Kommentar/analyse af Jesper Søe, u-landsjournalist
Vittige sjæle i Danida har sagt, at der burde stå “Ro om bistanden” eller “Konsensus-værelset” på døren.
Det gør der nu ikke, men helt ved siden af er det ikke.
For det er her bag døren til møderum 5C22 i udenrigsministeriets betonkatedral på Christianshavn, at de gode folk i U-landsstyrelsen træder sammen.
Det gør de otte gange om året og altid om onsdagen og helst om formiddagen.
Vi taler ikke om embedsfolk i Danida, men om folk udefra med fremtrædende positioner i samfundet. Personer, som uanset en stram booket kalender afsætter tid til at gå dybere ind i dansk bistand – de mange millioner, ja, milliarder af kroner, hvormed vi søger at ophjælpe verdens udviklingslande.
Og selv om de kun er ni i tal, er de der stort set allesammen – industrien, fagbevægelsen, landbruget, de humanitære foreninger og den akademiske verden.
Hensigten er, at de skal holde snor i Danida på en meget, meget konkret måde. For dét, vi har at gøre med, er ikke et – polemisk sagt – strategisk (udviklingspolitisk) snakkeforum eller noget i den dur, afhængig af om den til enhver tid ansvarlige ministers gider lytte eller ej.
Det er en forsamling, der tager stilling til bevilling af penge. Mange penge. Skatteydernes penge.
Og det giver tyngde og indflydelse.
For snart 50 år siden
Sådan har det være siden den 9. juni 1962, da U-landsstyrelsens ni medlemmer trådte sammen for første gang, mindre end tre måneder efter at Danmarks første lov om bistand til u-landene var vedtaget af et enstemmigt Folketing.
I konsensus-åndens tegn udpegede den dav. socialdemokratiske regering under Viggo Kampmann en borgerligt orienteret person til at stå i spidsen. Det var professor Poul Nyboe Andersen, som var stærkt knyttet til andelsbevægelse, kooperation og højskole.
Siden har en perlerække af stærke navne siddet i Styrelsen, som den hedder til daglig. Alene fra industriens hold folk som Ove Munch og Hans Skov Christensen. Men også fra andre sider har det som oftest været mænd og kvinder i første række, ikke fra andet eller tredje geled.
Alle har de været tiltrukket af at tilhøre en forsamling med reel betydning, og har derfor som oftest lagt et stort arbejde i Styrelsen og derved udvidet deres engagement og indsigt i u-landsarbejdet til gavn for den konsensus, som drev u-landspolitikken i årtier og – ikke mindst – sikrede bred opbakning i samfundet som helhed.
Først da et decideret bistandsfjendtlig parti fik direkte indflydelse på den siddende regering fra finansloven i 2002 ændrede dette sig. Men altså efter samfulde 40 år.
Og netop den begivenhed kan man nok ikke klandre Styrelsen for. Ja, måske er der netop derfor mere behov for den end nogensinde.
Stærke navne
Styrelsen arbejder under alle omstændigheder støt videre, nu under forsæde af Venstremanden Klaus Aa. Bustrup, der har beskæftiget sig med u-lande i to årtier, og med modparten om man vil, international sekretær i LO, Marie-Louise Knuppert, som næstformand – se hendes beretning fra Styrelsens seneste besigtigelsesrejse i oktober til Mali i Vestafrika på http://www.ulandssekretariatet.dk/node/1627
Og med folk som den engagerede generalsekretær i Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl, med solidt kendskab til u-landsdramaet, direktør i Dansk Industri, Lars Goldschmidt, en ivrig samfundsdebattør og tidl. direktør i (den ellers røde) Arbejdsmarkedsstyrelse, den fhv. femdobbelte minister Mimi Jakobsen, som nu er generalsekretær for Red Barnet på elvte år, og den meget indsigtsfulde professor Henrik Secher Marcussen fra Internationale Udviklingsstudier på Roskilde Universitetscenter.
Blot et udpluk; dertil kommer otte stedfortrædere, som også tæller fremtrædende navne, bl.a. fra den humanitære verden.
Man skulle nok tro, at den forsamling kunne give den ansvarlige minister et rimeligt modspil på hele paletten, hvis dette ellers er ønsket.
Store beløb på bordet – og ingen omtale
Men tilbage til dét med pengene. For det er store beløb, der er på bordet, når Styrelsen mødes.
Der er bare ikke så mange, der ved det. Forsamlingens gøren og laden reklameres nemlig ikke ligefrem af Udenrigsministeriet/Danida.
På ministeriets side på internettet, som i dag er den centrale platform for meddelelser, står der ikke et ord om den på forsiden, og at finde ind til den er så besværligt, at man lige så godt med det samme kan skrive ordet “Styrelsen” ind i sitets særlige søgerubrik.
Først da kommer der noget frem. Det vender vi tilbage til.
