Normalt er der langt fra det store frikvarter på de danske efterskoler til fattige bønder i Uganda. Men ikke på Hald Ege, som torsdag bliver udnævnt til Jyllands første Fairtrade efterskole – den blot anden i Danmark. Det skriver Mellemfolkeligt Samvirke i en pressemeddelelse onsdag. – Dét at vide, at man er med til at hjælpe folk med at kunne forsørge sig selv og deres familie på en ordentlig måde, har selvfølgelig været med til at gøre oplevelsen ekstraordinær, fortæller Regitze Valeur fra 9. klasse i efterskolen i Hald Ege by umiddelbart sydvest for Viborg. Hun har som en aktiv del af skolens eventgruppe stået bag Fairtrade-events, der er blandt kravene for at blive Fairtrade efterskole. – Vi tog f.eks. ind til byen i superhelte- og banankostume, hvor vi delte flyers ud til alle, der ville have en. Det var noget at det sjoveste, jeg nogensinde har prøvet, siger Regitze Valeur. Med udnævnelsen, som foregår torsdag den 5. januar på skolen, følger et diplom, men også forpligtelser. I fremtiden skal al kaffe, te og kakao i skolens køkken være Fairtrade. Derudover skal der holdes to årlige events på efterskolen med fokus på retfærdig handel. – Udnævnelsen har enorm betydning for vores skole. Vi vil gerne være med til at påvirke de unges holdninger og handlinger, så de får en større bevidsthed om, hvor vigtige bæredygtige perspektiver er, siger Mette Junker, viceforstander på Hald Ege efterskole, som er tilknyttet arbejderbevægelsen. – Samtidig har de også fået en tydelig oplevelse af, at deres egne helt konkrete handlinger kan gøre en forskel for andre mennesker rundt omkring i verden, hvilket også er til gavn i et globalt perspektiv, lægger hun til. Hos Mellemfolkeligt Samvirke, som står bag udnævnelsen sammen med Fairtrade-mærket, er glæden også stor over de unges engagement: – Verden har brug for flere, der tager ansvar, som eleverne på Hald Ege efterskole med denne udnævnelse har gjort det, siger forkvinde i Mellemfolkeligt Samvirke, Trine Pertou Mach. – Til juni skal verdens ledere sikre en bæredygtig fremtid på Rio+20-topmødet og det er den unge generation, som skal lægge det altafgørende pres på dem, for at få det til at ske. Og her er vi meget stolte over at arbejde sammen med Hald Ege efterskoles elever, der går forrest for at gøre en forskel, anfører hun. Flakkebjerg efterskole i Slagelse blev i efteråret 2011 Danmarks første fairtrade-efterskole. Mellemfolkeligt Samvirke forventer, at mindst fem følger i de to skolers fair fodspor i løbet af 2012. Der er også mange at tage af. Danmark har omkring 250 efter- og ungdomsskoler. Yderligere oplysninger hos: Kampagnekoordinator hos Mellemfolkeligt Samvirke Nils Brøgger tlf. 61 10 03 04 eller pressemedarbejder Sara Schlüter på e-mail: [email protected] eller tlf. 60 43 43 21
Relaterede artikler
Klimarådgiver på vej til COP29: ”Hvorfor taler vi SÅ meget om det individuelle klimavalg?”
Katrine Ehnhuus er seniorrådgiver i Mellemfolkeligt Samvirkes Center for Bæredygtig Finans. Hvad fylder i dit arbejde lige nu? ”Mit arbejde…
Krige og konflikter ender med at blive talt ihjel
USA’s kommende præsident Trump har i sinde at stoppe en række krige, så snart han genindtager Det Hvide Hus. Og…
Opråb til COP29: Klimakrisen rammer mennesker med handicap hårdt
Thorkild Olesen er formand for Danske Handicaporganisationer og Betina Gollander-Jensen er generalsekretær for Mission East. Når hele verdens klima forandrer…
Hvordan? 20 års krig og omkring 176.000 døde senere tog Taliban igen magten i Afghanistan
Under Vestens tyve år lange krig mod Taliban, gik Afghanistans gammeldags, ultrakonservative bevægelse fra at være en besejret paria, som…
Verden har haft vild succes med at bekæmpe ekstrem fattigdom, men betyder det, at vi når verdensmålet?
Jens Lehrmann Rasmussen er cand. polit og Ph.D. i økonomi. Han har arbejdet som konsulent og ekstern lektor, senest ved Copenhagen…
Mediernes dækning af hollandske hooliganoptøjer er en skandale
Ahmad Walid Rashidi er kandidatstuderende og freelancejournalist. De nylige hooliganoptøjer i Amsterdam blev til breaking news, og hollandske politikere konkluderede:…
Danmark har en unik mulighed for at fremme den globale sundhed
Maria Lindhardt er politisk chef i Sex & Samfund Når Danmark i andet halvår af 2025 overtager EU-formandskabet, står vi…
I en verden med Trump som USA’s præsident bliver der brug for handling i Europa
Da det blev dag i Bruxelles, havde en tæt, grå tåge lagt sig over byen, hvor jeg bor, hvilket afspejlede…
Præsident efter valgnederlag: ”Jeg er stolt af vores demokratiske processer, og jeg respekterer folkets vilje”
Valghandlinger i Afrika har ofte været præget af forudsigelige valgsejre til de regerende partier, som det eksempelvis var tilfældet i…