisk tyder noget på, at forhandlingerne skal tage afsæt i en helt grundlæggende diskussion om, hvad regeringen og Enhedslisten vil med oplysningsindsatsen.
Hos Enhedslisten siger Christian Juhl, at oplysningsarbejdet først og fremmest skal kanaliseres igennem NGO´er, der udfører bistandsarbejde:
– Det er bedst og mest målrettet i forhold til at engagere danskerne, siger han.
Med afsæt i sine egne erfaringer fra fagbevægelsen, foreslår Christian Juhl at støtte oplysningsarbejde, som kan engagere almindelige mennesker og gribe dem om hjertet ved at give dem nogle oplevelser i mødet mennesker fra fattige lande.
– Det gør, at folk fuldstændig ændrer holdning, pointerer han.
Til gengæld er han ikke vild med store kampagner:
– Vi skal have flere folkelige aktiviteter end store kampagner, siger han og advarer i øvrigt imod kampagner, der ”praler med statens formåen” – altså kampagner om den statslige bistand, som den drives af Danida.
” Vi skal nå de mange”
For udviklingsminister Christian Friis Bach er resultaterne af bistanden alfa omega – også i relation til oplysningsaktiviteterne:
– Hvis vi kan vise, at den danske udviklingsbistand skaber positive resultater og udvikling skaber resultater, så er danskerne klar til at bakke op tror jeg. Den historie skal vi være gode til at fortælle og derfor skal vi selvfølgelig fastholde et stærkt oplysningselement.
Den radikale udviklingsminister ønsker at nå langt ud i befolkningen med oplysningen:
– Vi skal nå længere ud og finde nye måder at nå ud til flere grupper med den danske oplysningsindsats. Det må ikke være medlemsbladet til de få – det skal være oplysning til de mange.
– Det er de linjer, vi arbejder på herinde (i Udenrigsministeriet, red.) i forbindelse med de store kampagner, vi gennemfører, når Danida fylder 50 år. Det er da den ambition, vi skal have, når det gælder oplysningsindsatsen, siger ministeren.
Christian Friis Bach forsikrer samtidig om, at han ikke har nogen fasttømret holdning forud for forhandlingerne til, om støtte til oplysningsaktiviteter skal ske i form af støtte til kampagner, mediedækning, folkeoplysning eller noget helt fjerde.
Han har heller ikke lagt sig fast på, hvem, der skal have pengene og dermed udføre oplysningsarbejdet:
– Jeg har ikke en fast model men er klar til at lære. Jeg vil gerne i fællesskab med aktører se på, hvordan man kan gøre det bedre, siger han.