Danidas blad, “Udvikling”, understreger uforvarende den stedmoderlige behandling ved efter alle mulige artikler om allehånde emner i seneste nummer til sidst at bringe en lille rubrik, hvor der står:
—————
STYRELSEN
På sine møder i oktober og november 2011 tiltrådte Danidas Styrelse bl.a. følgende bevillinger:
Ghana: Program for sundhedssektoren, 2012–16 – 400 mio. kr.
Somalia: Støtte til demokratifremme, statsopbygning og økonomisk vækst, 2011–14 – 300 mio. kr.
Verdensbanken: Kapitaludvidelse, 2011–16 – 190 mio. kr.
Østafrika: Regional økonomisk integration, 2012–14 – 160 mio. kr.
Benin: Sektorprogram for uddannelse, 2012–13 – 125 mio. kr.
Benin: Sektorprogram for transport, 2012–13 – 100 mio. kr.
Sydsudan: Regeringsførelse, kapacitetsopbygning, konfliktforebyggelse mv., 2011–14 – 100 mio. kr.
FN’s befolkningsfond, m.fl.: Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, 2011–15 – 85 mio. kr.
Kosovo: Støtte til strategi for landbrugssektoren, 2012–15 – 75,5 mio. kr.
De besatte palæstinensiske områder: Program for kommunal udvikling, 2011–13 – 60 mio. kr.
Danidas Styrelse er rådgivende organ for udviklingsministeren. Styrelsen drøfter og indstiller nye programmer, strategier og handlingsplaner.
———–
Hvis man gør sig den ulejlighed at tælle de bevilgede beløb sammen, vil man opdage, at de løber op i 1,6 milliarder kroner.
Immervæk en slat. Og at bevillingerne tegner et skarpt portræt af dansk bistand netop nu.
Tæller man samtidig mængden af pressemeddelelser fra ministeriet sammen, vil man opdage, at dem, der omtaler ministrene (og der er jo ganske mange i det ministerium) er nærmest utallige, mens pressemeddelelser fra selvsamme ministerium om Styrelsens seneste indstillinger/tiltrædelser udgør et rundt nul.
Med andre ord: Man sidder med vedtagne bevillinger for 1,6 milliarder uden at omtale dem overfor offentligheden – altså lige bortset fra notitsen i Danidas blad, der trods alt næppe er nogen masseudgivelse.
Man behøver ikke være åbenhedsfanatiker for at konkludere, at det nok ikke er helt hensigtsmæssigt.
Hvorfor det er sådan og hvad der kunne gøres – og det er rigtig meget – vil blive taget op i en senere kommentar.
Nicaragua – ro på bagsmækken
Men hvad er det så, der kommer frem langt inde på udenrigsministeriets website, hvor Styrelsen optræder?
Ja, hvis man vil se referatet fra seneste styrelsesmøde den 7. december 2011, bør man læse videre i linket
http://um.dk/da/~/media/UM/Danish-site/Documents/Danida/08%20Referat%20styrelsesmde%207122011%20umdk.ashx
Og se, det er jo et ganske interessant billede, der tegner sig med bl.a. Danidas chef, Ib Petersen, som fremmødt sparringspartner for forsamlingen.
Et af punkterne er nok især værd at bide mærke i. Det handler om Nicaragua.
—————
Dagsordenspunkt 10 – Nicaragua: Status for udfasning af udviklingsbistanden til Nicaragua – Til Styrelsens orientering/diskussion
I foråret 2010 blev det besluttet at udfase udviklingsbistanden til Nicaragua og i februar 2011 at fremskynde udfasningen, idet Nicaraguas regering ikke overholdt en aftale om et udfasningsprogram, der bl.a. skulle støtte civilsamfund og frie medier. De sidste udbetalinger til partnerne forventes at finde sted i december 2011.
De sidste 20 års bistand har i en række programmer sat sig positive spor i form af stærkere private og offentlige organisationer og institutioner og konkrete investeringer. I udfasningen er der fokus på at opnå de senest aftalte resultater og fremme bæredygtighed.
Det er dog en udfordring at sikre den langsigtede bæredygtighed af nogle af de danske bistandsaktiviteter, herunder at finde alternativ finansiering, blandt andet fordi andre bilaterale donorer ligeledes udfaser. Udfasningen af de enkelte aktiviteter sker generelt i overensstemmelse med planerne, men under tidspres.
Styrelsens bemærkninger
Styrelsen tog orienteringen til efterretning. Styrelsen noterede sig den politiske baggrund og fandt, at det gav god mening for Danmark at trække sig ud; også med den fastlagte tidsramme.
Man noterede sig, at de mange øvrige donorers exit gør det svært at finde ny finansiering til danske partnere. Styrelsen fandt det positivt, at EU forventes at blive i Nicaragua. Dette måtte også ses som del af en koordination af den udviklingspolitiske tilstedeværelse.
Styrelsen havde forinden modtaget uddybende mundtlig underretning om centrale udfordringer i udfasningen, herunder bl.a. det tidsmæssige pres i implementeringen, spørgsmålet om fastholdelse af personaleressourcer ved ambassaden og udstrækningen af erfaringsopsamling.
