Syv dage med protester og seks dage til præsidentvalget i Senegal

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Lars Zbinden Hansen skriver fra Lomé

En lille uge inden præsidentvalget søndag (26.02) tyder intet på, at demonstrationerne, der har bølget frem og tilbage i Senegals hovedstad, vil lægge sig.

Oppositionen i M23-bevægelsen kaldte til nye protester mandag, og går det som de seneste seks dage, udvikler de sig igen til voldelige sammenstød med et massivt opbud af uro-politi i Dakar.

Demonstranterne barrikaderer sig i Dakars gader og havde over weekenden de facto kontrol over hele kvarterer i den indre by.

Alt, hvad der kan smides med, bliver kastet mod politiet i deres kampuniformer, som på sin side svarer igen med kraftig tåregas, vandkanoner og gummikugler og endda sten, når de løber tør for ammunition.

6 er dræbt og snesevis såret, siden de første uroligheder startede den 27. januar, da landets forfatningsråd tillod den 85-årige præsident Abdoulaye Wade at stille op til præsidentvalget for tredje gang.

Senest omkom en mand søndag, selv om han ikke deltog i demonstrationerne. Han var på vej til bageren og fik en sten smidt i hovedet af politiet.

De protesterende mener, at Wade og de fem ”vise mænd” i forfatningsrådet, der alle er udpeget af præsidenten, omgår landets grundlov, som begrænser en præsidents embedsperioder til to. Men Wade, der blev valgt første gang i 2000, siger, at loven først gælder fra valget i 2007. Loven er ikke “retroaktiv”, hedder det.

Tåregas mod moské

Wade fortsætter uanfægtet sin valgkampagne og har kaldt demonstrationerne ”en brise, der næppe kan udvikle sig til en orkan”.

I weekenden udvidede feltet, der vil af med Wade, sig til store dele af det muslimske samfund, der udgør 95 procent af landets befolkning.

Det skete, efter en uro-betjent fredag ved et angiveligt uheld smed en tåregas-granat mod Tidiane-moskéen i Dakar.

Den nyhed spredte sig med lynets hast og fik muslimske brødre i den hellige by Tivaouane, 92 kilometer nord for hovedstaden, til at gå amok. De oprettede brændende barrikader i gaderne og brændte til sidst byens rådhus ned.

Indenrigsminister Ousmane Ngom undskyldte på regeringens vegne officielt politimandens ”brøler”, men muslimerne anså fejltagelsen for så ”vanhellig” og så provokerende, at tilhængere af tidiane – (eller tijanniyah) -sekten søndag kom på gaden i hundredvis i Dakar for at protestere mod politiet og regeringen.

Kaos

Sekten fik opbakning af folk fra M23-bevægelsen, og demonstrationen begyndte som tidligere fredeligt men udviklede sig hurtigt til nye runder af stenkastende protesterende og politi, der svarede igen med tåregas og gummikugler.

Mandag undskyldte præsidentens talsmand, Serigne Mbacké Ndiaye, endnu engang overfor Tidiane-samfundet men beskyldte samtidig en af Wades modkandidater, Idrissa Seck, for at have udløst al balladen – også omkring moskéen. Argumentet lød, at Seck er en af hovedarkitekterne bag demonstrationerne. Uden demonstrationer havde der ikke været uroligheder ved moskéen.

”Der er kandidater der (i virkeligheden) ikke vil gå til valg. De er ikke klar og vil i stedet skabe kaos”, hed det med henvisning til Seck.

Forbud ignoreres

Demonstrationer i de centrale dele af Dakar og særligt i nærheden af præsidentpaladset har været forbudt siden juli i fjor.

De protesterende ignorerer derfor forbuddet, der kom i kølvandet på voldelige demonstrationer i slutningen af juni, da Wade foreslog at ændre landets grundlov ved bl.a. at ville skabe en vice-præsidentpost.

Det er en offentlig hemmelighed i Senegal, at den post var tiltænkt sønnen, den 44-årige Karim, der på sigt så også skulle overtage præsidentembedet efter faren for at bevare magten i Wades ”kongedømme”, som det nu spottende hedder på gadeplan.

Wade trak forslaget tilbage, men utilfredsheden og vreden var sluppet ud, og med Wades seneste udmelding om ikke som ellers tidligere lovet at ville trække sig tilbage, er atmosfæren nu så anspændt, at mange iagttagere mener, at volden nu kun kan gå fra slemt til værre.

Uroen i juni i fjor gav navnet til den gruppe af oppositionspolitikere og repræsentanter for civilsamfundet, der har samlet sig i ”Bevægelsen af 23. juni” (kaldet M23), og som siden 27. januar har kaldt til ”national modstand” mod Wade.

M23 har sammen med unge i protestbevægelsen ”Y en marre” (”nok er nok”, altså nok af Wade) de seneste par uger holdt kravet til præsidenten varmt: Træd tilbage, Wade!

De fleste iagttagere er chokerede over den megen vold i et land, der ellers har været præget af fred og stabilitet siden uafhængigheden fra Frankrig i 1960.

Aviserne udkommer nu med daglige overskrifter, der beskriver Senegal som f.eks. ”Blodig og i brand”, og mange frygter for en yderligere eskalering, hvis Wade vinder valget på søndag.

Det har han på forhånd bebudet, at han gør, og så længe de 13 andre kandidater ikke kan enes om at samle sig om én kandidat, kan Wades forudsigelse meget vel blive virkelighed.

—————————–
Journalist Lars Zbinden Hansen korresponderer til U-landsnyt.dk fra Vestafrika. Han er bosat i Lomé i Togo.