Friis Bach vil justere lovforslaget, men imod U-landsstyrelsen

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Af Lis Garval, U-landsnyt.dk

Det har ikke skortet på kritik af udviklingsministerens forslag til en ny lov for Danmarks samarbejde med udviklingslandene.

Forslaget er blevet kaldt upræcist, og kritikken, som den er kommet til udtryk i den netop afsluttede offentlige høring, har fokuseret på forslaget om at erstatte U-landsstyrelsen med et udviklingspolitisk forum. Hvad gør ministeren nu?

Christian Friis Bach fik stillet spørgsmålet i træffetiden mandag formiddag, og han svarede U-landsnyt.dk:
”Der vil nu komme en række justeringer af lovforslaget. Det kan visse steder gøres mere præcist”.

“Men det er ganske enkelt ikke rigtigt, som hævdet, at lovforslaget svækker den folkelige forankring og giver mere magt til ministeren. Tværtimod”.

Han gør gældende, at det ny udviklingspolitiske forum med en kreds af 15 u-landskyndige er “bredere end den nuværende styrelse” og siger, at man nu vil arbejde med at “gøre det mere uafhængigt”, samtidig med at det er tæt på ministeren.

Hvorfor ikke blot modernisere styrelsen, som det såkaldte Ole Bang udvalg, der stod bag betænkningen af 1982 til revision af loven fra 1971, foreslog allerede i 1982?

Fordi der er tale om at give det udviklingspolitiske forum en rolle også omkring evaluering som kritisk vagthund, anfører han.

Christian Friis Bach giver også som en delforklaring på, at han foreslår et nyt udviklingspolitisk forum, at han dermed “på sin vis kombinerer styrelsens og rådets roller”.

Han understreger, at reorganiseringen tvinger ministeren til at tage det rådgivende organ alvorligt.”Hvor tit var ministeren i Styrelsen?”, spørger han retorisk .

Det var første gang, at Christian Friis Bach havde træffetid, og han var synligt veloplagt fra morgenstunden.

Klokken 09:00 ventede en lille skare, som langsomt voksede. Allerede midtvejs – ved 10-tiden – havde der meldt sig 15 til at snakke med ministeren — nøjagtigt ligeså mange, som ville ”træffe” statsministeren.

Fra de fremmødte var der både appel om at fokusere bredt på fødevaresikkerhed, satse mere på landbrugsudvikling og investere i økonomisk vækst samtidig med støtte til en demokratisk udvikling.