Kommentar af Uffe Torm – u-landsaktiv i 41 år
Udenrigsministeriet har udsendt et udkast til ny lov om Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde til høring. Den nye lov skal afløse den gældende over 40 år gamle lov fra 1971.
Lovudkastet indeholder på flere områder en tiltrængt opdatering, præcisering og forenkling. Men udkastet afspejler også nogle principielle problemstillinger, som bør diskuteres nærmere, inden den endelige lov vedtages i Folketinget efter en grundig debat.
Formålsparagraffen en klar forbedring i forhold til den nuværende lovs noget vage formuleringer om ”økonomisk vækst” og ”social fremgang”. Nu anføres fattigdomsbekæmpelse som det helt overordnede formål for dansk udviklingsbistand sammen med fremme af menneskerettigheder, fred og stabilitet.
Desuden introdu-ceres begrebet ”bæredygtig udvikling” som et formål for dansk udviklingsbistand. Men der savnes i bemærkningerne til lovforslaget en definition af heraf.
Der er mange forskellige definitioner på bæredygtig udvik-ling i udviklings-debatten.
Forhåbentligt defineres begrebet nærmere i den justering af den overordnede strategi for Danmarks udviklingspolitik, som den nye regering også har bebudet.
I den anden del af den nye formålsparagraf hedder det, ”at udviklingssamarbejde skal bidrage til at fremme Danmarks interesser i en mere fredelig og stabil verden”. Interesser – ikke interesse i en mere fredelig og stabil verden. Der er ikke tale om en slåfejl.
I bemærkningerne til lovforslaget fremhæves det, at fred og stabilitet i verdens fattige regioner har betydning ”også for Danmarks sikkerhed”. Ja, fred og stabilitet er naturligvis i Danmarks interesse.
Vore egne interesser
Men der lægges i teksten mere vægt på Danmarks egne, økonomiske interesser i at yde udviklingsbistand – handels- og investeringsinteresser mv. Det understreges endvidere, at ”udviklingspolitikken er et central og integreret element i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik”. Det er der ikke nødvendigvis noget odiøst i. Men lad os diskutere åbent, hvordan egoisme kan forenes med altruisme.
Det er dog velgørende, at det i den nye formålsparagraf erkendes, ”at udviklingslande ikke kun påvirkes af udviklingspolitiske tiltag, men også af tiltag på øvrige politikområder”.
Faktisk kan konkrete handels-, investerings- og skattepolitiske tiltag ofte være mere effektive end en ligeledes udefineret og derfor luftig rettighedsbaseret tilgang til udvikling, som regeringens nye udviklingsstrategi åbenbart skal baseres på.
Styrelse og Råd
Det folkelige engagement var udslaggivende for etableringen af et i begyndelsen tøvende statsligt engagement i det internationale udviklingssamarbejde for 50 år siden.
Den folkelige indflydelse kom bl.a. til udtryk i sammensætningen af både Danidas Styrelse (rådgivende for ministeren) og af Rådet for Internationalt Udviklingssamarbejde (rådgivende for Styrelsen).
For et tidligere medlem af både Styrelse og Råd er det tydeligt, at begge organer over årene har mistet betydning og indflydelse.
Ganske vist beskæftigede Styrelsen i min tid som medlem repræsenterende Dansk Ungdoms Fællesråd i 1970’erne sig i al for høj grad med detailstyring og bevillingsgodkendelse i småtingsafdelingen og i mindre grad med overordnede udviklingspolitiske strategiske overvejelser omkring dansk udviklingspolitik.
Administrationen og ministeren har over årene tiltaget sig mere indflydelse over den konkrete udmøntning af dansk udviklingsbistand. Det har ofte givet bizarre udslag, når den siddende udviklingsminister skulle markere sig politisk. Men der er ikke behov for yderligere bureaukratisering og politisering af u-landsbistanden.
Rådet var tidligere et aktivt organ, som vedtog (dog ofte betydningsløse) resolutioner og fungerede som et uafhængigt kontrolorgan omfattende erhvervsmæssige, faglige og folkelige interesseorganisationer repræsenterede både humanitære, kirkelige, miljø, handicap, og kvindeorganisationer m.fl.
Disse har været og er med til at sikre den hidtil brede folkelige opbakning bag dansk udviklingsbistand og Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde.
Det kan derfor virke konsekvent, at forslaget til ny lov for Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde nedlægger både den stadig mere stækkede Styrelse og det stadig mere umyndiggjorte Råd for Internationalt Udviklingssamarbejde.
