Senegal: Hug til præsident Wade fra en uventet kant – og demonstrationer

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Lars Zbinden Hansen skriver fra Lomé

BBC Africa Network vælger og bringer hver morgen et ”dagens citat”, der indsendes af radiostationens millionvis af lyttere over hele kontinentet.

Der er normalt tale om små aforismer fra den afrikanske dagligdag, og bidragyderen er næsten altid en ganske almindelig ”hr. eller fru Afrika”.

Sjældent løfter udsagnene tankerne op i høje filosofiske himmelstrøg, men citaterne er ofte så underfundige og pudsige, at de fleste alligevel uvilkårligt spidser ørerne, når citatet kommer ”på” første gang sådan lidt over halv-otte om morgenen.

Onsdag morgen fik ørerne nok en ekstra spids, for her var det pludselig ikke hr. ”hvem-som-helst-i-Afrika”, der fik taletid, men selveste den tidligere nigerianske præsident Olusegun Obassanjo. Han havde følgende gode råd til den voldsomt kritiserede præsident Abdoulaye Wade i Senegal:

”Der er et liv efter ”Government House” (magten som præsident, red.). Det har jeg fundet ud af”.

I klartekst: ”træd til side og nyd dit otium, Wade!”.

Obassanjo var i 2007 ude i et tilsvarende projekt som Wades nuværende: at klamre sig til præsidentposten ved at kapre en tredje embedsperiode.

Men det lykkedes ikke dengang den nigerianske præsident at få ændret forfatningen. Han blev stemt ned i det nigerianske parlament og måtte træde tilbage.

Ikke bange for demonstranter

Obassanjo havde på BBC onsdag morgen også et bud på, hvorfor Wade klynger sig til magten. Wade er – som Obassanjo selv i sin tid – ”bange for det ukendte”, lød det fra den tidligere nigerianske præsident.

Bange var Wade imidlertid ikke for de massive demonstrationer, der tirsdag udfoldede sig på den centrale Obelisk-plads i Senegals hovedstad, Dakar.

Det startede fredeligt ved 3-tiden om eftermiddagen, hvor tre af Wades modkandidater til præsidentvalget talte til de tusinder fremmødte. De kræver Wades afgang og vil ikke acceptere, at han for tredje gang stiller op til præsidentvalg, den 26. februar.

I løbet af aftenen udviklede demonstrationen sig til et voldsomt sammenstød mellem stenkastende unge og et kampberedt politi, der brugte tåregas og vandkanoner. To blev dræbt, herunder en 32-årig studerende, der blev kørt ned af en politibil.

Stem på en anden, hvis I vil af med Wade

Wade nøjedes med at sende en talsmand, Amadou Sall, ud til pressen for i sikker afstand fra urolighederne at udtale: ”Hvert femte år har senegalesiske borgere ret til at udtrykke sig …. Den 26. februar kan de beslutte, om de ikke vil have mere af Abdoulaye Wade som præsident. (Hvis de ikke vil) er Abdoulaye ikke længere præsident. De har (afgørelsen) i deres hænder”.

Han tilføjede, at protesterne under alle omstændigheder kommer ”for sent”, eftersom Wades kandidatur allerede er blevet godkendt.

Det er anden gang indenfor en uge, at Senegal oplever demonstrationer og protester mod Wade med dræbte til følge.

Første gang var natten til lørdag, da landets forfatningsråd gav grønt lys til Wades kandidatur, mens den verdenskendte sanger Youssou N’Dour og tre andre kandidater fik afslag. Her blev en politibetjent stenet ihjel og koordinatoren for demonstrationen, Alioune Tine, blev arresteret. Tine blev løsladt igen mandag morgen.

Protesterne drejer sig om Wades og forfatningsrådets omgang med landets forfatning, der begrænser en præsidents embedsperioder til to. Men Wade, der blev valgt første gang i 2000, siger, at loven først gælder fra valget i 2007. Loven er ikke ”retroaktiv”, hedder det.

Bag begge demonstrationer står ”Bevægelsen af 23. juni” (kaldet M23). Bevægelsen, der kalder til ”national modstand” mod Wade, så dagens lys under de første uroligheder i Senegal i juni i fjor.

Den angivelige arvefølge

Også dengang forsøgte Wade at ændre forfatningen ved bl.a. at ville skabe en vice-præsidentpost.

Den var angiveligt tiltænkt sønnen, den 44-årige Karim, der i forvejen sidder som det, senegaleserne kalder ”Wades superminister” i præsidentens kabinet. Han har bl.a. den vigtige post som energiminister.

De internationale reaktioner på udviklingen i Senegal har været forholdsvis dæmpede.

En undtagelse er dog USA, der allerede lørdag var ude med en stærk udtalelse, og tirsdag skærpedes den amerikanske tone yderligere. Udenrigsministeriets talsmand, Victoria Nuland, lod i en udtalelse den 85-årige Wade vide, at det nu er på tide at ”overlade magten til næste generation”.

Amnesty International kalder tirsdagens uroligheder for ”en dramatisk eskalering” af vold i et land, der ellers har været har været et demokratisk forbillede for konfliktfyldte nabolande.

Dengang

Wade har som frontkæmper for fler-parti-demokrati i årtier stået som et håb for mange afrikanere – i hvert fald indtil 2000, hvor han vandt valget foran den siddende præsident, Abdou Dieng, der fredeligt overlod magten til Wade.

Historien om Dieng, der ret uhørt i Afrika på valgnatten i april 2000 ringede til Wade og ønskede ham til lykke med valgsejren, virker her tolv år senere som en fjern fortid.

Urolighederne i Senegal har i den seneste uge kostet i alt fem mennesker livet: 1 lørdag nat, to under gårsdagens demonstration og to, der blev skudt ned af politiet under demonstrationer i landets nordligste by, Podor.

——————–
Journalist Lars Zbinden Hansen korresponderer til U-landsnyt.dk fra Vestafrika. Han er bosat i Lomé i Togo.