——————-
Hvad sker der her? Jo her får den nye SRSF-regering opbakning til at lukke udviklingsbistanden ned i Nicaragua.
Sagen er “klappet af”, som det hedder i ministeriets sprogbrug. En sag, der har været stor strid om, for Nicaragua var Socialdemokraternes og delvis SFs opfindelse som prioriteret samarbejdsland for dansk bistand og det var dav. udviklingsminister Helle Degn (S), der i 1993 gav den mellemamerikanske nation denne status.
Den brede enighed er sikret. Ny politisk muddderkastning besværliggjort.
Og det er i grunden ikke så ringe endda. Hvis man altså tænker på opbakningen til dansk bistand.
Måske har en fremstående medarbejder i Danida (ingen navne, tak) ret, når han overfor denne kommentator forleden sammenlignede Styrelsens rolle med Winston Churchills berømte citat om demokratiet:
“Demokrati er den værste styreform, der findes, bortset fra alle de andre, som er afprøvet i årenes løb”.
Fakta om Styrelsen:
Medlemmerne af Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde udpeges af den for udviklingsbistanden ansvarlige minister for en treårig periode. Styrelsen er rådgivende for ministeren med hensyn til gennemførelsen af det danske udviklingssamarbejde. Styrelsen er nedsat i henhold til Lov om Internationalt Udviklingssamarbejde (fra 1971).
Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde består af ni medlemmer og otte stedfortrædere.
Styrelsen drøfter forslag til nye projekter og programmer. Endvidere drøftes strategier for samarbejdet med de enkelte udviklingslande og organisationer, tematiske strategier og handlingsplaner.
Styrelsen mødes 8 gange årligt, hvor indkomne projekter, strategier m.m. behandles. Under møderne er der gennem videokonference direkte dialog med de danske repræsentationer i de lande, hvor projekter og programmer foreslås iværksat.
Drøfter som hovedregel bevlllinger til det bilaterale og multilaterale arbejde på over 35 mio. kr.
Medlemmer udpeget af dav. udviklingsminister Søren Pind (V) for 2011- 2013:
* Klaus Aa. Bustrup – formand siden 2008
* LO-Sekretær Marie-Louise Knuppert (næstformand)
*Konsulent Heidi Rønne Møller, LO (stedfortræder)
* Professor Henrik Secher Marcussen, RUC, Institut for Samfund & Globalisering
* Direktør Lisbeth Valentin Hansen, DHI (stedfortræder)
* Generalsekretær Anders Ladekarl, Dansk Røde Kors
* Katastrofechef Lisa Henry, Folkekirkens Nødhjælp (stedfortræder)
* Direktør Lars Goldschmidt, Dansk Industri
* Chefkonsulent Marie Gad, Dansk Industri (stedfortræder)
* Direktør Jan O. F. Laustsen, Landbrug & Fødevarer
* Afdelingschef Jens Kvorning, Håndværksrådet (stedfortræder)
* Lektor, Ph.d. Anne Mette Kjær, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
* Lektor, Ph.d. Michael W. Hansen, Copenhagen Business School (stedfortræder)
* Generalsekretær Mimi Jakobsen, Red Barnet
* Generalsekretær Frans Mikael Jansen, Mellemfolkeligt Samvirke (stedfortræder)
* Adm. Direktør Niels Thuesen, ACTN
* Generalsekretær Vagn Bertelsen, IBIS (stedfortræder)
Styrelsens formænd gennem tiden, alle udpeget for tre år ad gangen:
* Professor, dr. eocon Poul Nyboe Andersen: 1962 – 1968
(afgik i utide for at blive minister i VKR-regeringen)
* Tidl. minister Kjeld Philip: 1968, genudnævnt for 1969 – 1971
* Næstformand i LO, Kai Petersen: 1972 – 1974
* Folketingsmedlem Christian Kelm-Hansen (S): 1975 – 1989
* Sparekassedirektør Peder Elkjær: 1990 – 1995
* Professor, dr. theol. Holger Bernt Hansen: 1996 – 2007
* Direktør Klaus Aag. Bustrup: 2008 til nu (udpeget til 2013)
Den længst siddende styrelsesformand, Kelm-Hansen, sad 5 perioder á tre år – tilsammen i 15 år.
Den næstlængst siddende, Holger Bernt Hansen, i 4 perioder á tre år – i alt 12 år
Dvs at sammenlagt sad de to som formænd i 27 år – over halvdelen af Styrelsens nu 50-årige historie.
I 28 år har der været borgerligt orienterede formænd, mens socialdemokratiske og radikale formænd har siddet de resterende 23.
Regnestykket baserer sig på, at Holger Bernt Hansen henregnes til borgerligt orienterede formænd
————–
Næste kommentar i serien “U-landsstyrelsens fremtid” bringes tirsdag eller onsdag.
Man kan læse den første artikel i serien på
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/25-01-12/u-landsstyrelsens-fremtid-i-hvad-har-friis-bach-eg
————-
Kommentaren er stillet til rådighed for U-landsnyt.dk af forfatteren.