I stedet foreslås oprettet et nyt, rådgivende Udviklingspolitisk Forum med op til 15 medlemmer, hvis sammensætning skal ”afspejle relevante interessegrupper og den bistandspolitiske ekspertise i Danmark”.
Dette nye Forums mandat er dog uklart og skal nærmere fastlægges i en forretningsorden, som udviklingsministeren senere vil fastlægge med ret til at udskifte medlemmerne, når det passer ministeren.
Desuden skal op til fire eksterne medlemmer med ”udviklingsfaglig ekspertise” indgå i Udenrigsministeriets interne, administrative bevillingskomité, som er rådgivende for udviklingsministeren. Det forekommer at være en noget usædvanlig sammenblanding af interne administrative procedurer i et ministerium med eksterne eksperters rådgivning.
Mange inddrages i dag
Den nuværende struktur med Styrelse og Råd betyder – trods åbenlyse svagheder – at ca. 80 repræsentanter fra den private sektor, forskningsmiljøet og de folkelige organisationer i større eller mindre grad er inddraget i udformningen af dansk udviklingsbistand og derved taget medansvar herfor.
Men den nye struktur med et Udviklingspolitisk Forum og ekstern deltagelse i en intern bevillingsgruppe i ministeriet reduceres dette antal til knap 20. Måske vil den nye struktur vise sig mere effektiv – men risikoen for, at den folkelige indflydelse på udviklingspolitikken – og dermed engagementet heri – mindskes, synes åbenlys.
Jo, der er behov for nytænkning om, hvordan det folkelige engagement i Danmarks udviklingssamarbejde kan styrkes. Men et nyt ”eliteforum” er i sig selv ikke et overbevisende eller tilstrækkeligt svar herpå.
Måske kan den lovede – men ikke præciserede – større åbenhed i forvaltningen af udviklingsbistanden og mulighed for at kommentere på både nye tiltag og større bevillinger til en vis grad råde bod herpå.
Men de hidtidige erfaringer med internetbaserede og ofte individuelle kommentarer i øst og vest er ikke overbevisende, da disse næppe tages alvorligt. En øget oplysningsindsats om de globale udviklingsproblemer og dansk og international udviklingsbistand, som den nye regering synes indstillet på, vil dog være et vigtigt skridt i den rigtige retning.
Politikerne i Udenrigsudvalget
Imidlertid kan det undre, at det politiske engagement i dansk udviklingspolitik ikke direkte søges styrket i den nye lov.
Ganske vist skal udviklingsministeren som hidtil årligt forelægge Folketinget en plan for rammerne for dansk udviklingsbistand i de kommende år. Men for at styrke de politiske partier interesse for udviklingsbistanden burde det overvejes i højere grad at inddrage Folketingets Udenrigsudvalg i principielle drøftelser af dansk udviklingspolitik – især i betragtning af, at udviklingspolitikken beskrives som et central og integreret element i Dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Udenrigsudvalget holder årligt kun få generelle møder herom og gør sig mest bemærket ved at stille en række mere eller mindre begavede spørgsmål til udviklingsministeren om dansk udviklingsbistand – spørgsmål, som har afsløret en stor uvidenhed i Folketinget om dansk udviklingsbistand.
Det er imidlertid afgørende, at en langsigtet og stabil dansk udviklingspolitik baserer sig på et bredt flertal i Folketinget, hvilket der indtil for nyligt har været en årelang tradition for. Men ministeren har i andre sammenhænge talt for en mere direkte inddragelse af Udenrigsudvalget i den politiske debat om dansk udviklingsbistand, hvilket må hilses velkomment.
At dansk udviklingspolitik til stadighed dygtigt har kunnet tilpasse og ændre sig i forhold til høstede erfaringer og introducere nye tilgange, metoder og strategier til trods for en nu mere end 40 år gammel lovtekst (med små justeringer undervejs), viser, at det ikke altid er selve lovteksten, der er afgørende.
Det afgørende er gennemførelsen af loven under skiftende forhold.
Det vil også gælde den nye lov om internationalt udviklingssamarbejde, når den er endeligt udformet og vedtaget i Folketinget – forhåbentligt efter grundige drøftelser.
Love og paragraffer skal levendegøres i praksis. Det sker bedst ved at basere udviklingsbistanden på befolkningens aktive engagement og involvering.
————-
Uffe Torm er tidligere medlem af Danidas Styrelse, Oplysningsudvalg og Rådet for internationalt udviklingssamarbejde og netop afgået sekretariatsleder for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMR-U) efter 14 år på posten og mere end 40 års virke i dansk udviklingsarbejde.
